Konsistoriebygningen

Bygningen har navn efter konsistorium, der i ca. 450 år var Københavns Universitets øverste råd eller ledelse. Konsistorium holdt sine møder i bygningen senest fra 1563 indtil 2004, hvor konsistorium blev erstattet med Københavns Universitets bestyrelse. Bestyrelsen fortsætter med at bruge bygningen som mødelokale.

Konsistoriebygningens historie 

Bygningen er traditionelt blevet anset for at være opført ca. 1420 som en del af biskoppen af Roskildes residens i København. Foruden en stilhistorisk vurdering af bygningen, så passer det med, at kongen i 1416 overtog byen København fra Roskildebispen. Det betød, at biskoppen – før reformationen en af rigets mest betydningsfulde mænd – måtte give afkald på Københavns Slot, og det har været naturligt i stedet bygge en gård eller residens tæt ved Vor Frue Kirke.

Det eneste sikre holdepunkt vedrørende Konsistoriebygningens alder er dog en dendrokronologisk undersøgelse af tagtømmeret, som viser at dets ældste dele er fældet ca. 1480.

Uanset om bygningen er fra ca. 1420 eller 1480, er den en af Københavns ældste bygninger. Den er byens eneste bevarede middelalderbolig, idet den ikke er opført som kirke- eller klosterbygning. Modsat universitetets øvrige bygninger slap Konsistoriebygningen uskadt gennem både Københavns brand i 1728 og det engelske bombardement i 1807.

Konsistoriebygningen blev en del af Københavns Universitet i 1537, hvor universitetet overtog Roskildebiskoppens gård. Til denne hørte desuden et hus ved siden af Konsistoriebygningen, hvor nu Professorbygningen står. Også Kommunitetsbygningens sydlige ende med gavl mod Frue Plads stammer fra den gamle bispegård. Disse bygninger danner den nordvestlige ramme om Lindegården, tidligere også kaldt Konsistoriegården, som reelt er den gamle bispeboligs gårdsplads.

Ved en ombygning i 1671 (markeret ved Christian 5.s monogram i sandsten på facaden) blev Konsistoriehusets oprindelige, spidsbuede vinduer erstattet med de nuværende og større, fladt afdækkede vinduer.

Indgang til bygningen sker fra en tilbygning, som forbinder Konsistoriebygningens østgavl med Hovedbygningen. Denne adgangsvej blev etableret allerede i 1600-tallet, hvor en tilsvarende mellembygning skabte forbindelse til Christian 4.s daværende hovedbygning.

Rester fra et middelalderligt indgangsparti kan endnu ses i Konsistoriebygningens facade.

Konsistoriums mødesal

Da universitetet overtog Konsistoriebygningen i 1537, blev dens hovedformål at være professorbolig. Senest i 1563 overgik den til at huse universitetets øverste råd, konsistorium. Dermed har en stor del af de mest centrale skikkelser i dansk åndsliv og videnskab – blandt andre Niels Hemmingsen, Ole Worm, Ole Rømer, Ludvig Holberg, H.C. Ørsted, Knud Lyhne Rahbek, Adam Oehlenschläger, Rasmus Rask, Ludvig Panum, Vilhelm Thomsen og Niels Bohr – haft deres gang her.

Der er intet middelalderligt tilbage i mødesalen, som er blev ombygget adskillige gange i historiens løb. Det nuværende møblement er en gave fra Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet til universitetet ved 500-års jubilæet i 1979. Gaven fra fondene var baseret på en idé om at lade møbelarkitekten Hans J. Wegner skabe en original og værdig møblering af dette historiske rum. Forskellige forhold gjorde, at denne tanke kun i begrænset omfang blev ført ud i livet.

I 2002-2003 blev en ny istandsættelse af rummet gennemført, hvor de hidtidige gulvtæppe- og belysningsløsninger blev afløst af nogle, der i højere grad harmonerede med intentionerne bag de to Carlsbergfondes gave fra 1979. Som en fornem afslutning modtog universitetet i 2005 en gave fra Ny Carlsberg Fondet i form af et stort gulvtæppe udført af væveren Puk Lippmann. Samtidig blev de gamle prismekroner, der tidligere havde hængt i rummet, istandsat og atter hængt op.

Siden 2005 har Københavns Universitets bestyrelse som konsistoriums afløser afholdt sine møder i mødesalen.

Kælderen

Konsistoriebygningens kælder har med sit krydshvælvede loft, granitsøjler og kamin i høj grad bevaret sit middelalderlige udtryk. Gulvhøjden i kælderen er den originale, om end de oprindelige piksten er blevet udskiftet med klinker i 1970’erne. Til gengæld er terrænniveauet uden for bygningen blevet hævet i århundredernes løb, så der ikke længere er så frit udsyn fra kælderens vinduer som oprindeligt.

Efter at universitetet overtog bygningen, har kælderen været brugt til mange ting. Den professor, der i årene efter universitetets genoprettelse i 1537 var kvæstor (regnskabsansvarlig), havde embedsbolig i Konsistoriebygningen, og i kælderen skulle han to gange dagligt sørge for, at studerende for en rimelig betaling kunne få et måltid mad. Kælderen var således universitetets første kantine, før Kommunitetet blev oprettet i 1569. Kælderen har også været øl- og vinkælder. Christian 3. gjorde i 1539 universitetet skattefrit, hvilket gav mulighed for at kunne importere toldfri øl og vin, som der fra kælderen var udsalg af til lærere og studerende.

Under Københavns bombardement i 1807 blev de ældste og vigtigste dele af universitetets arkiv i hast båret ned i kælderen, der blev muret til. Det skete i den – skulle det vise sig korrekte – formodning, at Konsistoriebygningens kælder var det sikreste sted at gemme arkivalierne af vejen.

Manglende dræning, kombineret med at den nederste del af ydermuren i stigende grad blev dækket af jord som led i den almindelige terrænhævning gennem århundreder, medførte betydelige fugtproblemer i kælderen. Disse blev afhjulpet i 1960’erne, hvor der blev etableret omfangsdræn, gulvvarme og klimastyring.

Et lille kælderrum i en udbygning ved siden af Konsistoriebygningen blev indtil midten af 1700-tallet anvendt som universitetets fangekælder eller carcer, som det også blev kaldt med et latinsk ord.

Emner