Universitetets værdighedstegn – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > U > Universitetets værdigh...

10. juli 2020

Universitetets værdighedstegn

Introduktion til kappe, sceptre, kæde og pokal

Helt fra universitetets grundlæggelse i 1479 har universitetets rektor været betragtet som en betydningsfuld person, hvilket blandt mange andre ting den velklingende titel rector magnificus bærer vidnesbyrd om. Det er derfor naturligt, at embedets særlige status gennem tiderne, er kommet til udtryk i forskellige værdighedstegn. Her tænkes især på rektorkappen, sølvsceptrene, rektorkæden og på den sølvpokal, hvormed den nyvalgte rektor gennem tiderne har hilst på medlemmerne af det Konsistorium, han nu skulle være leder af.

Værdighedstegn: rektorkæde og -kappe

Rektorskiftet 2. februar 2002. Overgangen fra én rektor til en anden er traditionelt sket ved en lille uhøjtidelig ceremoni på rektorkontoret i Nørregade 10. Billedet viser Linda Nielsen, Universitetets første kvindelige rektor, og den sidste valgte, for første gang iført embedets værdighedstegn, rektorkappe og –kæde. I baggrunden forgængeren, professor, med. dr. Kjeld Møllgård. Foto: Kirstine Theilgaard

Det lader sig ikke afgøre helt bestemt hvilket af værdighedstegn, rektorkappen eller sølvsceptrene, der er det ældste. De har begge rødder helt tilbage til universitetets grundlæggelse, som det fremgå af det ældste universitets statutter, givet af ærkebiskop Jens Brostrup i efteråret 1479. Her står der blandt andet om rektor:
”Vi bestemmer og forordner, at universitetets rektor, når han udfører opgaver for universitetet eller for et af fakulteterne eller i kraft af sit embede, skal være iført en passende og anstændig klædning med hætte og en krave af pelsværk om vinteren eller en silkeklædning om sommeren, eller sin doktor- eller magisterklædning.
Han skal have et passende følge og mindst en pedel skal gå i forvejen med en stav.
I andre anliggender der ikke vedrører rektoratet skal han ikke gå på gaden så hyppigt som han plejer og han skal være iført en fornemmere klædning og have et større følge og i det hele taget optræde på en mere fornem måde end han gjorde før han blev rektor.”

Der optræder altså her to rektorale værdighedstegn: En klædning og en stav. De er i statutten fra 1479 omtalt ganske abstrakt, mere som principielle fordringer end som konkrete genstande.

Englændernes bombardement af København foråret 1807 gik hårdt ud over Universitetet, som på nær enkelte undtagelser nedbrændte. Og som det fremgår, mistede Universitetet ved samme lejligheder alle sine værdighedstegn. Universitetets genopbygning kom til at tage mange år. Danmark var i krig 1807-14, og gik i øvrigt statsbankerot 1813. Og selvom freden kom 1814 blev den fulgt af en landbrugskrise, der ramte Universitetet hårdt, fordi det den gang fik sine indtægter fra sine bøndergårde. Så pengene var små, og først i 1836 kunne den nye hovedbygning tages i brug.

Så måske derfor har man følt, at hvis der var lange udsigter med udbedringen af de store tab, kunne man måske begynde med de små, så som værdighedstegnene. Følgende kom der nemlig nye værdighedstegn til.

Læs om de enkelte værdighedstegn her: