Sølvpokalen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > S > Sølvpokalen

12. december 2018

Sølvpokalen

Helt fra universitetets grundlæggelse i 1479 har universitetets rektor været betragtet som en betydningsfuld person, hvilket blandt er kommet til udtryk i forskellige værdighedstegn, herunder sølvpokalen.

Den nye sølvpokal

Den nye sølvpokal.

Den skotske konge James VI besøgte i 1589-90 Danmark. Han var søn af Maria Stuart og efterfulgte 1603 dronning Elisabeth som også Englands konge, og blev dermed som James I første konge over Storbritannien. Han var i 1589 blevet gift med Christian IV's storesøster Anna. Brylluppet havde været dramatisk. Efter at prinsessen i september 1589 var blivet gift med jarl George Keith på den skotske konges vegne afsejlede hun med en dansk flåde til Skotland. Storme tvang flåden ind mod Norge, hvor prinsessen blev sat i land, og efter at James selv var kommet til Norge for at hente sin brud, blev brylluppet fejret i Oslo. Herefter tilbragte parret vinteren 1589-90 i Danmark.

James I var en lærd mand, og under sit ophold aflagde han også universitetet et besøg. Om dette beretter historikeren Niels Slange (1656-1737):
”Han havde isynderlighed saa stor Behag i de mange lærde Mænd han fandt for sig her, at han holdt det og for en fornøjelig Tidsfordriv at høre en Del af dem offentligen læse paa Academiet, hvor han lod sig Tiden ikke være lang paa een Dag 3 Timer at høre de lærde Mænd Doctor Hans Slangerup og Doctor Anders Christensen (han var rektor i det akademiske år 1589-90) læse for Studenterne, den første udi Theologien, den anden i Medicin. Han blev, efter at de havde udlæst, med en meget zirlig latinsk Tale af Biskoppen i Sjelland, Doctor Povel Madsen, bevelkommet og betakket. Han forærede ogsaa Academiet et stort forgyldt Bæger, og dets Bibliothek nogle rare Bøger.”

Bægeret blev brugt ved Universitetets højtideligheder. Vigtigst ved de årlige rektorskifter, hvor den nyvalgte rektor skålede med konsistorialerne. Om rektor alene tømte pokalen, der har rummet hvad der svarer til en nutidig vinflaske, eller om bægeret gik på omgang er ikke ganske sikkert.

Jamen I´s bæger blev ødelagt under bombardementet i 1807, en rest opbevares dog stadig på Nationalmuseet og blev udstillet i Københavns Universitets jubilæumsudstilling i Frue Kirke 1979.

Den nye pokal

Universitetet fik en ny sølvpokal, ligesom andre af værdighedstegnene blev erstattet efter 1807. Den nuværende pokal blev skænket universitetet af professor Heinrich Christian Frederich Schumacher (anatom, kirurg og botaniker) ved reformationsjubilæet i 1817, hvor Schumacher blev udnævnt til æresdoktor.

Det er en 12 1/2 cm høj sølvpokal med følgende indskrifter: ”In memoriam Iacobi I.mi Regis augustissimi Anglorum” (frit oversat: Til minde om Jakob I, englændernes meget ophøjede konge, hvilket jo faktisk er en fejl, James I var da han besøgte Danmark kun konge i Skotland, men ikke i England.) og ”Lætis arridet Apollo” (frit oversat: Apollon smiler til de glade).

Det hedder herom i Acta Consistorii 3. december 1817:
”I Skrivelse af 8. Novb.d.A. begiærer Prof. Schumacher at Consistorium ville modtage en medfølgende Pokal til minde om Jacob den I., Konge af Engelland, hvis til Universitetet skænkede Pokal de academiske Højtideligheder have maatte savne, og som til Erindring om Reformationsfestens tredie Aarhundrede. - Professor Schumacher tilmeldes Consistorii Taksigelse for den humane Opmærksomhed han ved sin skionne Foræring har beviist Universitetet.”

Universitetsarkivar Victor Petersen, der er kilden til ovenstående skriver ca. 1920 videre:
”Denne Pokal benytter den nyvalgte Rektor stadig ved det første Møde i Konsistorium i det nye Rektoratsaar, idet han efter ældgammel Skik i Rhinskvin tildrikker de øvrige Konsistorialer, der i vor hygiejniske Tid hver drikker af sit almindelige Vinglas.”
Og sådan har det så været ved hver ny rektors første konsistoriemøde. Senest da Linda Nielsen tømte pokalen på Konsistoriums møde onsdag den 20. marts 2002. Det blev også den sidste. Den nye universitetslov fra 2003 afskaffede Konsistorium, og indførte i stedet en bestyrelse med et ikke-valgt eksternt flertal. Også den valgte rektor blev efter mere end 500 år fortid. I stedet ansætter bestyrelsen en rektor til at varetage den daglige ledelse af Universitetet. Og der tømmes ikke pokaler i den anledning.