Worm, Ole
Ole Worm (1588-1654) blev født i Aarhus, og blev 13 år gammel sendt til slægtninge i Tyskland, hvor han fik sin uddannelse. Efter nogle års teologiske studier i Giessen og Marburg skiftede han til medicin, som han studerede først i Strassbourg, senere i Basel. Her lærte han hos en botaniker betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt. Derefter fortsatte han sine medicinske og kemiske studier i Italien, Frankrig, Tyskland og England, hvor han i en periode praktiserede som læge. I 1613 blev han udnævnt til professor ved Københavns Universitets filosofiske fakultet, og var fra 1624 og til sin død professor i medicin.
Worms videnskabelige arbejde omfatter, foruden medicinske afhandlinger: en runekalender (Fasti Danici, 1626), en bog om det berømte guldhorn der blev fundet i Sønderjylland i 1639, et monumentalt værk over alle kendte runesten og –indskrifter i Danmark, Norge og på Gotland (Danicorum Monumentorum libri sex, 1643) samt afhandlinger om genstande i samlinger på Museum Wormianum. Af dem han især huskes for, er blandt andet: om en narhvaltand (et ”enhjørninghorn”), den norske lemming eller en paradisfugl.
Ole Worm var i flere perioder også universitetets rektor. Han virkede gennem alle årene som læge i København for alle, fra kongehuset til de fattigste, og under flere pestepidemier blev han i byen for at pleje sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 – dog ikke af pest, men en blærelidelse.