Elers Kollegium – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > E > Elers Kollegium

20. juni 2004

Elers Kollegium

Elers Kollegium (Collegium Elersianum), St. Kannikestræde 9, er stiftet af højesteretsassessor, etatsråd Jørgen Elers (1647-92) og hans hustru Anne Margrete f. Wandal (1654-1700). Efter at de ved operahusets brand 19. april 1689 havde mistet deres to børn, bestemte de ved testamente af 27. November 1691, at der af deres midler skulle oprettes et kollegium for 16 studenter, og 29. November samme år udstedtes fundatsen herfor. Grundsteden blev nedlagt 7. September 1792 af Universitetets rektor Caspar Bartholin, og 18. november 1705 blev kollegiet indviet.

Elers Kollegium

Elers Kollegium

På kollegiet holdt Henrik Steffens sine berømte forelæsninger i 1802-03 og 1803-04 og efter bombardementet i 1807 benyttede Universitetet auditoriet indtil 1836. I 1813 holdtes her det første almindelige danske studentermøde, hvor Grundtvig talte.

Bygningen

Bygningen, der opførtes efter tegninger af J. C. Ernst og kostede ca. 13.000 rdl., bestod af kælder og 3 stokværk i røde mursten; i anden etage var der indrettet to sale til auditorium og til bibliotek og raritetskabinet. Facaden til gaden, der er prydet med lisener, er strengt symmetrisk; har syv vinduesfag, hvoraf det midterste med porten er bredere end de andre. Portbuens slutsten bærer årstallet 1703. Derover sidder en tidligere forgyldt portrætmedaljon af Frederik IV med indskriften: »Fredericus IIII - D. G. Rex Dan. Norv. V. G.« Trappen ligger midt i bygningen og er ført uden om en balusterprydet åbning mellem portrummet og første stokværk.

Brand og restaurering

Kollegiet brændte ved Københavns brand 21. oktober 1728, men genopførtes i alt væsentligt i sin gamle skikkelse 1729-30 under ledelse af overlandbygmester J. C. Krieger. Dets økonomiske forhold var imidlertid så slette, at det først blev genindviet 26. april 1752. Haven blev anlagt 1719, på de tre sider omgivet af en mur, mod gården af et jernstakit. To småhuse mellem gård og have opførtes ligeledes 1719 og undgik branden. Efter at bogsamlingen var blevet bortsolgt i 1823, blev kollegiet istandsat i 1837 ved hofbygmester J. H.Koch, og biblioteks- og forelæsningssalene omdannet til værelser for 8 nyoprettede pladser. Bygningen blev underkastet en hovedreparation i 1891, haven udvidet i 1890, og muren til Skindergade hovedistandsat i 1924-25. I 1930 blev der indlagt centralvarme og varmt vand (fra Regensens anlæg); som følge deraf blev det i 1936 muligt at nedlægge portnerstillingen, hvorved to nye alumnepladser kunne indrettes i den tidligere portnerbolig.

Kollegiet i dag

Alumnernes antal er nu 23, hvoraf 7 skal studere teologi, 2 historie, rets- eller statsvidenskab, 2 medicin, 2 matematik, 2 klassisk filologi, 1 nordisk, germansk, romansk eller engelsk filologi, 1 naturhistorie og geografi.

Til pladserne, der er på højst 5 år, har medlemmer af Elers' og hans hustrus slægt fortrinsret. Udnævnelsen sker (undtagen for 4 pladsers vedkommende, som besættes af universitetets stipendiebestyrelse) efter indstilling af denominatorerne, dvs. en repræsentant for hver af de to slægter. Kollegiet bestyres af Universitetet ved en af konsistorium valgt efor, medens alumnerne selv under eforens godkendelse vælger en inspector collegii.