Øjenvidneberetning fra studenteroprøret '68

Af Carl Weltzer

Torsdag den 21. marts - psykologi-studerende boykotter undervisning

Kl. 00:30 var vi en 4-6 psykologistuderende der udstyrede os med en 5 meters brandstige, der hang på siden af et kondemneret baghus med gavl op til Studiegården (ml. Studiestræde og Skt. Pedersstræde). Den sneg vi os hen ad Studiestræde med og ind i Studiegården, hvor vi på baghusets gavl med bred pensel og sort plasticmaling skrev:

BRYD PROFESSORVÆLDET
MEDBESTEMMELSE NU !!

(Den gang var der ingen graffiti på murene - det blev en af følgerne af de antiautoritære ungdomsoprør i 68-70).

Kl. 12:30 mødtes vi 30-40 stk. i Studentersamfundets lokaler i Skt. Pedersstræde hvor vi malede skilte med paroler som "Bryd professor diktaturet", "Anvend psykologien i undervisningen", "Studieplanlægningen er lige til rotterne" Demokrati på Universitetet" - så gik vi i optog hen ad Skt. Pedersstræde og ind i Studiegården kl. 14:50 - samtidig ankom en lastbil med et af Danmarks beat orkestre "The Burning Red Ivanhoe" som begyndte at spille.

Kl. 15 - som var det tidspunkt på ugen hvor de fleste psykologistuderende var samlet til undervisning i auditorier i Studiegården. Alle samledes i gården - der var også gratis øl for en sikkerheds skyld - hvor studiets mest rabiate retorikere holdt brandtaler, alt sammen for at sikre at alle psykologistuderende fik besked om at der var studentermøde i alexandersalen kl. 20.

Der kom 5-700 af de ca. 700 studieaktive psykologistuderende. De blev sat i grupper der skulle finde på hvad vi kunne gøre for at ændre studiet så vi studerende kunne få indflydelse og ansvar. I løbet af 3 timer nåede vi frem til en beslutning om at boykotte undervisningen den følgende dag og suspendere undervisningen den følgende uge og i stedet afholde debat-uge.

Debat-uge 25. - 29. marts

Til alle forelæsninger, øvelser, kollokvier osv. mødte aktivister som i weekenden havde forberedt spørgsmål og oplæg der kunne sætte gang i de forskellige holds diskussioner af form og indhold i netop den undervisningsaktivitet.

Studentermødet den 29. marts

Med 4-500 deltagere hvor vi samlede op på debatugen med krav om nedsættelse af et studienævn med ligelig deltagelse af studerende og lærere - de konkrete krav vi ønskede opfyldt i studienævnet var uhyre begrænsede, f.eks. at skriftlige eksaminer ikke længere skulle afleveres under navn, men anonymt under nummer; betænkningstid ved mundtlige eksaminer; at professorerne har faste træffetider; at en fransksproget bog der indgår i første års undervisning udgår.

29. marts - 19. april 

Studienævnsforhandlinger, møder med aktivister fra andre fag, med Dansk Psykologforening, med de yngre lærere (såkaldt "Love-in med amanuenserne") med Studenterrådet ved KU der fra en start opfattede oprøret som en trussel og siden forsøgte at omklamre det. Hver uge var der studentermøde for alle psykologistuderende, men der kom færre og færre så

Studentermødet fredag den 19. april besætter Psykologisk Laboratorium

Ved mødet var der 150-200 psykologistuderende, vi hørte hvordan forhandlerne kun fik vage tilsagn omkring studienævnets sammensætning og kompetence og vi frygtede at de studerende var ved at miste gejsten, så derfor blev der på mødet stemning for at besætte Psykologisk Laboratorium, der med ca. 25 lokaler udgjorde øverste etage i Studiegården. På mødet gennemgik vi lokaleplanen og aftalte at placere barrikader i de tre opgange, der var adgangsveje til Laboratoriet - og det gjorde vi så med borde og bænke fra Større Juridisk Øvelsessal på 1. sal i Studiegården, hvor mødet fandt sted. 50 studerende udgjorde besættelsesstyrken natten over og de følgende 6 dage er der hektisk aktivitet på Laboratoriet - og på Studiegårdens flade tag.

