Regensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > R > Regensen

05. marts 2017

Regensen

Collegium Domus Regiæ – ”Det kongelige Kollegium” - er Danmarks næstældste og fra gammel tid mest prestigefyldte studenterkollegium. Det blev opført i 1618-23 på initiativ af Christian IV som bolig for de 120 studenter, der oppebar Kommunitetet. En forudsætning for at oppebære til Kommunitet og Regensen var ét til to års foregående studier ved Universitetet. Dette gjaldt dog oprindelig ikke for norske, islandske og færøske studerende, et privilegium, der for de to førstnævnte gruppers vedkommende bortfaldt i hhv. 1814 og 1918, men som senere er udstrakt til også at omfatte grønlandske studerende.

Bygningen

Regensen

Regensen med Rundetårn i baggrunden.

I fløjen mod Købmagergade blev indrettet en kirkesal for beboerne. Efter at Trinitatis Kirke i 1656 blev taget i brug som studenterkirke, blev salen benyttet til daglige andagter for beboerne samt disputereøvelser o.l.
Den gamle regensbygning gik til ved Københavns brand i 1728, hvorefter Regensen i årene efter 1730 blev genopført, i det væsentlige i sin nuværende skikkelse.
Efter englændernes bombardement 1807, der ikke nævneværdigt gik ud over Regensen, blev kirkesalen frem til Universitetets nye hovedbygning blev taget i brug i 1836, benyttet som Universitetets festsal, hvorefter den blev anvendt som læsesal for alumnerne. Og det var her N.F.S., Grundtvig i 1810 holdt sin dimisprædiken.
I 1907 måtte kirkesalen dog ofres på trafikkens alter. Den korte afstand mellem Rundetårn og Regensen var blevet til stadig større gene for afviklingen af trafikken i Købmagergade. Efter at et forslag om at flytte Rundetårn til pladsen ved siden af Trinitatis Kirke var blevet forkastet, blev fortorvet i stedet lagt ind i en buegang under Regensbygningen.

Politisk og kulturelt studenterliv

Det studenterliv, der senere har kendetegnet Regensen, opstod i slutningen af 1700-tallet. Et symbol herpå blev den første Regenslind der i 1785 blev plantet midt i Regensgården som et samlingspunkt for studenternes fester og diskussioner. Det var her Studenterforeningen og Studentersangforeningen blev grundlagt i hhv. 1820 og 1839. Navne som Poul Martin Møller, Christian Winther, Carl Ploug og Jens Christian Hostrup er uløseligt knyttet til den særlige studenterkultur, der med Regensen som centrum udfoldede sig i første halvdel af det 19. århundrede. Og som i Hostrups komedie Genboerne har fået sit mest markante udtryk. I naturlig forlængelse heraf tog studenterne, og ikke mindst regensianerne, ivrigt del i den politiske udvikling frem imod grundloven 1849, med et navn som Orla Lehmann som det mest markante. Også i følgende generationer har Regensen været rammen om et aktivt politisk og kulturelt liv.

Økonomi

Kommunitetets og dermed Regensens økonomi var længe god, men er efter 1800 stadig blevet forringet, således at udgifterne i 1970'erne oversteg indtægterne. Derfor indgik  Regensen i 1983 sammen med Valkendorfs, Borchs og Elers Kollegier i Kollegiesamvirket, hvis opgave er at sikre kollegiernes vedligeholdelse og fortsatte drift. For Regensen medførte dette to markante ændringer: Der betales efter 1983 husleje for regensboligen, og kvindelige studerende opnåede samme adgang til bolig på Regensen som mandlige.