10. august 2010

Kommunitetet

Kommunitetet er navnet på et stort legat, en forløber for vore dages SU. Navnet kommer af det latinske communitas, der betyder fællesskab eller samfund.

Frederik II

Kobberstik med portræt af Frederik 2., udført af Melchior Lorck i 1582. Det har siden da hængt på Københavns Universitet.

Det blev stiftet i 1569 af Frederik 2. med det formål at bespise 100 studerende to gange dagligt. Driften blev sikret ved, at kongen forærede Kommunitetet store landbrugsarealer på Sjælland - det såkaldte kommunitetsgods. Christian 4. udvidede Kommunitetet og lod i 1618-1623 opføre Regensen som bolig for de 100 studerende.

Begyndelsen

Siden universitetets stiftelse i 1479 var der været forskellige tiltag for at sikre fattige unge mulighed for at studere. Christian 3. bestemte med fundatsen for Københavns Universitet i 1539, at 12 fattige studerende (i 1555 udvidet til 20) to gange dagligt kunne få et gratis måltid mad i Helligåndshuset. Andre studerende kunne for et beskedent beløb to gange dagligt spise i kælderen til Konsistoriehuset. Det var i praksis Københavns Universitets første kantine.

Da antallet af studerende voksede, stiftede Frederik 2. i 1569 Kommunitetet til bespisning af 100 studerende. Til formålet blev en Kommunitetsbygning opført og taget i brug i 1573. Bygningen blev populært kaldt Klostret, fordi den overtog Helligåndsklostrets forpligtelse til at bespise studerende. ”Kantinen” i Konsistoriehuset lukkede ved samme lejlighed.

Kommunitetsbygningen blev opført i Nørregade ved siden af den auditoriebygning, der stod på hjørnet af Frue Plads og Nørregade. Denne bygning blev i 1619 overtaget af Kommunitetet og bygget sammen med Klostret til en stor, sammenhængende Kommunitetsbygning.

Studenterboliger

Allerede fundatsen fra 1539 beskrev byggeriet af et kollegium ”fuld af små værelser til studerende”. Bygningen blev opført ud mod kirkegården (i dag Frue Plads). Det er dog usikkert om kollegiet nogensinde blev realiseret, for i 1545 blev bygningen indrettet til universitetsbibliotek og nyt auditorium.

Med stiftelsen af Kommunitetet i 1569 blev det igen aktuelt med et kollegium, og Frederik 2. besluttede at bygge et på universitetsgrunden. Det blev dog på tegnebrættet, indtil Kommunitetet i 1618 (med et kontantlån fra Christian 4.) købte grunden på hjørnet af St. Kannikestræde og Købmagergade, og begyndte at opføre Regensen til bolig for de 100 studerende, der var optaget på Kommunitetet.

Efter denne bygningsmæssige udvidelse blev antallet af studerende ved Kommunitetet i 1620 udvidet til 120, og i 1630 til 144, men få år efter var tallet tilbage på 100.

Kommunitetsbygningen (Klostret) blev ødelagt af brand i 1641, men Christian 4. lod en ny bygning opføre, som stod klar i 1643. Også den brændte i 1728, men blev genopført stort set i den skikkelse, som ses langs Nørregade i dag (læs mere om Kommunitetsbygningen).

Bespisningen

Siden Christian 4.s tid var Kommunitetsbygningen indrettet således, at der i den sydlige ende nærmest Frue Plads var spisesal i stueetagen, på første sal var der indrettet øvelseslokaler til de studerende, og i kælderen var der forrådskammer i den endnu bevarede Munkekælder. Der kan stadig ses jernkroge loftet, som har været anvendt til at hænge oksekroppe, skinker og andre fødevarer op i. Bygningen rummede også køkken og bryggers, og der var kornloft under taget. Længst mod nord ud til Krystalgade lå stald, slagterhus og andre bygninger til Kommunitetets brug.

Kommunitetsbygningen

Kobberstik af Kommunitetsbygningen langs Nørregade. Fra Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, bind 1, 1764. Foto: KB.

I 1600-tallet blev der hver dag til middag og aftensmad serveret tre retter mad. Det kan kan lyde af meget, men de var simple serveringer uden tilbehør, bortset fra rugbrød.

Der er bevaret en ugentlig kostplan fra 1683:

  • Søndag: Middag: kål, flæsk, groffenbrad (gryderet med oksesteg). Aften: Sød mælkevælling med kringler i, steg, fisk.
  • Mandag: Middag: sød vælling, sild, salt eller fersk kød. Aften: surgrød, fisk, kød.
  • Tirsdag: Middag: kål, flæsk, stegt eller sødet fersk kød. Aften: sødgrød, fisk, kød.
  • Onsdag: Middag: Mælkevælling, sild, kød. Aften: surgrød, fisk, kød.
  • Torsdag: Middag: groffenbrad, kål, flæsk. Aften: sødgrød, kød, fisk.
  • Fredag: Middag: sød vælling, sild, kød. Aften: surgrød, fisk, kød.
  • Lørdag: Middag: mælkevælling, sild eller anden fisk, kød. Aften: grød, kød, fisk.