Besættelsen gav den fornyede opbakning vi havde håbet på, der kom igen 500 til de psykologistuderendes studentermøder og på andre fag på universitetet (polit.ter, sociologer, medicinere, historikere) og Arkitektskolen voksede aktiviteten.

Tirsdag den 23. april 5000 studenter på Frue Plads rektor Mogens Fog taler

Om eftermiddagen leder Mogens Fog de afsluttende forhandlinger mellem lærere og studerende om studienævn. Forhandlingerne foregår under intern fjernsynstransmission til et auditorium hvor de psykologistuderende sidder og ser Mogens Fog presse professorerne til at skrive under - en professor forlader dog forhandlingerne i protest.

Resultatet af aftalen bliver at der nedsættes et studienævn for psykologi med lige mange lærere og studerende og at studienævnet har kompetence "i forhold til alle forhold under professorernes reelle myndighedsområde for så vidt disses ansvar som tjenestemænd ikke anfægtes derved".

Det var den mest vidtgående aftale om studenterindflydelse der var indgået på KU og den skal ses på baggrund af de forhandlinger der ellers havde været i gang mellem det officielle Studenterråd, Universitetet og ministeriet om at de studerende skulle tillades to observatører (repræsentanter uden stemmeret) til møderne fakulteterne - noget i den retning var Studenterrådet og vidst også Danske Studerendes Fællesråd ved at acceptere i foråret 68 - og det var en af grundene til at vi var nogle der gjorde os umage med at prøve at få de menige studenter til at ytre sig om deres studieforhold.

Onsdag den 25. april ophører besættelsen - studienævnet holder 1. møde

Også den protesterende professor (Franz From) underskrev aftalen og deltog.

I de næste år skete der en modernisering af psykologstudiet - og vidst også en del andre studier - hvor de "ikke-professorale lærere" der stod for den helt overvejende del af undervisningen - og forskningen - fik mere indflydelse, mens studenternes indflydelse efterhånden blev beskåret, og aktiviteten dalede. I et interview i marts 68 gætter jeg på "at det vil tage mindst 10 år at gøre de studerende passive igen", og det passede vidst meget godt.

Den organisatoriske baggrund

De psykologistuderendes oprør havde ikke kunnet lade sig gøre uden et forholdsvis stort fagligt netværk der havde samarbejdet i adskillige år om faglige og studiemæssige forhold: udgivet kompendier og bøger, afholdt fester og foredrag - i '65 afholdt vi i samarbejde med jurister og medicinere en "abort-uge" på KU hvor vi satte den ufri abort på dagsordenen, i '66 afholdt vi i samarbejde med juristerne en "forbryderuge" der blandt andet førte til oprettelsen af foreningen KRIM. Vores officielle repræsentation i forhold til professorerne udgjordes af vores enlige repræsentant i Studenterrådet. Studenterrådsrepræsentanten havde 2 gange om året et studiemøde med de 2-3 professorer der var på studiet i første halvdel af '60'erne - men studenterrådsrepræsentanten optrådte kun i samarbejde med vores selvbestaltede Psykologistuderendes Fagråd, hvor vi var 7-10 personer der forsøgte at varetage de studerendes faglige og sociale interesser. Vi udgav også et blad (der udkom en gang om måneden som tillæg i Dansk Psykologforenings Blad) hvor vi diskuterede studiets indhold og form - både i form af filosofiske grundlagsdiskussioner med professorerne og også i form af forslag til ny studieordning.

