Filologisk-Historiske Laboratorium, Det – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > F > Filologisk-Historiske ...

04. maj 2005

Filologisk-Historiske Laboratorium, Det

Indtil slutningen måtte Universitetets studerende klare deres forberedelse til forelæsningerne og skrivning af opgaver hjemme, eller en af de ret få pladser, der stod til rådighed på Universitetsbiblioteket og andre biblioteker.

Det Filologisk-Historiske Laboratorium

Det Filologisk-Historiske Laboratorium i Studiegården, 1929.
Fra Københavns Universitet 1929, udgivet i anledning af 450 års jubilæet.

Derfor var det en stor forbedring, og en afgørende nyskabelse, da Universitetet i september 1896 kunne tage Det Filologisk-Historiske Laboratorium – en læsesal specielt beregnet for de studerende ved Det Filosofiske Fakultet – i brug.

Inspirationen hertil kom fra Tyskland. På en studietur i 1894 havde de klassiske filologer J.L. Heiberg og A.B. Drachmann undersøgt, hvorledes undervisningen i de klassiske discipliner var organiseret ved tyske universiteter. De havde især bidt mærke i, hvorledes man her ved siden af de traditionelle forelæsninger og eksaminatorier var begyndt at anvende laboratorieøvelser, hvor professorerne og de studerende i fællesskab gennemgik og analyserede et givet emne. Og hvorledes der til brug for disse øvelser blev indrettet særlige laboratorier, bestående af et bibliotekslokale og et undervisningslokale, der tillige kunne anvendes som læseværelse. Da de kom hjem, foreslog de derfor, at Det Filosofiske Fakultet indrettede tilsvarende laboratorier. Forslaget vandt gehør hos dekanen for året 1895-96, historikeren Kr. Erslev, der allerede fra begyndelsen af 1880'erne havde benyttet sig af laboratorieøvelser. Han var drivkraften bag det forslag, der i 1895 blev fremsendt til Konsistorium om oprettelsen af et filologisk-historisk laboratorium. Forslaget startede med en omtale af Heibergs og Drachmanns erfaringer fra Tyskland, fulgt af en beskrivelse af sådanne laboratorier i lande som Sverige, Tyskland og Frankrig m.fl. Grundmønstret var mere eller mindre det samme: En række værelser, der var tilgængelige for de studerende hele dagen, og som rummede såvel fagbiblioteker som læserum og undervisningslokaler.

Så langt som at forlange separate lokaler til de enkelte fag gik man dog ikke i København. I stedet blev det foreslået, at der til at rumme fagene latin, græsk, romansk og germansk filologi, engelsk, historie og filosofi blev indrettet to lokaler på hver ca. 60 m2 på første sal i den sydlige ende af Kommunitetsbygningen. Lokalerne skulle være åbne kl. 8-20 for alle de af fakultetets studerende, der deltog i laboratorieøvelser.

Fakultetet ledsagede sin ansøgning til Konsistorium, der omfattede såvel udgifterne til bygningsændringer, inventar, anskaffelse af bøger m.v. som en årlig bevilling til en biblioteksassistent og nyanskaffelser, med den bemærkning, at der her, sammenlignet med forholdene i udlandet kun var tale om beskedne fordringer. Og ansøgningen gik glat igennem såvel Konsistorium og ministerium som Rigsdagen, således at laboratoriet som nævnt kunne åbne i september 1896. Det blev en succes. Efter det første år var bogbestanden på ca. 1500 bind, og det samlede antal brugere havde været over 2000, eller ca. 20 om dagen.

En lille pudsig detalje skal nævnes. En fjerdedel af de samlede omkostninger til inventar, 460 kr., hvilket var ca. en fjerdedel af en professors begyndelsesløn, blev brugt til indkøb af ”en Remington Skrivemaskine med Edisons Mangfoldighedsapparat”. Det var den moderne informationsteknologis indtog på Københavns Universitet. Og den gang som i dag var det en bekostelig affære.

I 1916 flyttede Det Filologisk-Historiske Laboratorium sammen med tilsvarende laboratorier ved de andre fakulteter ind i den nybyggede Studiegård i Studiestræde 6. Lige før 2. Verdenskrig blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde delt, således at den naturvidenskabelige og medicinske litteratur flyttede til nybygningen på Nørre Allé (UB II).

Den herved frigivne plads i Fiolstræde blev delvis anvendt til den filologiske del af Det Filologisk-Historiske Laboratorium, der flyttede til Fiolstræde som Det Filologiske Laboratorium, hvor det forblev indtil Det Humanistiske Fakultets flytning til KUA i begyndelsen af 1970´erne. Efterhånden som de enkelte fag flyttede til KUA tog de deres litteratur med sig, indtil resterne af Det Filologiske Laboratorium i 1976 blev flyttet til KUA, for kort efter af blive nedlagt.

De historiske dele af Det Filologisk-Historiske Laboratorium forblev i Studiegården, indtil de i 1963 indgik som institutbibliotek i det da nyoprettede Historisk Institut på Bispetorvet.