Universitetets museer og samlinger

Museer som institutioner, der systematisk indsamler, registrerer, opbevarer og udstiller genstande m.v. inden for forskellige områder, opstod først for alvor i det 18. og 19. århundrede. Før da var det i Europa først og fremmest kirken og fyrsterne, der opbyggede større samlinger, men der er også eksempler på samlinger etableret at adelige og velstående borgere. Et fælles træk ved de fleste af disse samlinger var, at de ikke var indsamlet og opstillet ud fra moderne systematik, men ud fra hvad der var smukt, sjældent, eksotisk eller havde andre kvaliteter, der gjorde de enkelte genstande værd at samle på.

De ældste museer og samlinger

Også Københavns Universitet har igennem næsten hele sin levetid opbygget museale samlinger. I begyndelsen skyldtes de ofte enkeltpersoners indsats, og havde derfor karakter af privatsamlinger. Det bedst kendte eksempel er Museum Wormianum, etableret af professor Ole Worm i 1620’erne. I 1657 blev det første Natural Teater eller naturaliekabinet grundlagt på Københavns Universitet. Det blev til på grundlag af donationer til universitetet fra arvingerne efter professor Thomas Fincke (død 1656). Samlingen lå på første sal i Domus Anatomica. Bygningen og samlingen brændte i 1728.

Professor i medicin, Georg Detharding, arbejdede i 1740’erne på at etablere en ny naturhistorisk samling, men først efter at Københavns Universitet i 1769 havde fået dets første professor i naturhistorie, Morten Thrane Brünnich, blev Det Nye Natural Teater oprettet (se nedenfor).

• Museum Wormianum

Moderne medicinske museer

I det 18. århundrede blev der anlagt forskellige samlinger inden for medicinen og dens hjælpevidenskaber, men en del af dem gik til grunde under bombardementet af København i 1807. Derfor tager universitetets moderne museale virksomhed sin begyndelse i det 19. århundrede.

I 1842 blev Det Medicinske Fakultet og det hidtil selvstændige Kirurgisk Akademi i Bredgade lagt sammen under Københavns Universitet. Dette muliggjorde oprettelsen af henholdsvis et normal-anatomisk og et patologisk-anatomisk museum, der fik til huse i bygningen i Bredgade. Hertil kom ved køb af en privat samling et museum for fysiologi og sammenlignende anatomi, der blev placeret på Frue Plads. Disse og nogle mindre samlinger, der alle primært havde sigte mod den lægevidenskabelige forskning og undervisning, findes i nutiden videreført i de mange studiesamlinger m.v. under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I 1906 blev Medicinsk-Historisk Museum oprettet som en privat institution. Det blev i 1917 overtaget af Københavns Universitet, hvor det fra 1929 fik gode betingelser i det tidligere Fysiologiske Institut i Fredericiagade 18, under ledelse af en professor i medicinhistorie. Museet blev i 2004 omdøbt fra Medicinsk-Historisk Museum til Medicinsk Museion.

• Medicinsk Museions historie

Moderne naturvidenskabelige museer

I 1771 overtog Københavns Universitet Naturaliekabinettet, der var oprettet på Charlottenborg i 1759. Sammen med universitetets egne samlinger kom Naturaliekabinettet til at udgøre grundstammen i Det Nye Natural Teater, der blev opstillet i Kommunitetsbygningen i 1772. Samlingen kom i store træk uskadt ud af bombardementet i 1807, men de blev opmagasineret som følge af bygningens brand og efterfølgende brug til undervisning.

I 1810 blev samlingen afhændet til grev Joachim Godske Moltke i 1810 og omdøbt til De grevelige Moltkeske Universitetet tilhørende naturhistoriske Samlinger. Moltke understøttede og forøgede med store gaver samlingen, men først i 1838 (efter indvielsen af universitetets nye hovedbygning) kunne den stilles op igen. Samlingen var dels zoologisk, dels mineralogisk, hvilket senere kom til udtryk i to selvstændige museer. De zoologiske samlinger blev i 1862 forenet med Det Kgl. Naturhistoriske Museum (oprettet i 1805), og blev til det i 1870 indviede Zoologisk Museum. De mineralogiske samlinger blev til et selvstændigt museum i 1893 med åbningen af Mineralogisk Museum, senere Geologisk Museum. Begge museer blev i 2004 en del af Statens Naturhistoriske Museum.

• Geologisk Museums historie
• Zoologisk Museums historie
  

Byggerier på Øster Vold

En videre bygningsmæssig aktivitet for naturvidenskaberne blev mulig, efter at universitetet i årene efter 1860 overtog en den del af det gamle voldterræn mellem Gothersgade og Sølvgade. Foruden anlægget af en ny botanisk have, blev der frem til århundredskiftet rundt om i haven bygget et astronomisk observatorium, et kemisk og et botanisk laboratorium, en ny polyteknisk læreanstalt samt et botanisk og et mineralogisk museum, hvormed opsplitningen af det gamle naturaliekabinet var fuldendt.

• Botanisk Haves historie
• Botanisk Museums historie

Statens Naturhistoriske Museum

I 2004 blev universitetets naturhistoriske museer og samlinger i form af Geologisk Museum, Zoologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have samlet i Statens Naturhistoriske Museum (SNM) med den funktion at være Danmarks naturvidenskabelige nationalmuseum. Statens Naturhistoriske Museum er organiseret som et institut under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og indgår ved siden af den museale virksomhed i universitetets forskning og undervisning.

SNM's store samlinger af botaniske, zoologiske og geologiske genstande fra hele verden udgør i alt cirka 20 millioner levende planter, herbarieark, insekter på nål, skeletter, dyr og planter i sprit, fossiler, mineraler, meteoritter, bjergarter med mere. Samlingerne danner basis for en omfattende forskningsvirksomhed, der er koncentreret om fire kerneområder: Jordens geologiske opbygning, livets opståen og udvikling, levende organismers mangfoldighed og bevarelse af naturens mangfoldighed.

Se mere på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside.