Kannibalen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > K > Kannibalen

08. januar 2010

Kannibalen

Kannibalen var den folkelige betegnelse for det, der mere officielt hed først Studenternes, siden Universitetets Spisestuer. De blev oprettet i 1917 på initiativ af medicineren Knud Faber, som var universitetets rektor i 1916-17.

Nedsat sundhedstilstand

Knud Faber

Knud Faber hænger i dag ved indgangen til kantinen i Nørregade 10, Le Cannibale.

Baggrunden for oprettelsen af spisestuerne var alvorlig nok. Efter tre års verdenskrig var forholdene i Danmark præget af dyrtid og rationering, noget der ikke mindst ramte studenterne, hvoraf størsteparten levede på meget stramme budgetter.
Det gik blandt andet ud over sundheden. I en indstilling til Universitetets Stipendiebestyrelse gav professor i medicin Vilhelm Maar, der tillige var læge for Regensen, i begyndelsen af februar 1917 udtryk for sin bekymring for de mange studerende, der havde en nedsat sundhedstilstand og arbejdsudygtighed på grund af underernæring. For adskilliges vedkommende førte dette til egentlig sygdom. Han påpegede at mange studenter kun fik varm mad et par gange om ugen, og da mad af ringe kvalitet. Maar frygtede, at et stort antal studenter på den måde pådrog sig livsvarige skader.

Vilhelm Maars indstilling gjorde indtryk, ikke mindst hos rektor Knud Faber. Med ham som drivende kraft blev der nedsat et udvalg, hvis indstilling om at Universitetet oprettede en studenterbespisning, blev vedtaget af Konsistorium 7. marts 1917.

I de lokaler i den sydlige ende af Kommunitetsbygningen, hvor Det Filologisk-Historiske Laboratorium havde holdt til, indtil det året før var flyttet til den nye Studiegård i Studiestræde, blev der indrettet en spisesal med plads til ca. 140 studenter. Da man regnede med at servere for 3-4 hold ad gangen, var den samlede kapacitet mellem 500 og 600 studenter, eller ca. hver femte indskrevne student.

Studenterbespisningen var først en midlertidig ordning, hvor maden blev leveret af Københavns Kommunes Folkekøkken. Da den blev gjort permanent, fik man en tid leveret maden fra Københavnske hoteller, indtil man gik over til egen tilberedning. Spisesal og køkken blev herefter indrettet i stueetage og kælder i Kommunitetsbygningens nordlige ende.

Billigt og populært

Ordningen blev populær, hvad også kælenavnet Kannibalen er et vidnesbyrd om. Det skyldtes nok først og fremmest, at det her var muligt at spise sig mæt for en billig penge. Derimod var tilfredsheden med madens kvalitet gennem alle årene til at overse. En gang i 1920'erne følte Knud Faber, der indtil 1933 var formand for Kannibalens bestyrelse, sig således nødsaget til at udkommandere lærerstaben ved Det Lægevidenskabelige Fakultet til tvangsspisning i Kannibalen, for at imødegå klagerne over den dårlige mad. Men at der til tider var problemer, fremgår af at det en dag i begyndelsen af 1920'erne blev nødvendigt at køre hele aftenbespisningen til udpumpning på Kommunehospitalet.

Kannibalen havde sammen med den kaffestue, der blev indrettet i Studiegården, en vigtig funktion som et af de få steder på Universitetet hvor studenterne også kunne omgås socialt, noget som man kan finde flere vidnesbyrd om i litteraturen.

Fra 1960'erne flyttede stadig større dele af Universitetet væk fra Frue Plads til nye bygninger i det nordlige og sydlige København, med egne kantiner. Det betød at driftsgrundlaget for Kannibalen efterhånden blev udtyndet. Hvilket, sammen med at de sanitære forhold i spisesal og ikke mindst køkken der efterhånden var blevet meget utilfredsstillende, førte til at Kannibalen i begyndelsen af 1970'erne lukkede.

Læs mere om bespisningen af studerende under Kommunitetet.