Hovedbygningen – Københavns Universitet

Universitetshistorie > Leksikon > H > Hovedbygningen

13. august 2007

Hovedbygningen

Universitetet måtte i årene efter englændernes bombardement i 1807 fortsætte sin virksomhed i Regensen og på en række midlertidige adresser. Bombardementet havde medført et stort behov for offentligt nybyggeri, der langt oversteg de midler, der var til rådighed, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813. I 1819 tog man første skridt til en ny universitetsbygning, da Konsistorium bad stadsbygmesteren i København, Peder Malling (1781-1865), om at udarbejde et projekt til det planlagte byggeri. Malling var elev af tidens store arkitekt C.F. Hansen.

Universitetets nye hovedbygning 1860

Gouache fra 1860 af universitetets hovedbygning på Frue Plads.

Mallings projekt var storslået og ambitiøst, men blev generelt positivt modtaget. Problemet var, at det også var et meget kostbart projekt. Derfor blev det i 1822, efter mange forhandlinger mellem regering og universitet, besluttet at udskyde projektet, til der var større klarhed om universitetets økonomiske forhold. Malling fik nu tid til andre opgaver og gjorde sig i de følgende år bemærket ved genopførelsen af Borchs Kollegium 1823-25 og opførelsen af det nye Sorø Akademi 1822-27.

Først i 1829 kom der for alvor gang i arbejdet med en ny universitetsbygning. Konsistorium nedsatte 12. januar en ”Kommission til Universitetsbygningens genopførelse”, som besluttede at bede Malling om at stå for opførelsen af en ny hovedbygning. Formentlig baseret på projektet fra 1819, men i en mere beskeden udgave. Der blev afsat en ramme på 120.000 rigsdaler, som senere blev forhøjet til 181.400 rigsdaler. Til sammenligning lå de højeste professorgager på omkring 3.000 rigsdaler om året.

Man kan hævde, at med byggeriet af den nye hovedbygning indledte en byggeproces på Københavns Universitet, der aldrig siden er stoppet. Opgaven Malling fik overdraget, var svær: Han skulle på nordsiden af den nye Frue Plads opføre en bygning, der gav C.F. Hansens monumentale kirkebygning et værdigt modspil. En opgave, han løste på fornem vis. Mallings projekt er derfor, selv om det er beskåret i forhold til de første udkast, et vidnesbyrd om tidens tendens til monumentalbyggeri. Man planlagde en stor festsal, en imposant vestibule, 10 auditorier og to ganske små lærerværelser. Sådan skulle nu et universitet se ud den gang.

Men Malling forlod, efterhånden som han udarbejdede detaljerne i projektet, tidens akademiske klassicisme til fordel for sin personlige gotiske stil. Udformningen af facaden med de syv gavlpartier er et tegn på det. Malling har på den måde løst det problem, der ligger i at Vor Frue Kirke forhindrer, at man får tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings hus er udformet til at ses i skråperspektiv, og bygningen ses allerbedst fra hjørnet af Nørregade og Studiestræde.

Se også: