Vigtige årstal i universitetets historie

Herunder ses et kronologisk overblik over de vigtigste begivenheder i universitetets historie.

1419

Den danske konge Erik VII af Pommern opnår pave Martin V's tilladelse til at oprette et dansk universitet, dog uden teologisk fakultet. Af økonomiske og praktiske grunde bliver planerne ikke realiseret.

1475

Christian I anmoder pave Sixtus IV om en ny tilladelse til at oprette et universitet i Danmark. I forbindelse med dronning Dorotheas rejse til Rom i 1475 udstedes tilladelsen den 19. juni 1475.

1479

Københavns Universitet indvies ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke den 1. juni 1479. Universitetet blev udstyret med alle de traditionelle middelalderlige fakulteter - teologi, jura, medicin og filosofi - og fik til huse på hjørnet af Nørregade og Studiestræde.

1482

Universitetsbiblioteket grundlægges, da universitetets vicekansler Peder Albertsen skænker det en betydelig boggave, der følges af flere senere donationer.

1530-36

Københavns Universitet ophører med at fungere i de urolige år før reformationen og under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36).

1536

Med reformationen indføres den luthersk-evangeliske kirke som Danmarks og Norges kirke ved recessen af 30. oktober 1536. Københavns Universitet fik herefter den vigtige opgave at varetage uddannelsen af de danske og norske præster.

1537

Universitetet genoptager sin virksomhed og overtager den tidligere biskop i Roskildes residens på den nuværende Frue Plads.

1539

En detaljeret universitetsfundats af 10. juni 1539 fastlægger rammerne for universitetets virksomhed de næste 200 år. Universitetet havde herefter femten faste professorater og det fik af kongen tillagt en stor godsformue og øvrige indtægter.

1563

Rektor, dekaner og de faste lærere konstitueres som konsistorium, det organ der de næste mere end 400 år har det øverste ansvar for universitetets styre.

1569

Frederik II stifter 25. juni kommunitetet, en stor stiftelse, hvis vigtigste formål var støtte til studenterne. Det skete ved at 100, senere 120, studenter fik serveret to daglige måltider på universitetet. Der indstiftedes tillige fire stipendier til udlandsrejser, som fik stor betydning for den fremtidige uddannelse af universitetets professorer.

1571

Frederik II skænker 11. september universitetet en ny, stor godsformue.

1574

Tycho Brahe forelæser på Københavns Universitet efter at han året før havde udsendt sin bog Om den nye stjerne.

1618-23

Christian IV opfører Collegium Regium, i daglig tale Regensen, som bolig for de 120 studenter, der modtager kommunitetsstipendiet.

1620

Ole Worm grundlægger sit Museum Wormianum, en samling naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande, der blev Danmarks første egentlige systematisk opbyggede museumssamling, med det formål at skulle fungere som studiesamling ved akademiske studier.

1621

I et tillæg til universitetets fundats 18. maj gennemfører Christian IV flere vigtige reformer og opretter nye professorater.

1630-31

Christian IV udvider universitetets godsformue og opretter to nye professorater.

1636

Et nyt professorat i historie og geografi udgør den første varige udvidelse af universitetets fagkreds siden middelalderen.

1642

Universitetets nye astronomiske observatorium i Rundetårn tages i brug.

1652

Professor i medicin Thomas Bartholin offentliggør sin opdagelse af lymfekarsystemet.

1654

Universitetsbiblioteket placeres i salen over kirkerummet i den nye Trinitatis Kirke bag Rundetårn.

1656

På universitetets fødselsdag den 1. juni indvies Trinitatis Kirke som universitetskirke.

1661-64

Frederik III grundlægger Det Kongelige Bibliotek.

1676

Ole Rømer præsenterer den 21. november sin opdagelse af lysets hastighed for Academie Royale i Paris.

1667-69

Niels Stensen etablerer med to afhandlinger grundlaget for den moderne geologiske videnskab.

1681

Ole Rømer udnævnes til professor i astronomi på Københavns Universitet.

1707

1. august indføres universitetets første egentlige kandidateksamen i teologi.

1728

Den katastrofale brand, der 20-23. oktober lagde mere end 60 % af København i aske, rammer universitetet hårdt. Særligt katastrofalt var det, at Universitetsbiblioteket brændte, og med det en stor del af kilderne til Danmarks middelalderlige historie.

1732

Med en universitetsfundats af 31. marts gennemføres en række reformer af universitetet.

1736

10. februar indføres både en egentlig juridisk kandidateksamen og en mere beskeden eksamen på dansk beregnet for lavere juridiske embedsmænd. Hermed bliver dansk ret for første gang et universitetsfag.

1742

På initiativ af professor i historie Hans Gram stiftes den 13. november Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

1788

En ny og omfattende universitetsfundats udstedes 7. maj. Hovedvægten lægges på universitetets rolle som uddannelsesinstitution, et synligt udtryk herfor er, at der i hvert fakultet indrettes en embedseksamen (cand.theol., cand.jur., cand.med. osv.).

