10. januar 2011

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret er betegnelsen for den del af København, som siden middelalderen har været centrum for lærdom og højere uddannelse. Latinerkvarteret ligger omkring Vor Frue Kirke i det, der i middelalderen var byens politiske, kirkelige og kulturelle centrum. Rådhuset var først placeret i Dyrkøb lige syd for kirken og fra 1368 lå det over for kirken, på hjørnet af Rådhusstræde (nu Studiestræde) og Nørregade.

Baggrund

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke, som den så ud, da Københavns Universitet blev grundlagt i 1479. Vor Frue Skole blev grundlagt i 1208 og havde ansvaret for uddannelsen af nye præster. En funktion, universitetet overtog efter reformationen i 1536.

Siden Absalons (1128-1201) tid havde København hørt under Roskilde bispestol, og det var biskoppen, der residerede på Københavns Slot, indtil det blev overtaget af kongen i 1416. Hermed begyndte den proces, der gjorde København til Danmarks hovedstad. Roskildebispen - der før reformationen var den mægtigste person i Danmark og Norge og havde behov for nær kontakt til kongen - byggede derfor en anseelig bisperesidens der, hvor universitetet nu ligger. Og da rådhuset i slutningen af 1400-tallet blev flyttet til placeringen mellem Gammeltorv og Nytorv, blev det gamle rådhus i 1479 overtaget af det nyoprettede Københavns Universitet.

Omkring 1500 havde kongemagten til huse på Københavns Slot, biskoppen var på universitetet – og kirken i det hele taget i Latinerkvarteret. Bystyret lå midt imellem – i rådhuset på Gammeltorv.

Latinerkvarterets navn kommer af, at her igennem århundreder er blevet talt latin. Man kan sige, at startskuddet var, da biskop i Roskilde Peder Sunesøn i 1208 ved Vor Frue Kirke oprettede dels en latinskole, Vor Frue Skole, dels en forsamling af adelige præster – kanniker – i et såkaldt kapitel. Begge institutioner havde uddannelse af præster som hovedopgave.

Kapitlet ved Vor Frue Kirke blev nedlagt ved reformationen, hvor universitetet overtog ansvaret for uddannelsen af de danske præster, mens Vor Frue Skole bestod som Københavns eneste latinskole. Den fik i 1817 navnet Metropolitanskolen, der i 2010 gik sammen med Øster Borgerdyd om at danne Gefion Gymnasium.

Latin var kirkens sprog frem til reformationen, hvor det blev afløst af dansk. Men latin fortsatte i århundreder med at være universitetets og lærdommens sprog, en status, det først for alvor mistede efter 1800. Således publicerede H.C. Ørsted endnu i 1820 sin opdagelse af elektromagnetismen på latin, hvilket var en af årsagerne til, at nyheden i løbet af kort tid var spredt ud over hele Europa. Og først i 1850 var latin på universitetet afskaffet som undervisnings- og eksaminationsprog i alle fag. Slutstenen kan siges at være, da betegnelsen latinskole i 1903 blev afløst af gymnasium.

Geografisk omfatter Latinerkvarteret et ikke helt veldefineret område af København med Vor Frue Kirke, Frue Plads og universitetet som det naturlige centrum. De tilstødende gader som Store og Lille Kannikestræde – eller Studiestræde, der i 1479 skiftede navn fra Rådhusstræde, da universitetet overtog det gamle rådhus, i dag Københavns bispegård – er direkte vidnesbyrd om tilknytningen til Latinerkvarteret. Men også gader som Krystalgade, Skindergade og ikke mindst Fiolstræde hører med.

Historiske bygninger

Latinerkvarteret rummer nogle af Københavns mest markante historiske bygninger: i Universitetsfirkanten Peder Mallings universitetsbygning fra 1836, den lange Kommunitetsbygning mod Nørregade, hvis nuværende skikkelse er fra 1700-tallet, men som rummer langt ældre elementer, Konsistoriehuset fra det 15. århundrede, Professorvillaen fra 1732, Herholdts prægtige universitetsbibliotek langs Fiolstræde fra 1861 med den tilhørende magasinbygning, opført af Martin Borch i 1907, og endelig Kristian Hansens zoologiske museum fra 1870.

Frue Plads finder vi to af C.F. Hansens hovedværker: Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen, og over for Domkirken ligger bispegården, genopført i 1732 efter Københavns Brand. Den var tillige professorgård, idet Sjællands biskop til efter 1800 også var professor ved Det Teologiske Fakultet.

Igennem Store Kannikestræde passerer man Borchs og Elers Kollegier og de to professorresidenser i nummer 11 og 13, inden man ved Købmagergade finder Collegium Regium – bedre kendt som Regensen – og på den anden side af gaden universitetets gamle observatorium, Rundetårn, samt Trinitatis Kirke, oprindelig opført som studenternes og professorernes kirke.

På den anden side af Nørregade finder man Studiegårdskomplekset mellem Studiestræde og Skt. Pedersstræde, med de to tidligere professorgårde i Studiestræde 6 og Skt. Pedersstræde 5, Universitetsannekset fra 1861 og Studiegården fra 1916.

Endelig ligger i Skt. Pedersstræde 19 Valkendorfs Kollegium, Danmarks ældste studenterbolig, grundlagt i 1595.

Mange af disse bygninger tjener stadig formål, der har direkte relation til universitetet, og de er fysiske vidnesbyrd om, at uagtet at engelsk har fortrængt latinen som internationalt videnskabeligt sprog, så er Latinerkvarteret i alle de betydninger, man kan lægge i begrebet, stadig en lyslevende realitet.