Kvinderne får adgang til universitetet

I det 19. århundrede blev mændenes århundredgamle eneret til videregående uddannelser brudt.

Nielsine Mathilde Nielsen
Nielsine Mathilde Nielsen (1850-1916) blev Danmarks første kvindelige universitetsstuderende i 1877, og fuldendte lægestudiet i 1885. Hun virkede til sin død som Danmarks første kvindelige praktiserende læge i København.

Det skete, da Nielsine Nielsen (1850-1916) i 1877 blev student og ansøgte om at blive indskrevet på universitetets medicinstudium. Hendes ansøgning gav anledning til nogen debat, men blev efter en grundig behandling i såvel konsistorium som Det Lægevidenskabelige Fakultet imødekommet, og hun blev Danmarks første kvindelige læge. Sammenfattende kan man vel sige, at det afgørende synspunkt var, at når der ikke noget sted i det regelsæt, der gjaldt for universitetet, kunne findes et forbud mod kvindelige studerende, så måtte kvinder kunne optages.

I den følgende generation blev der optaget et stadigt stigende antal kvinder, en udvikling der i 2010 har ført til, at universitetet som helhed, og langt de fleste fag, har en klar overvægt af kvindelige studerende.

Men at kvinderne fik adgang til universitetet løste kun en del af problemet. Det kom til at vare 2-3 generationer, før kvinder fik lige adgang med mænd til at udnytte deres uddannelse. Sidste bastion faldt, da Danmarks første kvindelige præst blev ordineret i 1948.