Årsfesten

Københavns Universitets årsfest går i sin nuværende form tilbage til 1906, men nogle af elementerne i den nuværende årsfest går flere århundreder tilbage. Den afløste to tidligere fester: Reformationsfesten, der blev afholdt siden 1618, og festen i anledning af kongens fødselsdag. Siden 2011 er årsfesten blevet afholdt en fredag i november.

Universitetsfester før 1906

Universitetet har siden grundlæggelsen i 1479 holdt en række forskellige fester. Før reformationen i 1536 havde universitetets fester, som en konsekvens af det middelalderlige universitets status som en gejstlig institution, et mere eller mindre religiøst indhold. Således indgik messelæsning og latinsk prædiken som faste elementer.

Der fejredes dels rent akademiske fester, først og fremmest festen 1. juni i anledning af universitetets grundlæggelse, hvor der samtidig blev valgt ny rektor. Dels kirkelige fester, som for eksempel festen til ære for universitetets skytshelgen Skt. Peter, og andre helgener. Hertil kom lejlighedsvise fester til markering af kongelige bryllupper, afslutning af krige og lignende. I sådanne fester indgik normalt promovering af nye doktorer.

Disse fester bortfaldt med reformationen, uden at universitetsfundatsen fra 1539 indeholder bestemmelser om nye fester. I stedet udviklede der sig efterhånden tre årlige fester:

• Festen til minde om reformationens indførelse, indført 1618 efter kongeligt påbud, der afholdtes 31. oktober, årsdagen for den Københavnske reces 1536, hvormed reformationen formelt blev indført i Danmark.
• Festen i anledning af kongens fødselsdag, indført 1691, og som 1864-1905 blev afholdt på Christian den 4.s fødselsdag 8. april.
• Festen i anledning af rektorskiftet, der 1837 blev slået sammen med reformationsfesten den 31. oktober.

Hertil kom som hidtil lejlighedsvise fester.

Reformen 1906

Den 14. december 1905 nedsatte Den Akademiske Lærerforsamling et udvalg under ledelse af rektor med den opgave "at tage en omordning af universitetets årlige fester under overvejelse". Anledningen har givet været det forventede tronskifte (Christian den 9. døde den 29. januar 1906), idet det direkte fremgår, at man anså det for umuligt at afholde en universitetsfest på Frederik 8.'s fødselsdag den 3. juni, midt i eksamenstiden.

Resultatet af overvejelserne blev et forslag til ministeriet om at de to hidtidige fester blev afløst af én fest, benævnt "universitetets årsfest". Ministeriet meddelte i skrivelse fra den 7. august 1906 at kongen havde tiltrådt forslaget. Dog skete der i eftertiden justeringer, såldes at festen stadig kunne fejres. Dette var resultatet af de senere retsregler om, at universitetets styrelse (på baggrund af en kongelig anordning fra 1936, universitetsstyrelseslovene 1970 & 1973 og universitetsloven af 1992) ikke indeholder nyere bestemmelser om fester.

Årsfestens indhold

Om festens indhold blev der i ministeriets skrivelse fra den 7. august 1906 fastsat følgende:

Rektor- og dekanskifte. (Dette ophørte med reformen af universitetets styreform i 1936). Der skulle i forbindelse med årsfesten udsendes et indbydelsesskrift (festskrift), der indeholdt en videnskabelig afhandling, forfattet af en af universitetets lærere, selvbiografier over årets doktorer, inklusive eventuelle æresdoktorer, bedømmelse af de prisopgaver, der var afleveret i januar samme år som årsfesten, samt prisopgaver udskrevet for det følgende år. Festskriftet i forbindelse med årsfesten udkom til og med 1976, hvorefter de biografiske oplysninger om doktorerne blev bragt i årbogen til den blev afskaffet i 2007. Bedømmelser af belønnede prisopgaver publiceres ikke længere, og nye prisopgaver offentliggøres i det nummer af Universitetsavisen, der udkommer umiddelbart før årsfesten.

