Hellige flamme
Københavns Universitet har to faste fester: Immatrikulationsfesten i september, hvor universitetet hilser sine nye studenter - russerne - velkommen. Og årsfesten i november, der er den akademiske fest, hvor repræsentanter for universitetets ledelse, og for studenterne, beretter om det forgangne år og om visionerne for fremtiden, hvor der holdes festforelæsning og uddeles guld- og sølvmedaljer, æresdoktorgrader og priser.
Heiberg, Johan Ludvig: Nye Digte - 1841.
I begge fester indgår et omfattende musikprogram, hvor Hellige flamme, sunget af Studentersangforeningens mandskor, spiller en central rolle. I festprogrammerne finder man en notits om, at Hellige flamme stammer fra en kantate med tekst af J. L. Heiberg (1791-1860) og musik af C.E.F. Weyse (1774-1842), skrevet i anledning af rektorskiftet i 1839. Det bliver man måske ikke så meget klogere af, men bagved ligger der faktisk en interessant lille historie.
Fra Luthersk præsteskole til moderne universitet
Københavns Universitet var i første halvdel af 1800-tallet inde i en voldsom forandring, fra en gammeldags luthersk præsteskole til et moderne universitet på europæisk niveau og i overensstemmelse med de Humboldtske idealer om fri og uafhængig forskning, og en undervisning med udgangspunkt heri, formidlet af aktive videnskabsmænd.
Teologien var stadig det største og vigtigste fag, men samtidig var naturvidenskaberne, medicin, moderne sprog og kulturfag med videre i stærk fremgang. Indtrykket af et nyt universitet i fremgang blev understreget af et ambitiøst byggeprogram, hvis første resultat var den nye hovedbygning fra 1836, og som i løbet af det 19. århundrede forsynede universitetet med tidssvarende bygninger af høj kvalitet.
Fra latin til dansk
Et led i denne modernisering var, at dansk nu overalt kom til at erstatte latin som undervisnings- og eksamenssprog.
Også universitetets fester blev, på initiativ af teologen H.N. Clausen, rektor 1837-38, moderniseret. I 1837 blev det ved kgl. resolution bestemt, at antallet af fester, der igennem årene var vokset, skulle begrænses til de tre gennem tiderne nedarvede: festen i anledning af rektorskiftet, festen i anledning af reformationen og festen i anledning af kongens fødselsdag.
Sproget ved universitetsfesterne skulle være dansk, og det hedder blandt andet, at de officielle festtaler "--- virke opvækkende og forældende paa en større Kreds af dannede Medborgere. Universitetet bør søge ogsaa ved dette Baand at knytte disse nærmere til sig, saa at de kunde vinde en forøget Interesse for og Deltagelse i det aandelige Liv som bør udgaa fra, næres og vejledes ved Universitetets virksomme indflydelse, ligesom dette upaatvivlelig vil have en gavnlig Tilbagevirkning paa Universitetet selv."
Musik og sang
Endelig var et vigtigt element i reformen, at man skulle "--- træffe Foranstaltning til Anbringelse af Musik og Sang".
Dette må ses i lyset af, at studentersang under mere organiserede former i disse år var i en voldsom udvikling, kraftigt inspireret af den skandivianisme, der netop da oplevede sin kulmination med hyppige møder mellem professorer og studenter fra de nordiske lande. I Danmark fik dette sit kraftigste udtryk ved stiftelsen af Studentersangforeningen i 1839.
Første gang, man for alvor førte disse tanker ud i livet, var ved universitetsfesten i anledning af såvel rektorskiftet som reformationen i november 1839. C.E.F. Weyse stod for det omfattende musikprogram, hvor et centralt element var hans 3. reformationskantate, Vær hilset, lys fra sandheds væld, for soli, firstemmigt mandskor og klaver, der slutter med en hyldest i anledning af rektorskiftet.
Universitetets kendingsmelodi
Kantatens næstsidste sats beskriver universitetet som videnskabens tempel, med det afsluttende kor, Hellige flamme, som en generel hyldest til akademikerstanden. Som den danske studentersangs historiker Anne Ørbæk Jensen udtrykker det: "Det er derfor ikke mærkeligt, at denne korsats nærmest blev universitetets 'kendingsmelodi'."
I dag er en officiel fest på Københavns Universitet uden Hellige flamme nærmest utænkelig.