Det Humanistiske Fakultet

Fakultetet blev oprettet som Det Filosofiske Fakultet sammen med universitetet i 1479 og omfattede den gang såvel humanistiske som naturvidenskabelige fag.

Fakultetets rolle i de første århundreder var at være forskole til de tre højere fakulteter: jura, medicin og - vigtigst af alt - teologi. Denne underordnede position kom blandt andet til udtryk ved, at fakultetets professorer frem til 1732 var lavere lønnet end de andre fakulteters, ligesom fakultetets højeste akademiske grad indtil 1824 var magistergraden, modsat de andre fakulteters doktorgrad.

Med reformationen i 1536 fik universitetet som sin vigtigste opgave at uddanne præster til den danske og norske kirke - et forhold, der først ændrede sig i løbet af det 19. århundrede. Til støtte for denne opgave blev det bestemt, at der skulle oprettes en latinskole i alle købstæder. Det Filosofiske Fakultet fik herefter, sammen med Det Teologiske, den vigtige opgave at uddanne latinskolernes lærere. Gymnasielæreruddannelsen er også i nutiden en af fakultetets vigtigste opgaver.

Så længe uddannelsen af præster var universitetets vigtigste opgave, skete der frem til slutningen af det 18. århundrede kun mindre ændringer i den fagkreds, der var nedarvet fra middelalderen og reformationstiden. Her lå hovedvægten, med tydelig inspiration fra antikken, på de klassiske sprog og filosofi. Den første permanente nyskabelse, og længe den eneste, var oprettelsen af et professorat i historie og geografi i 1636.

Dette ændredes efter 1800, hvor nye fag og discipliner inden for en bred vifte af fagområder fik indpas på universitetet. Processen er siden da fortsat med stigende styrke frem mod nutiden.

I 1850 blev fakultetet delt, da de naturvidenskabelige fag dannede Det Matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.

I 1970 blev Det Filosofiske Fakultet omdannet til Det Humanistiske Hovedområde, og siden 1973 med navnet Det Humanistiske Fakultet.

Læs mere på fakultetets hjemmeside.