Latinerkvarteret – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > L > Latinerkvarteret

10. januar 2011

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret er betegnelsen for den del af København, som siden middelalderen har været centrum for lærdom og højere uddannelse, og er det den dag i dag. Latinerkvarteret ligger omkring Frue Kirke i det, der i middelalderen var byens politiske, kirkelige og kulturelle centrum, med rådhuset placeret først i Dyrkøb lige syd for kirken, siden fra 1368 over for kirken på hjørnet af Rådhusstræde (nu Studiestræde) og Nørregade.

Baggrund

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke blev indviet i 1200, og har siden været Københavns fornemste kirke. Kirken er i dag domkirke for Københavns Stift. Billedet viser kirken, som den så ud, da Københavns Universitet blev grundlagt i 1479. Vor Frue Skole blev grundlagt i 1208, og havde ansvaret for uddannelsen af nye præster. En funktion Universitetet overtog efter reformationen i 1536. Kirke og skole er derfor startskullet på det latinerkvarter, der i mere end 800 år har præget det centrale København.

Siden Absalons (1128-1201) tid havde København hørt under Roskilde bispestol, og det var biskoppen, der residerede på Københavns Slot, indtil det blev overtaget af kongen i 1416. Hermed begyndte til den proces, der gjorde København til Danmarks hovedstad. Roskildebispen, der før reformationen efter kongen var den mægtigste person i Danmark og Norge, og havde behov for nær kontakt til kongen, byggede derfor en anseelig bisperesidens der, hvor nu Universitetet ligger. Og da rådhuset i slutningen af 1400-tallet blev flyttet ned til placeringen mellem Gammeltorv og Nytorv, blev det gamle rådhus i 1479 overtaget af det nyoprettede Københavns Universitet.

Omkring 1500 har vi således et København, hvor kongemagten havde til huse på Københavns Slot, biskoppen, Universitetet og kirken i det hele taget i Latinerkvarteret, og bystyret midt imellem i rådhuset på Gammeltorv.

Latinerkvarteret har sit navn, fordi der her igennem århundreder er blevet talt latin. Man kan sige, at startskuddet var, da biskop i Roskilde Peder Sunesøn i 1208 ved Vor Frue Kirke i København oprettede dels en latinskole, Vor Frue Skole, dels en forsamling af adelige præster – kanniker – i et såkaldt Kapitel. Begge institutioner med uddannelsen af præster som hovedopgave.

Kapitlet ved Vor Frue kirke blev nedlagt ved reformationen, hvor Universitetet overtog ansvaret for uddannelsen af de danske præster, mens Vor Frue Skole bestod som Københavns eneste latinskole. Den fik i 1817 navnet Metropolitanskolen, der i 2010 er gået sammen med Øster Borgerdyd om at danne det nye Gefion Gymnasium.

Latin var kirkens sprog frem til reformationen, hvor det blev afløst af dansk. Men latin fortsatte i århundreder med at være Universitetets og lærdommens sprog, en status det først for alvor mistede efter 1800. Således publicerede H.C. Ørsted endnu i 1820 sin opdagelse af elektromagnetismen på latin, hvilket var en af årsagerne til at nyheden i løbet af kort tid var spredt ud over hele Europa. Og først i 1850 var latin på Universitetet, afskaffet som undervisnings- og eksaminationsprog i alle fag. Slutstenen kan siges at være da navnet latinskole i 1903 blev afløst af gymnasium.

Geografisk omfatter Latinerkvarteret et ikke helt veldefineret område af København med Vor Frue Kirke, Frue Plads og Universitetet som det naturlige centrum. De tilstødende gader som Store og Lille Kannikestræde, eller Studiestræde, der i 1479 skiftede navn fra Rådhusstræde, da universitetet overtog det gamle rådhus, i dag Københavns bispegård, er direkte vidnesbyrd om tilknytningen til Latinerkvarteret. Men også gader som Krystalgade, Skindergade og ikke mindst Fiolstræde, med de mange boghandlere hører med.

Historiske bygninger

Latinerkvarteret rummer nogle af Københavns mest markante historiske Bygninger: På universitetsfirkanten Peder Mallings universitetsbygning fra 1836, Den lange Kommunitetsbygning mod Nørregade, hvis nuværende skikkelse er fra 1700-tallet, men som rummer langt ældre elementer, Konsistoriehuset fra det 15. århundrede, Professorvillaen fra 1732, Herholdts prægtige Universitetsbibliotek langs Fiolstræde fra 1861 med den tilhørende Magasinbygning, opført af Martin Borch 1907, og endelig Kristian Hansens Zoologisk Museum fra 1870.

Frue Plads finder vi to af C.F. Hansens hovedværker: Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen, og over for Domkirken Bispegården, genopført i 1732 efter Københavns Brand. Den var tillige professorgård, idet Sjællands biskop til efter 1800 også var professor i Det Teologiske Fakultet.

Ned igennem St. Kannikestræde passerer man Borchs og Elers Kollegier og de to professorresidenser i nr. 11 og 13 inden man nede ved Købmagergade finder Collegium Regium, bedre kendt som Regensen og på den anden side af gaden universitetets gamle observatorium, Rundetårn, og Trinitatis Kirke, oprindelig opført som studenternes og professorernes kirke.

På den anden side af Nørregade finder man Studiegårdskomplekset mellem Studiestræde og Skt. Pedersstræde, med de to tidligere professorgårde i Studiestræde 6 og Skt. Pedersstræde 5, Universitetsannekset fra 1861 og Studiegården fra 1916.

Endelig ligger i Skt. Pedersstræde 19 Danmarks ældste studenterbolig, Valkendorfs Kollegium, grundlagt i 1595.

De fleste af disse bygninger tjener endnu den dag i dag formål, der har direkte relation til universitet, og er de fysiske vidnesbyrd om, at uagtet at engelsk har fortrængt latinen som internationalt videnskabeligt sprog, så er Latinerkvarteret i alle de betydninger man kan lægge i begrebet, en lyslevende realitet også i det 3. årtusinde.