Rektorkontoret
Det er først relativt sent i universitetets historie, at der blev oprettet et kontor til rektor samt lokaler til rektors administration. I godt 100 år – fra 1921 til 2022 – var rektorkontoret placeret i Kommunitetsbygningen, hvorefter det flyttede til Museumsbygningen. I den forbindelse blev der indrettet en reception med indgang fra Krystalgade.
Det første skridt på vejen til et rektorkontor blev taget i 1870’erne, hvor de administrative behov voksede i takt med universitetets udvidelse. Under meget beskedne forhold blev der i 1879 indrettet fem små kontorer på loftet af Konsistoriebygningen, som fik tilbygget fire kviste for at skabe nok plads og lys. Fordelingen af kontorerne var et til rektor, et til dekanerne (til deling), et til konsistorium, et til stipendiebestyrelsen og et til en pedel – det vil sige en betjentstue.
Rektors værelse, som man kaldte det, blev oplevet som meget trangt. Det blev dog liggende på loftet, indtil det efter 1916 blev muligt at indrette nye kontorer i Kommunitetsbygningen. Baggrunden for dette var opførelsen af Studiegården i Studiestræde, hvor størstedelen af de studie- og undervisningslokaler, der hidtil havde optaget en stor del af pladsen i Kommunitetsbygningen, flyttede over. Efter en større ombygning 1918-1921 ved arkitekt Martin Borch blev der i stueetagen af Kommunitetsbygningens sydlige ende (nærmest Frue Plads) oprettet det såkaldte konsistorialkontor, det vil sige til den administration, der hørte under rektor. Der lå rektorkontoret indtil 2022. Ved samme lejlighed blev der indrettet kontorer til dekanerne (et til hver), stipendiebestyrelsen og andre formål. På første sal blev der indrettet udvalgsværelse og mødesal for lærerforsamlingen. De små kontorer på Konsistoriebygningens loft var der ikke brug for mere, og kvistene blev fjernet igen ved en restaurering af bygningen i 1930’erne.
Når der ikke var behov for et rektorkontor tidligere, hænger det sammen med universitetets organisation. Oprindelig var ledelsen af universitetet lagt i hænderne på rektor, dekanerne og de øvrige professorer, som fra midten af 1500-tallet udgjorde konsistorium. Konsistorium valgte hvert år en ny rektor til at stå i spidsen for universitetet. Professorerne administrerede således i fællesskab universitetet, og det kunne gøres med hjælp fra en beskeden stab, i realiteten blot en notar (sekretær) og en kvæstor (kasserer).
Professorerne havde embedsboliger på universitetsgrunden eller i kvarteret ved Frue Plads, og dér havde de også deres egne kontorer eller arbejdsværelser. Det var først og fremmest fra deres bolig, at professorerne arbejdede, og således også derfra at rektor udøvede sit embede. For eksempel foregik immatrikulationen indtil midten af 1800-tallet hjemme hos rektor. Centrale dokumenter blev opbevaret i det såkaldte rektorskab – en brevkiste, der simpelthen blev flyttet fra den ene bolig til den anden i forbindelse med den årlige overdragelse af rektorembedet. Skabe i konsistoriums mødesal – det nuværende Udvalgsværelse 3 – indeholdt yderligere arkivalier til brug for rektor og den daglige administration, og salen har således været en slags forløber for de administrationslokaler, der efterhånden koncentrerede sig i Kommunitetsbygningen i 1900-tallets første del.