Universitetsavisen
Universitetsavisen, som vi kender den i dag, udkom første gang 26. januar 1973 - med undertitlen "Meddelelser fra Københavns Universitet".
Helt tilbage fra middelalderen var den normale kommunikationsform fra universiteter til blandt andet lærere og studerende, opslag på dertil indrettede steder. Berømt er Martin Luthers opslag i 1517 af de 95 teser, der blev startskuddet til Reformationen, på døren til Slotskirken i Wittenberg. Men egentlig fulgte Luther bare almindelig skik og brug ved universitetet i Wittenberg.
Også i København var opslaget den normale kommunikationsform. Det gælder således også de lektionskataloger – oversigter over hvert semesters forelæsninger – som man begyndte at udarbejde i 1603. De blev til langt op i 1700-tallet trykt på store enkeltark, beregnet til opslag.
Efterhånden udkom lektionskataloget trykt som små publikationer, men uden at opslaget hermed gik helt af brug. Det spiller fortsat en vigtig rolle i universitetets kommunikation, om end funktionen i slutningen af 1900-tallet i nogen grad er blevet overtaget af onlinemedier.
Hønseavlertidende
Ørnen, der pryder indgangen til universitetets hovedbygning, var også placeret på forsiden af "Meddelelser fra Københavns Universitet", der udkom 1953-1972.
Alligevel voksede behovet for et mere formelt meddelelsesorgan, hvilket førte til at universitetet i cirkulære af 23. januar 1953 bekendtgjorde, at alle officielle meddelelser fra universitetet - om for eksempel ansættelser, afskedigelser, valg til styrende organer, opslag af stipendier, doktordisputatser, årsfesten, gæsteforelæsninger og meget mere - for fremtiden ville blive bragt i det nye organ: "Meddelelser fra Københavns Universitet". Der var tale om et knastørt meddelelsesorgan, uden nogen form redaktionelt stof, som udkom første gang den 1. februar 1953 og til og med 1972, hvorefter den blev erstattet af Universitetsavisen.
Layoutet var lige så knastørt som indholdet, eneste formildende omstændighed var en tegning af den ørn, der siden 1836 har prydet indgangen til universitetets hovedbygning på Frue Plads. Det førte til, at publikationen i mange år blev omtalt som "Hønseavlertidende".
Inddragelse af ansatte og studerende
I årene 1970-73 fik danske universiteter en ny styrelseslov, der på mange måder betegnede et radikalt brud med fortiden. Først og fremmest ved at den som en vigtig målsætning havde at inddrage alle ansatte og studerende direkte i universitetets styrelse. Dette skete gennem oprettelsen af et antal kollegiale organer som konsistorium, fakultets- og institutråd og studienævn, hvortil de forskellige stænder (videnskabeligt personale, teknisk-administrativt personale samt de studerende) valgte repræsentanter.
Dette skabte et behov for et forum for den universitetspolitiske debat, som førte til at universitetet i 1973 påbegyndte udgivelsen af Universitetsavisen med undertitlen "Meddelelser fra Københavns Universitet", første nummer udkom 26. januar 1973.
Uafhængighed og debat
Universitetsavisen blev redigeret af en redaktion under ledelse af en journalistisk uddannet redaktør, og nød fra starten en stor uafhængighed af universitetets ledelse. Den redaktionelle frihed blev i 1980´erne konkretiseret i det såkaldte ”frihedsbrev”, der siden har været rettesnoren for Universitetsavisen.
Styrelsesloven efter 1973 var meget omdiskuteret i offentligheden, og gav anledning til en levende og til tider heftig politisk debat. Universitetsanliggender var derfor godt stof, og skiftende redaktører var i stand til i Universitetsavisen at skabe en debat på et højt niveau. Det gjorde at Universitetsavisen ikke mindst i 1980´erne blev flittigt ”sakset” af den landsdækkende presse.
Universitetslovene fra først 1992 og siden 2003 har på mange måder afpolitiseret universiteterne og ændret vilkårene for Universitetsavisen, som dog fortsat spiller en vigtig rolle som internt debatforum, uafhængigt af universitetets ledelse. I 2009 blev en elektronisk udgave etableret ved siden af den traditionelle papiravis.