Der skulle som hidtil udsendes et festskrift i anledning af kongens fødselsdag, indeholdende en videnskabelig afhandling. Et forslag om at bedømmelserne af prisopgaverne skulle bringes heri "for at give det større fylde", blev ikke realiseret. Dette festskrift blev ligeledes udsendt sidste gang i 1976. Om indholdet af festen i øvrigt hedder det blot i ministeriets skrivelse: "Den nærmere ordning af festen fastsættes af universitetet".

Indholdet af årsfesten - ud over ovennævnte - er nærmere beskrevet i det rektorale udvalgs betænkning (udvalget delte sig i et flertal og et mindretal, idet det teologiske medlem ønskede at bibeholde reformationsfesten. I det følgende er der alene henvist til flertallets indstilling). Udvalget foreslog følgende elementer:

• En kantate, forfattet til lejligheden.
• En festforelæsning ved den professor, der havde forfattet afhandlingen til indbydelsesskriftet, jævnfør ovenfor.
• Rektors tale, med hilsen til de nye studenter samt en kort redegørelse for "universitetsårets begivenheder".
• Promovering af årets doktorer.
• Tale til modtagere af guld- og sølvmedaljer.
• Festen skulle afholdes om efteråret, hvilket i praksis meget hurtigt blev til medio november.
• Festen skulle indeholde et musikprogram, hvorom det i universitets- og skoledirektionens skrivelse til konsistorium den 23. november 1837 hedder: "Direktionen finder derhos intet at erindre mod, at alle festerne i almindelighed ledsages af musik efter konsistoriums nærmere anordning, dog uden betydelig pengeudgift" (skrevet året efter universitetets totale finansielle sammenbrud 1836).

Hvem skulle inviteres?

I ovennævnte udvalgsbetænkning står der herom blot: "Til festen inviteres kongen og hans hus". Hermed angives naturligvis festens officielle og højtidelige karakter. Det var universitetet, som en vigtig del af det officielle Danmark, der indbød til fest. Hvorledes dette er blevet udmøntet i officielle invitationer har naturligvis skiftet gennem tiderne. Følgende citat er fra et udkast til en ny universitetsfundats fra 1691 og kan, al sin svulstighed til trods, være ganske illustrativt med hensyn til målgruppen:

”Ordenen at sidde udi alle actibus publicis er nu saaledes lavet paa Auditorium, at neden under Vores (kongens) egen stol kunne sidde Vore høje Ministre, Gehejme-Raader, Grever, Friherrer, Riddere etc.; tvært over for paa den anden side fremmede Ambassadører og Ministre, og efter dem de andre vores Raad. Paa den anden Side uden for Skillerummet skulle sidde Rektor og Professorer, hver efter sit Fakultet, saa at efter Rektor sidde de udi fac.theol, siden udi juridica, derefter udi medica og sidst udi philosophica, alt som de ere kommet udi bestillingen udi hvert Fakultet, dog uden for actus universitatis skal enhver beholde den Rang, som allernaadigst er forundt ham. Efter Professorerne sidde Stiftsprovster og Sognepræster og andre præster og Magistre, hver efter sin orden. Tvært over for paa den anden Side inden for Skillerummet sidde Superintendenten (biskoppen) over Sjællands Stift, confessionarius og de andre Superintendenter, naar de indkomme. Derefter assessores udi collegiis, Sekretærerne på de andre hospites, hver i sin Orden. Udi Stolene midt på gulvet sidde studiosi og baccalaurei, enhver som han kommer til. Dog udi de Stole inden for Skillerummet skulle sidde andre Herres og Fornemme Folks Børn.”

Ser man bort fra de sproglige pudseløjerligheder, er målgruppen såmænd ikke så forskellig fra vore dages. Fra universitetet deltog oprindelig alle lærere, doktorer og lignende. Sammenfattende kan man om universitetets årsfest og dens forgængere sige, at de aldrig har været ment som for universitetets egne (ansatte og studerende). De har været tænkt som lejligheder, hvor universitetet har markeret sig overfor det officielle Danmark. Universitetet har først og fremmest haft en værtsfunktion.