Kvinderne får adgang til universitetet

I det 19. århundrede blev mændenes århundredgamle eneret til videregående uddannelser brudt.

Det skete efter at Nielsine Nielsen (1850-1916) i 1874 ansøgte om at tage studentereksamen med henblik på indskrivning på medicinstudiet på Københavns Universitet. Hendes ansøgning gav anledning til nogen debat, men blev efter en grundig behandling i såvel konsistorium som Det Lægevidenskabelige Fakultet imødekommet i form af en kongelig anordning af 25. juni 1875. Sammenfattende kan man sige, at det afgørende synspunkt var, at når der ikke noget sted i det regelsæt, der gjaldt for universitetet, kunne findes et forbud mod kvindelige studerende, så måtte kvinder kunne optages.

I 1877 blev Nielsine Nielsen sammen med en anden student, Marie Gleerup (1850-1914), optaget som de første kvindelige studerende. I 1885 blev Nielsine Nielsen Danmarks første læge (året inden Marie Gleerup også færdiggjorde medicinstudiet).

I den følgende generation blev der optaget et stadigt stigende antal kvinder, en udvikling der har ført til, at universitetet som helhed, og langt de fleste fag, siden 1991 har haft et støt voksende flertal af kvindelige studerende.

Men at kvinderne fik adgang til universitetet løste kun en del af problemet. Det kom til at vare to-tre generationer, før kvinder fik lige adgang med mænd til at udnytte deres akademiske uddannelse. Sidste bastion faldt, da Danmarks første kvindelige præst blev ordineret i 1948.