11. august 2010

Kommunitetsbygningen

Kommunitetsbygningen er det lange hus langs Nørregade, fra Frue Plads til Krystalgade. Navnet udspringer af, at det blev benyttet af Kommunitetet, som Frederik 2. i 1569 havde oprettet til understøttelse af studerende. Bygningen rummer i dag blandt andet kontorer for universitetets øverste ledelse.

Kommunitetsbygningen, 1750

Kommunitetsbygningen, som den så ud omkring 1750.

De ældste dele af bygningen stammer fra middelalderen. I 1417 måtte Sjællands biskop afstå byen København og dets slot til kongen. Biskoppen fik derfor brug for en anden passende residens i byen. Den blev placeret i den sydvestlige del af det, der nu er Universitetsfirkanten. Fra den tid stammer det stadig bevarede Konsistoriehus i Lindegården samt dele af Kommunitetsbygningen. Da Københavns Universitet i 1537 overtog grunden fra biskoppen, lå der langs Nørregade en række selvstændige bygninger.

Den sydligste og vigtigste bygning lå på hjørnet af Nørregade og Frue Plads. Den blev af universitetet kaldt Collegium, og i resten af 1500-tallet var den universitetets egentlige kerne- eller hovedbygning. Huset omtales første gang i 1464, men kan meget vel være ældre. Den har bevaret et middelalderpræg med facaden af munkesten ud mod Lindegården.

Da Frederik 2. i 1569 stiftede Kommunitetet, der fik til opgave dagligt at tilberede og servere to måltider mad til 100 studenter, blev der til dette formål opført en bygning ved siden af Collegium, dvs. omtrent over for Sankt Peders Stræde. Pladsforholdene var imidlertid trange, og derfor bestemte Christian 4. i begyndelsen af 1620'erne at Kommunitetet skulle overtage Collegium-bygningen. Den blev herefter sammenbygget med Frederik 2.s kommunitetshus, hvorved første trin i den lange ubrudte facade ud mod Nørregade var etableret. Til erstatning for Collegium opførte Christian 4. en ny hovedbygning (Collegium Novum) for universitetet. Den lå på den modsatte side af Lindegården, hvor den nuværende hovedbygnings forhal og festsal ligger.

Munkekælderen

I forbindelse med ombygningen i 1620'erne fik kælderen under Kommunitetsbygningen sit nuværende udseende. Den kaldes Munkekælderen, selv om der aldrig har været munke der, mens bygningen har tilhørt universitetet. Kælderens opgave har været at være forrådskælder til opbevaring af de store mængder fødevarer og naturalier, som Kommunitetet modtog fra sine fæstebønder. Dette forklarer de kroge og ringe af jern, der stadig kan ses i loftet. Krogene har været anvendt til at hænge oksekroppe, skinker og andet godt op i, og man har kunnet stikke en stang gennem jernringene til yderligere ophæng af fødevarer.

I midten af 1700-tallet gik Kommunitetets bønder over til at betale deres afgifter i penge, og bespisningen af de studerende blev erstattet af et pengebeløb. Herefter har kælderen haft mange skiftende anvendelser. I 1970'erne var den ramme om populære Munkekælderfester hver weekend, hvor de studerende kunne få jazz og øl for en billig penge. I 1996 blev kælderen istandsat i forbindelse med 'Kulturby 96', og den benyttes nu dels af universitetet til receptioner og lignende, dels kan den på rimelige vilkår lejes af universitetets ansatte til private formål.

Kommunitetsbygningen i dag

Christian 4.s Kommunitetsbygning fra 1620'erne brændte i 1641. Den blev genopført i 1643, men kun for at brænde igen i 1728. Genopbygningen i 1731 under ledelse af arkitekten J. C. Krieger skabte en sammenhængende facade hele vejen fra Frue Plads til Krystalgade med pilastre og gavle ud mod Nørregade. Det varede dog ikke længe, før Kommunitetet senere i århundredet gradvist rømmede bygningen i forbindelse med ophøret af bespisningen af studenter. I stedet overgik den til andre formål for universitetet. En række studiesamlinger (fx mineralogiske og zoologiske) blev indrettet i bygningen, der også kom til at rumme lejligheder for professorer eller deres enker. Ved Københavns Bombardement i 1807 led bygningen skader, men ikke mere end de lod sig udbedre.

En gennemgribende istandsættelse og ombygning blev foretaget af arkitekt Martin Borch i 1918-1921. Ved den lejlighed kom der igen studenterspisestue i bygningen i form af Kannibalen i kælderen nord for porten. Syd for porten blev universitetets hovedadministration i form af det såkaldte konsistorialkontor placeret i stuen, og på første sal blev der indrettet udvalgsværelse og mødesal for lærerforsamlingen. I forbindelse med konsistorialkontoret blev der også indrettet et kontor for rektor, og rektoratet har siden da haft hjemme i Kommunitetsbygningen.

Læs mere om bespisning og Kommunitetets historie her.