Kommunitetsbygningen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > K > Kommunitetsbygningen

11. august 2010

Kommunitetsbygningen

Kommunitetsbygningen er det lange hus ud mod Nørregade, fra Frue Plads til Krystalgade. Det hedder således, fordi det tilhører Kommunitetet, det store studenterstøtte legat, som Frederik II stiftede i 1569, og som vil blive nærmere omtalt nedenfor. Bygningen rummer i dag bl.a. kontorer for Universitetets øverste ledelse.

Kommunitetsbygningen, 1750

Kommunitetsbygningen som den så ud omkring år 1750.

Skiftende anvendelser, kombineret med ildebrande og bombardementer har medført, at Kommunitetsbygningens bygningshistorie er overordentlig kompliceret, så her kommer kun et ultrakort rids: Da Københavns Universitet i 1537 overtog universitetsfirkanten fra Sjællands biskop - han fik så til gengæld den hidtidige universitetsbygning lige ovre på den anden side af Nørregade - lå der ud mod Nørregade flere selvstændige bygninger, der først blev sammenbygget i begyndelsen af 1600-tallet.

Det sydligste, og vigtigste var det, der på reformationstiden kaldtes Collegium, og som gennem hele 1500-tallet var universitetets egentlige kerne- eller hovedbygning. Det er kælderen fra dette hus, der i dag kaldes Munkekælderen. Navnet er malende, men ret beset misvisende, da der har aldrig resideret munke her. Men som facaden ud mod Lindegården den dag i dag bærer præg af, stammer huset fra middelalderen. Det omtales første gang 1464, men kan meget vel være ældre.

1417 måtte Sjællands biskop, der residerede i Roskilde, afstå byen København til kongen og fik derfor brug for en passende Københavnerresidens. Den blev placeret i det, der nu er Universitetsfirkanten, og byggearbejderne er rimeligvis gået hurtigt i gang. Der blev opført en række bygninger, bl.a. det lille stadig bevarede Konsistoriehus inde i Lindegården, der meget vel kan have været selve bispeboligen, og det er altså huset her som efter 1537 blev Universitets nye hovedbygning.
Nybyggeri, der skulle imødekomme det voksende universitets behov, medførte, at huset her efter 1600 kunne overdrages til andre formål.

Frederik 2 havde i 1569 stiftet Kommunitetet, en forløber for vore dages SU. Kommunitetets opgave var dagligt at tilberede og servere 2 måltider mad til 100, senere 120 studenter. I en tid uden supermarkeder, køleskabe, elkomfurer og dybfrost var dette en kompliceret og pladskrævende opgave. Allerede inden 1600 var der ud mod Nørregade og Krystalgade, eller Skidenstræde, som den hed den gang, bygget et hus til tilberedning og servering af studenternes mad, men pladsforholdene var trange. Derfor bestemte Christian 4 i begyndelsen af 1620´erne efter et grundigt udvalgsarbejde, at Kommunitetet skulle overtage Collegie-bygningen, som herefter blev sammenbygget med ovennævnte Kommunitetshus, hvorved den lange ubrudte facade ud mod Nørregade var etableret, og hele det nye kompleks blev indrettet til Kommunitetets forskellige formål.
Det er ved den lejlighed, at Munkekælderen har fået det udseende, den nu har. Kælderens opgave har været at være forrådskælder, til opbevaring af de store mængder korn og andre naturalier, Kommunitetet modtog fra sine fæstebønder. Dette forklarer krogene i loftet, som så har været anvendt til at hænge oksekroppe, skinker, pølser og meget andet godt op i. Tilsvarende har man kunnet stikke en stang gennem ringene i loftet til yderligere ophæng af fødevarer.

Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet betød, at Kommunitetets bønder gik over til at betale deres afgifter i penge, hvilket førte til, at bespisningen blev erstattet af et pengebeløb. Herefter har kælderen haft mange skiftende anvendelser.
I årene omkring 1970 var den således ramme om de meget populære Munkekælderfester hver weekend, hvor de studerende for en billig pris kunne more sig med god jazzmusik, billige øller osv. Det var før den almindelige velstandsstigning og en forbedret SU havde gjort det muligt for en almindelig studerende at benytte de muligheder, som København bød på, på linie med mere velbeslåede unge. Da det skete i løbet af 1970´erne ophørte Munkekælderfesterne.

I 1996 blev kælderen istandsat i forbindelse med Kulturby 1996, og den benyttes nu dels af universitetet til receptioner, frokoster o.l., dels kan den på rimelige vilkår lånes af alle ansatte til private formål.

Læs mere om bespisningen og Kommunitetets historie her.