Rektorkappen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > R > Rektorkappen

13. marts 2017

Rektorkappen

Helt fra universitetets grundlæggelse i 1479 har Universitetets rektor været betragtet som en betydningsfuld person, hvilket blandt er kommet til udtryk i forskellige værdighedstegn, herunder rektorkappen.

Rektor Mogens Fog i den nye rektorkappe, 1968

Den nye rektorkappe. Rektor Mogens Fog, her fotograferet foran Lunds Domkirke, indviede den nye rektorkappe ved højtidelighederne i forbindelse med Lunds Universitets 300 års jubilæum juni 1968. Foto: Elsebeth Lassen.

Første vidnesbyrd om en særlig rektorklædning eller -kappe finder vi hos Ole Worm, der i begyndelsen af 1600-tallet taler om en særlig chlamys rectoralis (chlamys: egentlig en vid ulden overklædning, der blev båret af græske mænd som krigskappe eller stadskappe), som vi dog kun ved lidt om.

I Acta Consistorii (Konsistoriums Forhandlingsprotokol) fra 28. januar 1691 finder vi følgende optegnelse: ”Magnificus Rector præsenterede for Dom. Profess. den ny Rektorkappe, som Hs. kgl. Maj. allernaadigst har foræret til Universitetet, hvilken herefter in actibus publicis skal bæres i stedet for den gamle, som hid til Dags har været brugt.”

Det fremgår endvidere, at kongen tillige skænkede et pectorale af Guld amaleret, indeholdende kongens navnetræk med en krone over, som kongens egen skrædder syede på kappen.

Universitetet besluttede som tak at holde en oratione publica på kongens fødselsdag. Dette er oprindelsen til den årlige fest i anledning af kongens fødselsdag, som universitetet fejrede frem til 1905.

Denne kappe holdt i 90 år. I Acta Consistorii fra 6. februar 1782 hedder det:
”Samtlige Professorer erkjendte med underdanigst Taknemmelighed, hvilken besynderlig Naade Hs. Majestæt på den sidst afvigte fødselsdag havde bevist Universitetet, i det allerhøjstsamme havde skjænket en prægtig rød Fløjels-Kaabe, som skal bruges af Rektor ved alle Højtideligheder; og blev samme Kaabe første gang brugt på det store auditorio i de kongelige Højheder Prinsernes og andre høje persones Overværelse den 31. januar indviet af nuværende Rector magnif. Dr. og Prof. theol. N. Edinger Balle, som derpaa i Universitetets Navn havde aflagt Taksigelse hos de kongelige Herskaber.”

Man kan i Acta Consistorii følge de komplicerede forhandlinger om denne kåbe, blandt andet var der stor uenighed mellem professorerne om kåbens rette længde. Rektoratet skiftede hvert år, og det gjaldt om at finde en kappe af en længde, der kunne bruges af såvel høje som lave rektorer.

Denne kåbe brændte under bombardementet 1807, og blev ikke umiddelbart erstattet.

Dekankapperne

Dekankapperne. Dekankapperne er af samme snit som rektorkappen, men med bånd i hvert fakultets særlige farve. Her præsenteret af seks kappeklædte dekaner ved årsfesten 1996: Fra venstre Professor Gens Glebe Møller (teologi - hvid), professor Chr. Hjorth-Andersen (samfundsvidenskab - gul), professor Steen Rønsholdt (jura - violet), professor Hans Hultborn (sundhedsvidenskab – rød), lektor John Kuhlmann Madsen (humaniora – blå) og lektor Henrik Jeppesen (naturvidenskab – grøn). Foto: Nina Lemvig-Müller.

Den nye rektorkappe

Som alle ved, benytter Universitetets rektor dog i vore dage en særlig kappe. Denne er pudsigt nok et barn af de ellers aldeles formløse 1960´ere.

Den 27. marts 1968 vedtog Konsistorium, efter at Rektorkollegiet først var blevet hørt og havde givet sin tilslutning, at rektor skulle anskaffe en akademisk kappe til brug for Universitetets officielle deltagelse i udenlandske universitetsfestligheder, kongresser m.v.

Den nærmere grund var, at daværende rektor Mogens Fog, der som bekendt var en praktisk mand, fandt det besværligt at skulle medbringe Kjole og Hvidt for at kunne bære rektorkæden på passende måde, når han repræsenterede Universitetet i udlandet. Og med misundelse så sine udenlandske kollegers farvestrålende og langt mere praktiske kapper. Inspireret heraf fremsatte han sit forslag, som altså blev godkendt efter først at have været forelagt såvel Konsistorium som Rektorkollegiet, i tidens ånd med den bestemmelse, at kappen alene var til brug i udlandet.

Da Universitetet i 1979 planlagde sit 500 års jubilæum, indgik en akademisk procession på selve jubilæumsdagen i festlighederne. Det blev ved den lejlighed - ikke uden modstand fra studenterne – besluttet, at rektor skulle bære kappen, og at der skulle anskaffes tilsvarende kapper til prorektor og dekaner.
Disse kapper er siden blevet brugt ved universitetets fester m.v.