1807

Englændernes bombardement af København den 2.-5. september går hårdt ud over universitetet og en væsentlig del af dets bygninger går til grunde.

1819

Stadsbygmester i København Peter Malling får opgaven med at opføre en ny universitetsbygning til erstatning for den, der brændte i 1807. Efter langvarige forhandlinger mellem regering og universitet kommer byggeriet i gang i 1829.
Hermed starter et byggeprogram, der i løbet af det 19. århundrede forsynede Københavns Universitet med tidssvarende bygninger, og som siden er fortsat med stigende intensitet.

1820

Professor i fysik Hans Christian Ørsted offentliggør sin opdagelse af elektromagnetismen.

1829

Polyteknisk Læreanstalt oprettes med H.C. Ørsted som den første direktør.

1836

Universitetets nye hovedbygning på Frue Plads indvies den 13. oktober.

1842

Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet sammenlægges til Det Lægevidenskabelige Fakultet.

1848

Med indførelsen af en statsvidenskabelig (økonomisk) embedseksamen – cand.polit. – omdannes Det Juridiske Fakultet til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet.

1850

De naturvidenskabelige fag udskilles fra Det Filosofiske Fakultet som et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet.

1861

Arkitekten Johan Daniel Herholdts banebrydende bygning i Fiolstræde tages i brug af Universitetsbiblioteket. På det tidligere voldterræn (Botanisk Have) opføres af arkitekten Christian Hansen 1859-61 et nyt astronomisk observatorium.

1870

Universitetets nye zoologiske museum i Krystalgade, tegnet af arkitekten Christian Hansen, indvies den 2. november i overværelse af Christian IX.

1871-74

Universitetets nye botaniske have anlægges på det hidtidige voldterræn.

1877

Som de første kvindelige studenter indskrives Nielsine Nielsen og Johanne Marie Gleerup ved det lægevidenskabelige studium.

1888

Universitetets geologiske museum opføres på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade.

1903

Titulær professor i medicin Niels Finsen modtager Nobelprisen i medicin.

1920

Professor i fysiologi August Krogh modtager Nobelprisen i medicin og fysiologi, og tager initiativ til en dansk produktion af insulin.

1922

Professor i teoretisk fysik Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.

1926

Professor i patologisk anatomi Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin.

1940-45

Under den tyske besættelse af Danmark lykkes det i det store og hele at opretholde undervisning og forskning. Adskillige lærere og studerende tager aktivt del i modstandskampen.

1943

George de Hevesy, fysiker ved Niels Bohr Institutet, modtager Nobelprisen i kemi.

1946

Historikeren Astrid Friis bliver Danmarks første kvindelige professor.

1960

Efter en støt vækst når studentertallet ved Københavns Universitet op på ca. 6.000. Herefter stiger det eksplosivt og firedobles i løbet af de næste 10 år.

1968

Studenterne demonstrerer mod dårlige studieforhold på universitetet, og mod dets efter deres opfattelse gammeldags og udemokratiske styreform. Regeringen sætter et reformarbejde i gang, der i 1970 i første omgang resulterer i en styrelseslov for universiteterne i København, Aarhus og Odense med et hidtil uset decentralt demokratisk selvstyre, der giver de ikke-professorale lærere og studenterne stor indflydelse på ledelsen.

1973

Universitetsstyrelsesloven revideres, bl.a. får det ikke-akademiske personale nu del i styrelsen, og loven udstrækkes til at gælde alle landets universiteter.
Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet skifter navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Filosofiske Fakultet til det Humanistiske Fakultet og Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet til Det Naturvidenskabelige Fakultet.

1975

Professorerne Aage Bohr og Ben Mottelson modtager Nobelprisen i fysik.

1977

Efter at der i 1976 er blevet indført adgangsbegrænsning til det lægevidenskabelige studium indføres der i 1977 generel adgangsbegrænsning til alle videregående uddannelser.

1992

En ny revision af styrelsesloven styrker ledelsen og indskrænker ansattes og studerendes indflydelse. Københavns Tandlægeskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreres til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

1993

Faget jura forlader Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og danner Det Juridiske Fakultet.

1997

Danmarks Højskole for Legemsøvelser indgår i Det Naturvidenskabelige Fakultet som Institut for Idræt.

2003

En ny universitetslov betegner et markant brud med styrelsesloven. Det valgte konsistorium nedlægges og erstattes af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer og en beskeden repræsentation for ansatte og studerende. De valgte ledere på alle niveauer erstattes af ansatte ledere.

2007

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Fakultet indgår i Københavns Universitet som hhv. Det Biovidenskabelige og Det Farmaceutiske Fakultet.

2012

Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet sammenlægges i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Ligeledes sammenlægges Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet fra Det Biovidenskabelige Fakultet i en ny udgave af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2022

Morten Meldal modtager Nobelprisen i kemi.