Universitetsadministration gennem tiderne

Indtil omkring 1800 var Københavns Universitet en meget lille institution. Det havde da cirka 20 faste lærere og henimod 1.000 studerende - og universitetets bygninger lå samlet i Latinerkvarteret omkring Frue Plads. Tilsvarende var administrationen ukompliceret, idet et par pedeller stod for alle de store og små praktiske gøremål, mens professorerne selv i Konsistorium tog sig af økonomien, bygningsanliggender, undervisnings- og eksamensplanlægning med videre.

Vækst og professionel forvaltning

Efter 1800 ændredes dette billede: Københavns Universitetet begyndte at vokse med tilkomsten af nye fag, ikke mindst inden for naturvidenskaber og humaniora, og englændernes bombardement i 1807, der gik hårdt ud over universitetet, nødvendiggjorde et omfattende byggeprogram, der reelt er fortsat lige siden.

Dette stillede naturligvis nye krav til universitetsadministrationen. Universitetets økonomiske forvaltning, der igennem århundreder havde været baseret på de enkelte professorers forvaltning af hver sin del af universitetets betydelige godsformue, blev i årene 1796-1836 omlagt til en central professionel administration. Det vigtigste formål hermed var, at universitetet, gennem en mere hensigtsmæssig forvaltning, selv skulle blive i stand til at finansiere sin vækst. 

Samtidig gik statsadministrationen mere aktivt ind i universitetets forvaltning. I 1805 oprettedes Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler under ledelse af Hertugen af Augustenborg. Den fik i de kommende år nok at gøre med gennemførelsen af det ovennævnte økonomiske reformprogram, der skulle muliggøre den nødvendige udvidelse af professorkorpset, samt med genopbygningen efter 1807.

Universitetskvæsturen

I 1836 afsluttedes økonomireformen med indførelsen af et helt nyt lønsystem, og samtidig blev universitetets praktiske forvaltning, det vil sige de dele, der havde med penge, personale og bygninger at gøre, henlagt til et nyoprettet embede under Danske Kancelli, Universitetskvæsturen, der under ledelse af en kongelig udnævnt kvæstor tillige fik ansvaret for Polyteknisk Læreanstalts, Kommunitetets og Sorø Akademis økonomi. Derimod var det fortsat professorerne selv, der tog sig af de administrative funktioner i forbindelse med undervisnings- og eksamensplanlægning, det videnskabelige arbejde med videre. Og efterhånden som der omkring universitetets faglige udbygning opstod institutter, laboratorier, museer og lignende, blev der dertil knyttet decentrale administrationer.

Kuratoriet

Sådan forblev det i princippet helt frem til 1970. I 1936 blev universitetets ledelse ændret ved en kongelig anordning, og i den forbindelse blev Kvæsturen omdannet til Kuratoriet, under ledelse af en Kurator, der fik øgede beføjelser. I anordningens § 6 hedder det:

Kurator, der udnævnes af Kongen og står direkte under Ministeriet, har den øverste Ledelse af Universitetets økonomiske Administration - Han har ansvaret for de givne Bevillingers Anvendelse i overensstemmelse med formålet, og fører tilsyn med de til Universitetet knyttede Institutters, Samlingers og Laboratoriers Økonomi.

En delt ledelse

Eller sagt med andre ord: Universitetets ledelse var delt mellem på den ene side rektor, Konsistorium og fakulteter, der havde ansvaret for de akademiske og undervisningsmæssige anliggender, og på den anden side kurator, der sad på økonomien. Rektor og kurator skulle fungere sideordnet, men også her gjaldt den gamle sandhed om at den, der sidder på pengekassen, har fat i den lange ende. Det kan man få et helt visuelt billede af i Konsistoriums forhandlingsprotokol fra 1950´erne. Proceduren var, at protokollen efter mødet blev forelagt kurator til decision, og i dag virker det helt patetisk når man side efter side ser, at Konsistoriums mange udgiftskrævende vedtagelser – og ofte var det meget små beløb, som fx 500 kr. til en ekskursion af geografistuderende til Skallingen – i marginen har fået påtegningen ”Afslaaet, Koch”. E. A. Koch var kurator fra 1948 til embedets nedlæggelse efter 1970, og han har nok været mere respekteret end egentlig populær!

