Universitetet i latinerkvarteret (1479-1788)

Fysisk blev det ældste universitet placeret i Københavns gamle rådhus på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, hvor nu Bispegården ligger.

Som en konsekvens af Universitetets nye status efter reformationen i 1536 overtog det i 1537 den anseelige residens, som Roskildebispen ca. 1420 havde opført på den nuværende universitetsfirkant. Kapitlet, dvs. forsamlingen af adelige præster (kanniker) ved Vor Frue Kirke, blev nedlagt, og Universitetet overtog sammen med byen patronatet (tilsyn, værgemål) for Kirken.

Rundetårn
Rundetårn, universitetets nye astronomiske observatorium blev taget i brug i 1642. Stik af H.A. Greyss fra 1657.

Og nok så vigtigt overtog det, efterhånden som kannikerne døde, deres residenser, hvoraf de fleste var placeret i Store og Lille Kannikestræde, der herefter blev brugt til embedsbolig for professorerne. Universitetet i latinerkvarteret kom sÃ¥ledes til at udgøre ikke bare et arbejds- og dannelsesmæssigt, men også et fysisk fællesskab.

I første halvdel af det 17. århundrede blev der for enden af Købmagergade opført et betydeligt universitetsbyggeri med Regensen (1618-23) som bolig for 120 studenter og det astronomiske observatorium i Rundetårn (1642). Og i 1656, på Universitetets fødselsdag 1. juni, blev Trinitatis Kirke taget i brug som universitetskirke, mens Universitetsbiblioteket allerede i 1654 var blevet placeret på etagen over kirkerummet.

Sammen med nogle mindre byggerier på og omkring Frue Plads havde Universitetet hermed nået den udstrækning, det bevarede til efter 1800. Og området omkring Universitetet og Vor Frue Kirke, fra Bispegården mod vest til Trinitatis Kirke i øst, med tilgrænsende gader, har i århundreder været kendt som Latinerkvarteret.