24. september 2012

Museum Wormianum

Blandt universitetets ældre museer indtager ét, Museum Wormianum, en ganske særlig stilling. Det blev grundlagt af Ole Worm (1588-1654), der med sit alsidige eller polyhistoriske videnskabsideal var en typisk repræsentant for sin tid. Han var en anerkendt læge og samtidig en engageret oldtidsforsker, der vandt sig varigt nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Han var også den første til at beskrive det guldhorn, der i 1639 blev fundet ved Gallehus.

Ole Worms vigtigste indsats begyndte, da han 1621 overtog professoratet i fysik. Fra 1624 til sin død var han professor i medicin. Som noget nyt indførte han demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet, hvilket var muligt, takket være den samling af genstande fra dyre-, mineral- og planteriget han var begyndt at opbygge. Worm fortsatte resten af sit liv med at udvide samlingen, der blev kendt som Museum Wormianum.

Ole Worms samlervirksomhed er et udtryk for den videnskabelige opblomstring, der i renæssancen fulgte i kølvandet på genopdagelsen af antikken. Et resultat heraf var anlægget af fyrstelige samlinger med alverdens rariteter, hjembragt fra de fjerne lande, som opdagelserne og den øgede oversøiske handel nu åbnede op for. De fyrstelige kunstkamre og naturaliesamlinger, der havde deres storhedstid i 1600- og 1700-tallet, er på mange måder forløbere for nutidens museer.

Også borgerlige anlagde samlinger og Worms samling af naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande blev Danmarks første egentlige systematiske museumssamling, opbygget med det formål at den skulle fungere som studiesamling. Også internationalt var Museum Wormianum blandt de første videnskabelige samlinger overhovedet, og en af de første samlinger i Europa, der blev anvendt i forbindelse med praktiske øvelser i universitetsundervisningen.

Titelbladet fra Worms beskrivelse af samlingen, der udkom i 1655 som et stort folioværk med titlen Museum Wormianum.

Worms polyhistoriske samling blev af eftertiden set som en ophobning af kuriositeter. Men Worm organiserede sine genstande med en streng systematik, og arbejdede med dem ud fra et materialebestemt ordningsprincip inden for de faglige grænser, om end hans systematik meget naturligt på mange måder adskiller sig fra, hvad der i dag er gængs. Han startede med mineralriget og fortsatte over planteriget og dyreriget til artificalia, hvorved forstås genstande og redskaber, frembragt af menneskehænder. Den naturhistoriske del af samlingen var størst. Her kunne man blandt andet finde sten, mineraler, jordarter, tørrede planter, frø og frugter, udstoppede dyr, tørrede fisk og krebsdyr, konkylier og koraller. Som studiesamling var alt dette en naturlig del af en lægevidenskabelig samling på et tidspunkt, hvor naturhistorie og naturfilosofi blev betragtet som støttediscipliner for medicinen.

Museum Wormianum var en privat samling uden egentlig offentlig adgang, men med sine mange skatte var den også en stor seværdighed i København. Samlingen blev berømt langt ud over landets grænser, og blev vist frem for både danske og udenlandske gæster. Samlingen blev efter hans død købt af Frederik 3. i 1655, og indgik derefter i Det Kongelige Kunstkammer. Dele af Worms samling kan i dag ses på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.