Sidst men ikke mindst havde vi gennem et par år opbygget en talsmandsordning, hvor der på alle årgange og hold blev valgt et par talsmænd som dels skulle tage initiativ til diskussion og evaluering af undervisningen og underviserne på de enkelte hold, dels mødes med de øvrige talsmænd til halvårlige talsmandsweekends sammen med fagrådet, hvor vi talte om de lidt større linier.

Der var omkring 70 talsmænd og det var til et møde for talsmænd den 18. februar 68 at jeg foreslog at vi tog nogle af de aktionsformer i brug som de berlinske studenter anvendte på Freies Universität hvor de afbrød undervisningen og diskuterede med lærerne. Hvor de krævede at møderne i fakultetet skulle være offentlige og hvor de afbrød strømmen til mødelokalet, da professorerne ikke ville lukke dem ind. Ideen var at finde på aktionsformer hvor de menige studenter, der udelukkende mødte professorerne ved eksamensbordet, fik mulighed for at vise deres mening ved at 'stemme ved fødderne' og hvor vi anlagde en aktions- og argumentationsform, der var så tilpas forenklet at alle kunne forholde sig til kernen i sagen uden at få lukket munden fordi de ikke var inde i alle studiemæssige eller studenterpolitiske detaljer. Det var tænkt som et demokratisk-pædagogisk projekt til mobilisering af så mange studenter som muligt.

På talsmandsmødet blev oplægget modtaget med en begejstring der overraskede mig, og i de kommende uger var vi 4 der udviklede mere konkrete planer, som så diskuteredes i Fagrådet, der også havde pengene til lastbil og øludskænkning (jeg tror Burning Red Ivanhoe spillede gratis) og i ugen op til den 21. marts var vi 25 der planlagde i mindste detalje, hvad der skulle ske den dag - dvs. vi planlagde blot hvordan vi kunne få alle psykologistuderende til at komme til et møde. Ingen af os havde prøvet at styre et så stort møde før, men det gik ret smertefrit med at sætte de 500 i grupper og samle op på resultaterne - debat-ugen havde ingen af os tænkt på før mødet (selv om vi tidligere havde arrangeret andre debat-uger) - og i den måned der så gik til vi temmelig pludselig stod med en studienævnsaftale med 50% indflydelse på undervisning og studieforhold, improviserede vi os frem i større og mindre forsamlinger i en fælles rus.

I dag mindes vi de psykologistuderendes oprør fordi det jo viste sig at oprørene blussede voldsomt op, i Frankrig, Tyskland, USA, Czekoslovakiet, Italien, i det meste af den vestlige verden, og fordi '68 kom til at stå for en ny kreativ antiautoritær selvbevidsthed. Siden kom kvindefrigørelsen , p-pillen og forbuddet mod at slå børn.

Min egen rolle som øjenvidne og aktør i 68 på Københavns Universitet, afsluttedes med forårssemestret; mens mange af mine medaktivister var til aktivistseminar på Mors omkring begyndelsen af august, var jeg sammen med andre studenteroprørere ordstyrere og oplægsholdere ved studenterdelen af den Nordiske Psykologkongres som blev afholdt i Århus i august. Ved et møde der varede fra kl. 20 til langt over midnat mødtes vi så igen med vores professorer og fik under medvirken af erfarne klinikere og organisationspsykologer fortalt hinanden hvad der havde været på spil i marts og april og bl.a. hørt hvor skræmt professorerne var blevet over vores aktioner.

Da efterårssemestret begyndte var jeg sammen med 2-3 fra kernen i psykologoprøret med til at opbygge og starte det nye psykologistudium ved Århus Universitet under ledelse af et par nyudnævnte professorer, der havde fortalt os at vi nu kunne komme over og virkeliggøre alt det vi havde kæmpet for i København. Vi blev ansat som amanuenser og fik faste stillinger i løbet af et års tid, da vi havde aflagt magisterkonferens. Så de næste par år var vi travlt optaget af at prøve at få det til at fungere og deltog ikke i studenterpolitik ved KU.