Dette var ikke fattigmandskost, og portionerne var rigelige. Frugt og friske grøntsager var der til gengæld intet af. Variationen bestod mest i de forskellige slags okse-, svine- eller lammekød. Fisken var typisk fladfisk (fx rødspætter), torsk, sild eller klipfisk. Kød og fisk var ikke altid fersk, men ofte ramsaltede (langtidsholdbare) varer.

Kommunitetsbespisningens historie beretter om utallige klager over madens kvalitet, mange givet velbegrundet. Til at få maden til at glide ned blev der til hvert måltid serveret 1 pot tyndt øl (knap 1 liter) pr. mand. Mortens-, jule-, nytårs- og helligtrekongersaften kom der til gengæld stærkt og godt øl i kanderne. Til at klare det praktiske med bespisningen var der ansat ca. 15 personer som brygger, slagter, bager, kok, afrydder og opvasker etc.

Bespisningen i selve Kommunitetsbygningen ophørte i 1736. I stedet fik de 100 studerende kostpenge i form af 4 mark ugentligt til at købe deres egen mad for. Desuden kunne de fortsat kunne bo på Regensen.

Rammer om bespisningen

Lige som der var styr på bespisningens materielle indhold, var der styr på de formelle og spirituelle rammer. Spisningen foregik ved et præcist antal borde (i 1573-1620: 9, i 1620-30: 12 og i 1660-: 10) under alt andet end frie former. I 1573 blev der fastsat et helt reglement om, at der for eksempel under måltidet kun måtte tales latin, og at der skulle foretages bibellæsninger og recitations- og disputereøvelser ved bordene. Disse blev ved hvert bord ledet af en ældre studerende med titel af dekan, der tillige førte protokol over forhandlingerne. Det overordnede tilsyn med de faglige øvelser påhvilede Kommunitetets provst. Han var tillige regensprovst med bolig på Regensen.

Måske har det ikke været dybe videnskabelige betragtninger, der er blevet udvekslet henover tørfisken og den søde grød, men videnskabshistorisk er de et interessant vidnesbyrd om, hvad der rørte sig i tiden. Protokollerne er bevaret i universitetets arkiv i Rigsarkivet. Disse obligatoriske faglige og religiøse øvelser for Kommunitetets studerende fortsatte indtil 1795.

Økonomi og tilsyn

Kommunitetet fik sine indtægter fra et stort antal gårde, der lå ud over Sjælland. Bønderne på disse gårde betalte landgilde, tiende og andre afgifter til Kommunitetet. Betalingen var oprindeligt i naturalier, det vil sige i korn, kvæg, svin, fjerkræ og meget andet. Alt dette skulle indsamles, føres til København og opbevares, indtil det enten kunne blive anvendt i den daglige bespisning eller kunne sælges. Det var en opgave. der påhvilede Kommunitetets oeconomus, dvs. godsforvalter.

I forbindelse med landbrugsreformerne i 1700-tallets slutning overgik bønderne til at betale deres afgifter i penge, og stillingen som oeconomus blev nedlagt (og erstattet med en bogholder). Hans embedsbolig blev overdraget til en af universitetets professorer (læs mere under Professorvillaen).

Selve Kommunitetet var underlagt universitetets tilsyn, som i særdeleshed Det Teologiske Fakultet stod for. I 1848 overgik bestyrelsen for Kommunitetet til at blive udnævnt af Konsistorium.

Kommunitetets udvikling

Kommunitetet var i ældre tid meget velhavende, og dets indtægter blev derfor anvendt til mange andre formål end studenterstøtte, som for eksempel nybyggerier. Som eksempel kan nævnes, at det første Rigshospital fra 1910 blev hundrede procent finansieret af Kommunitetet med den begrundelse, at der var tale om et undervisningshospital. Et andet eksempel er Studiegården fra 1916. Disse udgifter gik naturligvis ud over det, der var hovedformålet, nemlig studenterstøtten.

Endnu alvorligere var, at det i første halvdel af 1800-tallet, hvor universitetets udgifter steg hurtigere end indtægterne, blev sædvane at dække universitetets underskud af Kommunitetets kasse.

Sammen med den almindelige økonomiske udvikling udhulede dette Kommunitetet i en sådan grad, at der til sidst ikke længere kunne ydes kontant støtte til stipendiemodtagerne. Kommunitetet blev nedlagt i 1983, hvor det indgik i Københavns Universitets Kollegiesamvirke, der fortsat indbefatter Regensen.