Kommunitetet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > K > Kommunitetet

10. august 2010

Kommunitetet

Kommunitetet er navnet på et stort legat, en forløber for vore dages SU. Navnet Kommunitet har samme latinske rødder som ”kommune” og betyder ”fællesgods”.

Frederik II

Billede af Frederik II (1534 -1588), udført af den fremragende kobberstikker Melchior Lorch (ca. 1526/27 – 1583) året før dennes død, har siden da hængt på Københavns Universitet.

Det blev stiftet i 1569 af Frederik den 2. med det formål at bespise 100 studenter to gange dagligt. Christian den 4. udvidede antallet af modtagere af kommunitetet til 120, og lod i 1618-1623 opføre Regensen som bolig for de samme studenter.

Bygninger

At tilberede to daglige måltider, hver på 3-4 retter mad, i en tid uden supermarkeder, køleskabe, elkomfurer og dybfrost var en kompliceret og pladskrævende opgave. Allerede inden år 1600 var der ud mod Nørregade og Krystalgade, eller Skidenstræde, som den hed den gang, bygget et hus til tilberedning og servering af studenternes mad. Men pladsforholdene var trange. Derfor bestemte Christian den 4. i begyndelsen af 1620'erne, efter et grundigt udvalgsarbejde, at Kommunitetet skulle overtage den såkaldte "Collegie-bygning" på hjørnet af Nørregade og Frue Plads. Collegie-bygningen var i det 16. århundrede universitetets første hovedbygning, som var blevet ledig efter at universitetet omkring år 1600 kunne tage en ny hovedbygning, placeret omtrent hvor festsalen ligger i dag, i brug.

Collegie-bygningen blev sammenbygget med ovennævnte Kommunitetshus og nogle mindre mellemliggende bygninger, hvorved den nuværende lange ubrudte facade ud mod Nørregade blev etableret. Hele det nye kompleks, der endnu i vore dage kaldes ”Kommunitetsbygningen”, blev indrettet til Kommunitetsbespisningen.

Økonomi

Kommunitetsbygningen

Kobberstik af Kommunitetsbygningen i Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, Bd I, 1764. Foto: KB.

Kommunitetet fik sine indtægter fra et stort antal gårde, der lå ud over Sjælland - fra bøndernes landgilde, tiende og andre afgifter. Disse blev af bønderne betalt i naturalier, dvs. i korn, kvæg, svin, fjerkræ og meget andet. Alt dette skulle indsamles, føres til København og opbevares, indtil det enten kunne blive anvendt i den daglige bespisning, eller kunne sælges. En opgave, der påhvilede en særlig embedsmand – oeconomus communitatis – eller Kommunitetets godsforvalter. Dette embedes høje status fremgår af den statslige embedsbolig, i dag kendt som ”Professorvillaen”, der i 1732 blev opført til ham, efter at det gamle var brændt i 1728.
Kælderen under den gamle kollegiebygning, som i vore dage har navnet Munkekælderen, blev ved samme lejlighed indrettet som forrådskælder, hvilket krogene i loftet, som har været anvendt til at hænge oksekroppe, skinker, pølser og meget andet godt op i, endnu vidner om.

Reorganisering og kostplaner

Svenskekrigene i midten af det 17. århundrede ramte Kommunitetet hårdt, fordi krigshandlingerne førte til et fald i bøndernes afgifter. Derfor blev Kommunitetet reorganiseret i 1674. Ved den lejlighed blev det bestemt, at der hver dag til middag og aftensmad skulle serveres tre retter mad, hvilket for middagens vedkommende var en reduktion på én ret i forhold til tidligere. Det kan lyde af meget, men betragtedes som tarveligt en tid, hvor et måltid til standspersoner bestod af langt flere retter. For eksempel fastsatte Christian den. 4 lige efter år 1600, at en doktormiddag højst måtte bestå af 7 retter - og en magistermiddag af 6!

