Arealudvidelser og campusplan
I begyndelsen af det 20. århundrede flyttede universitetet sin byggeaktivitet nord for Søerne. Startskuddet var det nye Rigshospital fra 1906, der tillige skulle være universitetshospital. Ellers var det især de naturvidenskabelige fag, der flyttede mod nord, som fx Institut for teoretisk Fysik – i dag Niels Bohr Institutet – fra 1916 og det nye medicinsk-naturvidenskabelige universitetsbibliotek fra 1938.
Herefter var perioden 1960-1980 vidne til en hidtil uset byggeaktivitet, hvor store bygningskomplekser (Zoologisk Museum, H.C. Ørsted
Instituttet, August Krogh Institutet og Panum Instituttet) omkring Nørre Fælled blev rammen omkring en række medicinske og naturvidenskabelige fag.
Hertil knytter sig det nye Rigshospital, der stadig er det centrale universitetshospital. Samtidig overtog universitetet, da Danmarks Tekniske Universitet flyttede til Lundtofte, den gamle Polytekniske Læreanstalt i Sølvgade til de botaniske fag, og komplekset på Østervold, hvor geografi og geologi fik til huse.
De humanistiske fag, der havde modtaget en meget stor del af de mange nye studerende efter 1960, var i vid udstrækning blevet placeret i midlertidige lejemål i det indre København. De blev i løbet af 1970'erne samlet i et stort kompleks (KUA – Københavns Universitet Amager) i den nordlige del af Amager Fælled. Placeringen på Amager var fra starten midlertidig. Byggeriet var tilsvarende tænkt som midlertidigt, og kvaliteten var derfor mindre god, hvilket gennem årene gav anledning til mange klager over dårligt arbejdsmiljø og indeklima. I midten af 1990'erne blev det derfor besluttet at bygge et helt nyt KUA på samme sted, landets til nu største samlede universitetsbyggeri. Første etape af det nye KUA blev taget i brug efteråret 2002.
1990'ernes sidste år var i det hele taget præget af arealudvidelser: Foruden det nye KUA blev der etableret et GEO-Center i Østervold 10, og påbegyndt et nyt Biotek-Center ved Tagensvej. Endvidere blev det besluttet at leje størstedelen af det gamle Kommunehospital mellem Botanisk Have og Søerne for her dels at etablere et Center for Folkesundhed, dels samle en række samfundsvidenskabelige fag.
Campusplanen 2006
Staten ændrede med virkning fra 2001 sin ejendomsadministration, den såkaldte SEA-ordning. Formålet var angiveligt for at skabe en mere rationel og økonomisk statslig ejendomsforvaltning.
SEA fik for Københavns Universitet den nok utilsigtede, men af den grund ikke mindre uheldige konsekvens, at universitetet i 2011, når SEA var fuldt implementeret, kunne imødese et trecifret millionunderskud på den årlige bygningsdrift, dersom der ikke blev grebet ind.
Efter et langvarigt forarbejde, hvor ministeriet havde været tæt inddraget, vedtog bestyrelsen derfor i 2006 den såkaldte Campusplan, der skulle implementeres i årene frem mod 2015.
Campusplanen har to hovedformål
- At vende det forventede underskud på bygningsdriften til et overskud, hvorved der frigøres midler til forskning og undervisning.
- At opgradere universitetets bygninger, således at studenter, lærere og øvrige ansatte, forskning og undervisning, får bygningsmæssige faciliteter af samme kvalitet som de, der stilles til rådighed på landets øvrige universiteter.
Dette skal opnås ved en kombination af forskellige midler:
- Universitetet opgiver en række ældre og mindre rationelle bygninger, især i det indre København.
Det betyder, at Det Teologiske, Det Juridiske og Det Humanistiske Fakultet når Campusplanen er fuldt implementeret, vil være placeret i en nybygget stor Søndre Campus på Amager på det tidligere KUA's område.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der gennem det meste af det 20. århundrede lå spredt på en række forskellige adresser i den indre by, blev i 2008 samlet på det tidligere Kommunehospital over for Botanisk Have.
På Nørre Fælled indgår en række biovidenskabelige fag fra Det Sundhedsvidenskabelige, Det Naturvidenskabelige og Det Farmaceutiske Fakultet i et stadigt mere integreret tværfakultært miljø, der arbejder snævert sammen med den tidligere Landbohøjskole på Frederiksberg, siden 2007 universitetets biovidenskabelige fakultet. - Den resterende bygningsmasse opgraderes gennem et omfattende byggeprogram, hvori indgår såvel nybyggeri som renovering. Dette vil muliggøre en mere effektiv udnyttelse af bygningerne: den såkaldte ”fortætning” – der populært sagt betyder, at der bliver færre kvadratmeter pr. ansat og studerende – samt en mere økonomisk drift.