Præceptor

I ældre tid var et centralt element i immatrikulationen at den nye studerende, også kaldet rus, skulle vælge en af professorerne som præceptor. Mere generelt betyder præceptor en lærer eller hovmester.

På universitetet var præceptorens rolle at være in loco parentis – i forældrenes sted – for den nye akademiske borger. I ældre tid var myndighedsalderen væsentlig højere end i nutiden, og nye studerende var normalt under 20 år og dermed ikke personligt myndige. Så spørgsmålet var, hvem der skulle have værgemålet over dem.

Rasmus Bartholin var præceptor for Ole Rømer.

Når man blev akademisk borger, var det præceptoren, der overtog værgemålet over en. Præceptoren mødte i retten for studenten, hvis det blev nødvendigt, ligesom han skulle give sin tilladelse til at studenten forlod universitetet, for eksempel for at tage hjem på ferie, eller på studierejse. I mange tilfælde kunne præceptoren også fremme den nye students karriere.

Et meget berømt eksempel er Ole Rømer, som valgte professor i astronomi Rasmus Bartholin som sin præceptor. Bartholin optog Rømer i sin husstand, gjorde ham til sin medhjælper. Han var i høj grad medvirkende til at formidle det ophold i Paris, hvor Rømer gjorde sin opdagelse af lysets hastighed, der sikrede både hans senere karriere, og hans navn en plads blandt Danmarks store videnskabelige navne.