Der er bevaret en ugentlig kostplan fra reorganiseringen:

  • Søndag: Middag: kål, flæsk, oksesteg. Aften: vælling, goffenbrad (der er en oksesteg stegt i lergryde) og tørfisk.
  • Mandag: Middag: ærter, lammekød, sild. Aften: okse- eller lammekallun (mave), grød, tørfisk.
  • Tirsdag: Middag: goffenbrad, lammekød, kål. Aften: oksekød, grød, småmad (formentlig ost, pølse o.l.).
  • Onsdag: Middag: sild, vælling, lammekød. Aften: fisk, grød og småmad.
  • Torsdag: Middag: goffenbrad, kål, flæsk. Aften: lammekød, grød, fisk.
  • Fredag: Middag: hvidkål, lammekød, sild. Aften: lammekød, grød, fisk eller småmad.
  • Lørdag: Middag: sild, vælling, lammekød. Aften: oksekallun eller fisk, grød, tørfisk.

Dette var ikke fattigmandskost. Men det er en kostplan, der adskiller sig radikalt fra det, vore dages kosteksperter anbefaler. Frugt er der slet intet af, og forskellige slags kål og tørrede ærter er alene om at repræsentere grøntsagerne. Der har ikke været mange C-vitaminer i kosten, og faktisk var skørbug en folkesygdom, der først forsvandt, da kartoflerne slog igennem op imod år 1800. Variationen består mest i de forskellige slags kød, men her skal man huske, at der har været tale om ramsaltede, tørrede eller røgede okse- og svinekroppe, måske med lammekødet som en fersk.

Kommunitetsbespisningens historie beretter om utallige klager over madens kvalitet, mange givet velbegrundet. Men måske har det hjulpet, at der til at skylle maden ned med blev serveret 2 potter, svarende til knap 2 liter øl pr. mand.

Rammer om bespisningen

Lige som der var styr på bespisningens materielle indhold, var der styr på de formelle og spirituelle rammer. Spisningen foregik ved et præcist antal borde (i 1573-1620: 9, i 1620-30: 12 og i 1660-: 10) under alt andet end frie former. I 1573 blev der fastsat et helt reglement om, at der for eksempel under måltidet kun måtte tales latin, og at der skulle foretages recitations- og disputereøvelser ved bordene. Disse blev ved hvert bord ledet af en dekan, der tillige førte protokol over forhandlingerne.

Nu har det næppe været dybe videnskabelige betragtninger, der er blevet udvekslet henover tørfisken og de gule ærter, men videnskabshistorisk er de et interessant vidnesbyrd, om hvad der rørte sig i tiden. Protokollerne er bevaret i universitetets arkiv, og er til fri afbenyttelse for enhver, der kunne tænke sig at gå i kast med dansk videnskabshistorie fra en ny vinkel.

Landboreformerne fra slutningen af det 18. århundrede medførte, at Kommunitetets bønder gik over til at betale deres afgifter i penge. Det førte til at bespisningen ophørte. I stedet bestod Kommunitetsstipendiet herefter af fribolig på Regensen, og et pengebeløb der frem til midten af det 20. århundrede var stort nok, til at man kunne leve af det.

Kommunitetets udvikling

Kommunitetet blev fra stiftelsen i 1569 bestyret af Det Teologiske Fakultet, en konsekvens af at universitetets vigtigste opgave dengang var uddannelsen af præster. Dette blev i 1848 ændret til, at bestyrelsen overgik til en særlig bestyrelse, udnævnt af Konsistorium. Efter opførelsen af Regensen blev en af professorerne udnævnt til Regensprovst, hvis opgave var at føre tilsyn med beboerne og Kommunitetsbespisningen.

Det blev i Kommunitetsfundatsen bestemt, at man først kunne modtage Kommunitetet efter et års studier. Undtaget herfra var i ældre tid studerende fra Norge, Island og Færøerne.
 
Kommunitetet var i ældre tid meget velhavende, og dets indtægter blev derfor anvendt til mange andre formål end studenterstøtte, som for eksempel nybyggerier. Af andre eksempler kan nævnes det første Rigshospital fra 1910, der blev 100% finansieret af Kommunitetet med den begrundelse, at der var tale om et undervisningshospital. Et andet er Studiegården fra 1916. Disse gik naturligvis ud over det der var hovedformålet, studenterstøtten.

Endnu alvorligere var, at det i første halvdel af det 19. århundrede, hvor universitetets udgifter steg hurtigere end indtægterne, blev det sædvane at dække universitetets underskud af Kommunitetets indkomster. Praksisen, der først ophørte i 1873.