Øjenvidneberetning fra 19. april '68

Af Christian S. Nissen

Besættelse af Psykologisk Laboratorium

Da studenternes krav ikke vandt gehør efter en uges forhandlinger med psykologi-studiets tre professorer, blev der sat trumf på med noget dengang relativt sjældent, en besættelse af Psykologisk Laboratorium (som instituttet hed i gamle dage). Det skabte opmærksomhed i offentligheden og satte endnu engang Studenterrådet helt ud på sidelinien. Jeg kan huske, at jeg følte mig som blind passager, da jeg en af dagen efter fik ad-gang gennem de mange opstablede borde og bænke i trappetårnet op til laboratoriet på tredje sal.

  • Citat fra dagbogen, den 20. april:
    "For 24 timer siden besatte de psykologistuderende Psykologisk Laboratorium. Alle indgange er blokerede, således at psykologerne kan kontrollere, hvem der kan komme ind. Jeg besøgte dem i formiddags, hvor humøret var højt. Der er ca. 50 af gangen, som sover, spiser og lever der, og som så bliver udskiftet med visse mellemrum med "friske tropper".
    Der er en smule uenighed om, hvor længe man skal blive der. Nogle mener til på onsdag, hvor næste forhandlingsrunde skal finde sted, andre vil blive til professorer og lærere klart har bøjet sig for studenterkravene. Mogens Fog har udtalt, at besættelsen hverken vil hæmme eller fremme gennemførelsen af studenternes krav..."

Fogs udtalelse var karakteristisk for hans pragmatisk, taktiske tilgang. I virkeligheden var denne "repressive tolerance" nærmest kontrarevolutionær. Fog havde sammen med sociologen Leif Christensen været på studietur til revolutionsramte universiteter i udlandet og der fået et klart billede af, at problemerne først for alvor begyndte, da universitetsledelsen satte hårdt mod hårdt og tilkaldte politiet.

Men det var ikke rigtigt, når han sagde, at besættelsen ikke ville fremme studenterkravene. Psykologernes institutbesættelse var klart noget, der gav dem medvind i forhandlingssejlene. Og Fog var nervøs. Vi sad flere aftener på hans kontor og diskuterede de mulige udfald. Vi drog paralleller med besættelsestiden, hvor Studenterrådet nu sad i samme problematiske situation som De Samvirkende Fagforbund (LO) under den kom-munistisk styrede folkestrejke. Som Fog sagde, "Så må jeg vel paradoksalt nok nærmest være at sammenligne med den besættelsesmagt, vi den gang bekæmpede".

Da der en af dagene i hele Studiegården var sat plakater op med teksten "SKAL BARIKADERNE FLYTTES EN ETAGE NED? - Kom til politmøde i aften" (Økonomisk Institut boede på etagen under Psykologisk Laboratorium) sørgede Fog for at aflåse alle indgange til Studiegården og udstationere bringebrede universitetsbetjente, der kun tillod udgang, men forhindrede folk i at komme ind i bygningen.