Rektor som samlingspunkt

Efter 1970 blev det besluttet, at kuratoriet og rektors akademiske administration skulle samles under rektor. I styrelsesloven fra 1973 hedder det i § 7 at ”Til rådighed for rektor står en administration, der ledes af en administrativt uddannet chef.” Det er en på mange måder interessant bestemmelse, at universitetsdirektørembedet på den måde direkte lovfæstes. Hertil kommer at man med udtrykket ” administrativt uddannet” i 1973 forstod en jurist. Man kan ikke sige sig fri for at de lovgivende fædre og mødre, midt i begejstringen over indførelsen af det meget vidtgående universitetsdemokrati, alligevel har følt, at der tæt på rektor, og pengekassen, var brug for et besindigt menneske. I universitetsloven, hvis erklærede hensigt var at styrke universiteternes ledelse hedder det i § 4, at ”Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer beslutning i alle sager”. Derimod står der i 1992-loven lige så lidt som i den nugældende lov fra 2003 noget om en universitetsdirektør.

Universitetsdirektør og kulturforskelle

Den første universitetsdirektør var cand.jur. Vagn Sylvest Larsen, hvis ikke helt nemme opgave var at få de to meget forskellige virksomhedskulturer i Kuratoriet og den gamle rektoradministration til at smelte sammen. Oven i købet i en situation, hvor en set med nutidens øjne stadig meget beskeden skare, der dog hurtigt blev større, både skulle implementere et helt nyt regelsæt, lave nye uddannelser osv. og håndtere en eksplosiv vækst – studentertallet steg fra ca. 6.000 i 1960 til ca. 24.000 i 1980 og ca. 36.000 10 år senere. Samt en overgang til edb, hvilket med datidens værktøjer var en både kompliceret og risikofyldt sag og stå for store byggesager (KUA, Panum m.v.).

Så gjorde det heller ikke lettere, at Sylvest Larsen og den gamle kuratoradminstration slog sig ned i lejede lokaler i Pilestræde 58, mens den akademiske administration forblev på Frue Plads. Virksomhedskulturerne var meget forskellige, og det kunne derfor omkring 1980 føles som om, at der somme tider var endog meget langt mellem Frue Plads og Pilestræde.

Fælles administration

For at skabe en egentlig fælles administration, greb universitetet derfor i 1982 lejligheden, da der viste sig muligheder for at ombygge det gamle Zoologiske Museum i Krystalgade til administrative formål. Og faktisk lykkedes det i løbet at få år at få skabt en fællesadministration, der også følte sig som sådan.

Sylvest Larsen gik af i 1970 og afløstes af cand.jur. Niels Jørgen Hertzum. Da han blev syg i slutningen af 1980'erne blev planlægningschef John Rastrup Andersen konstitueret i embedet, indtil cand.jur. Peter Plenge, der kom fra Aalborg Universitet, overtog det i 1992. Han vendte tilbage til Aalborg i 1996 og blev afløst af cand.polit. Else Sommer. Hun blev i 2006 efterfulgt af cand.polyt. Jørgen Honoré, som kom fra DTU. De to sidstnævnte direktørudnævnelser illustrerede det skred, der er sket siden 1970'erne, hvor en administrativ uddannelse ikke længere er nærmest identisk med en juridisk embedseksamen.

I 2015 tiltrådte cand.scient.pol. Jesper Olesen - der kom fra Erhvervs- og Vækstministeriet - stillingen som universitetsdirektør efter Jørgen Honoré.