22. juli 2020

Universitetsadministration gennem tiderne

Indtil omkring 1800 var Københavns Universitets administration temmelig lille. Den svarede til, at universitetet selv var en relativt lille institution. Det havde dengang omkring 20 faste lærere, hen imod 1.000 studerende, samlet omkring universitetets bygninger i Latinerkvarteret omkring Frue Plads. Tilsvarende var administrationen ukompliceret, idet et par pedeller stod for alle de store og små praktiske gøremål, mens professorerne selv i Konsistorium tog sig af økonomien, bygningsanliggender, undervisnings- og eksamensplanlægning med mere.

Vækst og professionel forvaltning

Efter 1800 ændredes dette billede: Københavns Universitetet begyndte at vokse med tilkomsten af nye fag, ikke mindst inden for naturvidenskab og humaniora. Dertil nødvendiggjorde englændernes bombardement i 1807, der gik hårdt ud over universitetet, et omfattende byggeprogram, der vel aldrig siden er stoppet.

Hertug Frederik Christian af Augustenborg

Hertug Frederik Christian af Augustenborg ledte direktionen for universitetet og de lærde skoler.

Dette stillede naturligvis nye krav til universitetsadministrationen. Universitetets økonomiske forvaltning, der igennem århundreder havde været baseret på de enkelte professorers forvaltning af hver sin del af universitetets betydelige godsformue, blev i årene 1796-1836 omlagt til en central professionel administration. Det vigtigste formål hermed var, at universitetet gennem en mere hensigtsmæssig forvaltning selv skulle blive i stand til at finansiere sin vækst. 

Samtidig gik statsadministrationen mere aktivt ind i universitetets forvaltning. I 1805 oprettedes direktionen for universitetet og de lærde skoler under ledelse af Hertugen af Augustenborg. Den fik i de kommende år nok at gøre med gennemførelsen af det ovennævnte økonomiske reformprogram, der skulle muliggøre den nødvendige udvidelse af professorkorpset, samt genopbygningen efter 1807.

Universitetskvæsturen

I 1836 afsluttedes økonomireformen med indførelsen af et helt nyt lønsystem og omlægningen af universitetets praktiske forvaltning - det vil sige de dele, der havde med penge at gøre. Personale og bygninger blev henlagt under et nyoprettet embede under Danske Kancelli, Universitetskvæsturen, der under ledelse af en kongelig udnævnt kvæstor også fik ansvaret for Polyteknisk Læreanstalts, Kommunitetets og Sorø Akademis økonomi.

Derimod var det fortsat professorerne selv, der tog sig af de administrative funktioner i forbindelse med undervisnings- og eksamensplanlægning, det videnskabelige arbejde osv. Og efterhånden som der omkring universitetets faglige udbygning opstod institutter, laboratorier, museer og lignende, blev der hertil knyttet decentrale administrationer.

Kuratoriet og en delt ledelse

Sådan forblev det i princippet helt frem til 1970. I 1936 blev universitetets ledelse ændret ved en kongelig anordning, og i den forbindelse blev kvæsturen omdannet til kuratoriet under ledelse af en kurator, der fik øgede beføjelser. I anordningens § 6 hedder det: "Kurator, der udnævnes af kongen, og står direkte under ministeriet har den øverste ledelse af universitetets økonomiske administration - han har ansvaret for de givne bevillingers anvendelse i overensstemmelse med formålet, og fører tilsyn med de til universitetet knyttede institutters, samlingers og laboratoriers økonomi".

Eller sagt med andre ord: Universitetets ledelse var delt mellem på den ene side rektor, konsistorium og fakulteter, der havde ansvaret for de akademiske og undervisningsmæssige anliggender, og på den anden side kurator, der sad på økonomien. Rektor og kurator skulle fungere side om side, men også her gjaldt den gamle sandhed om at den, der sidder på pengekassen, har fat i den lange ende. Det kan man få et indtryk af fra konsistoriums forhandlingsprotokol fra 1950'erne. Proceduren var, at protokollen efter mødet blev forelagt kurator til afgørelse. Mange af konsistoriums udgiftskrævende vedtagelser – og ofte var det meget små beløb, som for eksempel 500 kroner til en ekskursion af geografistuderende til Skallingen – har i marginen fået påtegningen ”Afslaaet, Koch”. E. A. Koch var kurator fra 1948 til embedets nedlæggelse efter 1970, og han har måske nok været mere respekteret end populær.

Rektor som samlingspunkt

Efter 1970 blev det besluttet, at kuratoriet og rektors akademiske administration skulle samles under rektor. I styrelsesloven fra 1973 hedder det i § 7, at ”Til rådighed for rektor står en administration, der ledes af en administrativt uddannet chef.” Universitetsdirektørembedet blev på den måde direkte lovfæstet. Med udtrykket ” administrativt uddannet” forstod man i 1973 en jurist.

Man kan sige, at de lovgivende fædre og mødre, midt i begejstringen over indførelsen af det meget vidtgående universitetsdemokrati, alligevel har følt, at der tæt på rektor og pengekassen var brug for et besindigt menneske. I styrelsesloven, hvis erklærede hensigt var at styrke universiteternes ledelse, hedder det i § 4, at ”Hver institution ledes af en rektor. Denne træffer beslutning i alle sager”. Derimod stod der fra og med universitetsloven i 1992 også noget om en universitetsdirektør.

Universitetsdirektør og kulturforskelle

Den første universitetsdirektør var cand.jur. Vagn Sylvest Larsen, hvis ikke helt nemme opgave var at få de to meget forskellige virksomhedskulturer i kuratoriet og den gamle rektoradministration til at smelte sammen. Oven i købet i en situation, hvor en set med nutidens øjne stadig meget beskeden administration, der dog hurtigt blev større, både skulle implementere et helt nyt regelsæt, lave nye uddannelser og håndtere en eksplosiv vækst – studentertallet steg fra ca. 6.000 i 1960 til ca. 24.000 i 1980 og ca. 36.000 10 år senere. Desuden foregik på samme tid en overgang til edb, hvilket med datidens værktøjer var en både kompliceret og risikofyldt sag, og store byggesager (KUA - nu Søndre Campus, Panum etc.).

Det gjorde det heller ikke lettere, at Sylvest Larsen og den gamle kuratoradminstration slog sig ned i lejede lokaler i Pilestræde 58, mens den akademiske administration forblev på Frue Plads. Virksomhedskulturerne var meget forskellige, og det kunne derfor omkring 1980 somme tider føles som om, at der var endog meget langt mellem Frue Plads og Pilestræde.

Fælles administration

For at skabe en egentlig fælles administration, greb universitetet derfor i 1982 lejligheden, da der viste sig mulighed for at ombygge det gamle zoologiske museum i Krystalgade til administrative formål. Og faktisk lykkedes det i løbet at få år at få skabt en fællesadministration, der også følte sig som sådan.

Sylvest Larsen gik af i 1970 og blev afløst af cand.jur. Niels Jørgen Hertzum. Da han blev syg i slutningen af 1980'erne, blev planlægningschef John Rastrup Andersen konstitueret i embedet, indtil cand.jur. Peter Plenge, der kom fra AUC, overtog det i 1991. Da han vendte tilbage til tilbage til Aalborg i 1998, blev cand.polit. Else Sommer direktør indtil 2006. I perioden 2007-2015 besad cand.polyt. Jørgen Honoré embedet. De seneste direktørudnævnelser illustrerer, at en administrativ uddannelse ikke længere er nærmest identisk med en juridisk embedseksamen, sådan som det var tidligere. Siden 2015 er cand.scient.pol. Jesper Olesen universitetsdirektør.