Regensen

Regensen – med det oprindelige navn Collegium Domus Regiæ – "Det Kongelige Kollegium" – er Danmarks næstældste og fra gammel tid mest prestigefyldte studenterkollegium. Det blev opført i 1618-23 på initiativ af Christian 4. som bolig for de 100 studenter (kortvarigt 120), der oppebar studenterlegatet Kommunitetet. En forudsætning for at blive optaget på Kommunitetet og Regensen var ét til to års forudgående studier ved universitetet. Dette gjaldt oprindeligt ikke for norske, islandske og færøske studerende, et privilegium der for de to førstnævnte gruppers vedkommende bortfaldt i henholdsvis 1814 og 1918, men som senere er udstrakt til også at omfatte grønlandske studerende. Antallet af studerende, der i dag bor på Regensen, er fortsat cirka 100.

Bygningen

Kollegiet blev placeret langs Købmagergade mellem Store Kannikestræde og Krystalgade. I fløjen mod Købmagergade blev der indrettet en kirkesal for beboerne. Efter at Trinitatis Kirke i 1656 blev taget i brug som studenterkirke, blev salen benyttet til daglige andagter for beboerne samt disputereøvelser og lignende. Regensbygningen gik til ved Københavns brand i 1728, men blev i årene efter 1730 genopført, i det væsentlige i sin nuværende skikkelse. Efter englændernes bombardement 1807, der ikke nævneværdigt gik ud over Regensen, blev kirkesalen frem til universitetets nye hovedbygning blev taget i brug i 1836, benyttet som universitetets festsal, hvorefter den blev anvendt som læsesal for alumnerne. Det var her N.F.S. Grundtvig i 1810 holdt sin dimisprædiken.

I 1907 måtte kirkesalen dog ofres på grund af den omgivende trafik. Den korte afstand mellem Rundetårn og Regensen var blevet til stadig større gene for afviklingen af trafikken i Købmagergade. Efter at et forslag om at flytte Rundetårn til pladsen ved siden af Trinitatis Kirke var blevet forkastet, blev fortovet i stedet lagt ind i en buegang under Regensbygningen.

Politisk og kulturelt studenterliv

Det studenterliv, der senere har kendetegnet Regensen, opstod i slutningen af 1700-tallet. Et symbol herpå blev den første Regenslind der i 1785 blev plantet midt i Regensgården som et samlingspunkt for studenternes fester og diskussioner. Det var her Studenterforeningen og Studentersangforeningen blev grundlagt i henholdsvis 1820 og 1839. Navne som Poul Martin Møller, Christian Winther, Carl Ploug og Jens Christian Hostrup er uløseligt knyttet til den særlige studenterkultur, der med Regensen som centrum udfoldede sig i første halvdel af 1800-tallet. Og som i Hostrups komedie "Genboerne" har fået sit mest markante udtryk. I naturlig forlængelse heraf tog studenterne, og ikke mindst regensianerne, ivrigt del i den politiske udvikling frem imod grundloven i 1849 - med et navn som Orla Lehmann som det mest markante. Også i de efterfølgende generationer har Regensen været rammen om et aktivt politisk og kulturelt liv.

Økonomi

Kommunitetets og dermed Regensens økonomi var længe god, men efter 1800 blev den til stadighed forringet, således at udgifterne i 1970'erne oversteg indtægterne. Derfor indgik Regensen i 1983 sammen med Valkendorfs, Borchs og Elers Kollegier i Kollegiesamvirket, hvis opgave er at sikre kollegiernes vedligeholdelse og fortsatte drift. For Regensen medførte dette to markante ændringer: Der skulle efter 1983 betales husleje for regensboligen, og kvindelige studerende - som i 1971 havde fået et mindre antal pladser på kollegiet - opnåede samme adgang til bolig på Regensen som mandlige.

Emner