13. august 2007

Hovedbygningen

Kort om Hovedbygningen

På det sted, hvor den nuværende hovedbygning ligger, fik kong Christian 4. i 1601 opført en ny hovedbygning til universitetet. Den nedbrændte under Københavns brand i 1728 og blev genopført, men nedbrændte igen under englændernes bombardement i 1807.

Den nuværende bygning blev opført 1829-36 med Peder Malling (1781-1865) som arkitekt og rummer i dag administration og festsal, hvor universitetets årsfest og mange andre store arrangementer bliver afholdt. Foruden festsalen indeholdt bygningen oprindelig 10 store auditorier med fem på hver etage og to små lærerværelser. Den sidste undervisning i Hovedbygningens auditorier fandt sted i 2009, hvorefter universitetets uddannelsesadministration flyttede ind samme år.

Ørnen over indgangsportalen blev opsat efter forslag fra professor i teologi M.H. Hohlenberg, som i ørnens høje flugt og skarpe blik så et symbol på tanken og videnskaben. Han forfattede den latinske indskrift COELESTEM ADSPICIT LUCEM, hvilket betyder: Den (ørnen) skuer det himmelske lys.

Mere om Hovedbygningen

Universitetet måtte i årene efter englændernes bombardement i 1807 fortsætte sin virksomhed i Regensen og på en række midlertidige adresser. Bombardementet havde medført et stort behov for offentligt nybyggeri, der langt oversteg de midler, der var til rådighed, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813. I 1819 tog man første skridt til en ny universitetsbygning, da Konsistorium bad stadsbygmesteren i København, Peder Malling (1781-1865), om at udarbejde et projekt til det planlagte byggeri. Malling var elev af tidens store arkitekt C.F. Hansen.

Universitetets nye hovedbygning 1860

Hovedbygningen på Frue Plads. Gouache udført af Peder Christian Rosengreen, 1860.

Mallings projekt var storslået og ambitiøst, men blev generelt positivt modtaget. Problemet var, at det også var et meget kostbart projekt. Derfor blev det i 1822, efter mange forhandlinger mellem regering og universitet, besluttet at udskyde projektet, til der var større klarhed om universitetets økonomiske forhold. Malling fik nu tid til andre opgaver og gjorde sig i de følgende år bemærket ved genopførelsen af Borchs Kollegium 1823-25 og opførelsen af det nye Sorø Akademi 1822-27.

Først i 1829 kom der for alvor gang i arbejdet med en ny universitetsbygning. Konsistorium nedsatte 12. januar en ”Kommission til Universitetsbygningens genopførelse”, som besluttede at bede Malling om at stå for opførelsen af en ny hovedbygning. Formentlig baseret på projektet fra 1819, men i en mere beskeden udgave. Der blev afsat en ramme på 120.000 rigsdaler, som senere blev forhøjet til 181.400 rigsdaler. Til sammenligning lå de højeste professorgager på omkring 3.000 rigsdaler om året. I 1836 blev bygningen indviet.

Indledning til en stor byggeproces

Man kan hævde, at med byggeriet af den nye hovedbygning indledte en byggeproces på Københavns Universitet, der aldrig siden er stoppet. Opgaven Malling fik overdraget, var svær: Han skulle på nordsiden af den nye Frue Plads opføre en bygning, der gav C.F. Hansens monumentale kirkebygning et værdigt modspil. En opgave, han løste på fornem vis. Mallings projekt er derfor, selvom det er beskåret i forhold til de første udkast, et vidnesbyrd om tidens tendens til monumentalbyggeri.

Men Malling forlod, efterhånden som han udarbejdede detaljerne i projektet, tidens akademiske klassicisme til fordel for sin personlige gotiske stil. Udformningen af facaden med de syv gavlpartier er et tegn på det. Malling har på den måde løst det problem, der ligger i, at Vor Frue Kirke forhindrer, at man får tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings bygning er udformet til at ses i skråperspektiv, og den ses allerbedst fra hjørnet af Nørregade og Studiestræde.

Monument for faldne frihedskæmpere

I portrummet bag Port A, mellem Hovedbygningen og Kommunitetsbygningen, findes en mindetavle for 25 frihedskæmpere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45.

Erik Andersen, 1924-1945; Jørgen Arboe-Rasmussen, 1925-1945; Cato Emil Bakman, 1918-1943; Erik Caland, 1918-1945; Axel Christensen, 1924-1945; Erik Crone, 1919-1945, Niels Siim Engbæk, 1922-1944; Kjeld Frederiksen, 1923-1945; Peter Wessel Fyhn, 1920-1945; Kai Ole Hammerich, 1924-1944; Claus Christian Heilesen, 1925-1943; Poul Georg Larsen, 1920-1945; Ingolf Larsen-Ledet, 1919-1944; Jens Jacob Wolf Martens, 1920-1944; Arne Moldkjær; Karl Bent Lebrecht Nielsen, 1922-1944; Ole Abildgaard Pedersen, 1913-1945;  Carsten Leif Bruhn Petersen, 1918-1944; Adam Heide Salto, 1916-1944; Niels Thomas Schøtt, 1923-1944; Morten Wiltrup, 1925-1945

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 68. - Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim.

Se også:

Emner