Rektorkæden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > R > Rektorkæden

14. marts 2017

Rektorkæden

Helt fra universitetets grundlæggelse i 1479 har universitetets rektor været betragtet som en betydningsfuld person, hvilket blandt er kommet til udtryk i forskellige værdighedstegn, herunder rektorkæden.

Baggrund

Rektorkæden

Rektorkædens medaljon

Englændernes bombardement af København foråret 1807 gik hårdt ud over universitetet, som på nær enkelte undtagelser nedbrændte. Og som det fremgår, mistede universitetet ved samme lejligheder alle sine værdighedstegn.
I 1808 fremkom Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler dog med følgende indstilling:
”Ved den her i Hovedstaten i forrige Aar opkomne Ildebrand ødelagdes ogsaa de Insignier, som ved offentlige Soleniteter tjente Rector Magnificus ved Kjøbenhavns Universitet til Udmærkelse, nemlig en rød Fløjels Kaabe og tvende forgyldte Sceptre, hvilke sidste bares af Pedellerne.
I anledning heraf har Konsistorium foreslået, at i stedet for disse Embedsinsignier, der synes mindre at passe med Tidens eller Rektorværdighedens nuværende betydning, maatte herefter paa samme Maade som ved nogle andre Universitetet bruges en Guldhalskjæde, og i samme bæres et i bornholmske Diamanter indfattet og med en Sløjfe af samme Stene for oven siret Videnskabeligheds Symbol, hvortil passer Aversen af Universitetets Prismedalje: Minerva som gyder Olje i Lampen, for passende, når den forfærdiges i ciseleret eller drevet arbejde i elliptisk Form, hvis Bredde var som Prismedaljens Diameter, og Længden en halv gang større, og på Reversen anbragtes den Inscription: ”Insignie Rectoris Universitatis Hauniensis”.

Dette forslag blev tiltrådt af Frederik VI med et par ændringer: det var kongen, der personligt skænkede universitetet det nye værdighedstegn, hvorved, som Henning Matzen bemærker, ”Hs. Maj. dog viste den gode smag at udelade de af Konsistorium foreslaaede Diamanter”.

Brug

Kæden blev båret på Kjole og Hvidt, var herefter i mange år - frem til 1968, hvor Universitetet igen fik en rektorkappe - rektors eneste værdighedstegn.

Faktisk har universitetet to rektorkæder. Til den anden kæde, der er en tro kopi af rektorkæden, omend fremstillet af forgyldt sølv, knytter sig følgende historie: Det berettes, at en rektor efter en af Universitetets fester, da han gik hjem tog kæden af og stoppede den i frakkelommen. Da han kom hjem blev frakken hængt ind i garderoben, og kæden glemt. Så grundigt, at den heller ikke blev husket, da Universitetet måtte konstatere, at rektorkæden var borte. Derfor måtte man til sidst skride til at fremstille en erstatning, der på grund af dårlige tider altså med hensyn til valg af materialer blev lidt mere beskeden end den rigtige kæde. Adskillige år efter, i forbindelse med en oprydning i den tidligere rektors hjem dukkede den rigtige kæde så frem.
Denne historie kan meget vel være rigtig, og den er under alle omstændigheder karakteristisk for den kombination af distraktion og manglende ærbødighed for ydre værdighedstegn, der er en del af det akademiske miljø. Men om den er sand er det svært at afgøre. Det er en kendsgerning, at der ér to kæder, men universitetets ellers meget detaljerige årbøger nævner intet om hvornår eller hvorfor den er blevet anskaffet.
Den nye kæde er somme tider er blevet benævnt prorektorkæden. Dette er nu ikke helt heldigt, fordi prorektor aldrig bærer kæden i Danmark. Den bruges, når et medlem af rektoratet repræsenterer Københavns Universitet i udlandet, skulle den gå tabt under rejsen, er katastrofen til at overse.