Pavebullen
Forud for oprettelsen af Københavns Universitet i 1479 rettede Christian 1. henvendelse til pave Sixtus IV i Rom for at opnå pavens godkendelse af universitetsplanerne. Paven udstedte et dokument – en såkaldt pavebulle – med godkendelsen den 19. juni 1475.
Af pavebullen fremgår det, at Christian 1. har ansøgt paven om tilladelse til at oprette et universitet et sted i Danmark. Paven imødekommer ansøgningen ved at udstede bullen til ærkebiskoppen af Lund, Jens Brostrup, som var den øverste gejstlige i Danmark. Ærkebiskoppen blev pålagt at sørge for at oprette universitetet i den by, kongen ønskede, og det skulle have alle de fire kendte fakulteter: teologi, jura, medicin og artes, som rummede de naturvidenskabelige og humanistiske fag. Formålet med universitetet, som det fremgår af bullen, var at uddanne mænd til både den civile og den kirkelige administration samt udbredelse af den katolske tro.
Det var i middelalderen almindeligt at indhente pavens godkendelse inden oprettelsen af et universitet. Den akademiske verden var international og nøje knyttet til kirken. Pavens godkendelse af de enkelte universiteter sikrede bl.a., at en grad fra ét universitet blev anerkendt i andre lande, og uden garanti for at kunne indgå i dette internationale fællesskab, var et dansk universitet ikke meget værd. Desuden gav pavens godkendelse det teologiske fakultet en officiel status.
I 1475 var der cirka 60 universiteter i Europa, men de fleste lå i Sydvesteuropa. Der var intet universitet i Norden, og studerende herfra søgte i stedet til blandt andre de tyske universiteter i Køln, Rostock, Greifswald, Leipzig og andre steder.
De danske planer
Ideen om et dansk universitet havde været fremme allerede i 1419, da den danske konge Erik af Pommern fik udstedt en pavebulle til formålet. Det blev dog ikke til noget, formentlig på grund af usikkerhed om økonomien. I 1470’erne var behovet for højere uddannelsesmuligheder i den danske konges riger og lande til gengæld vokset, og desuden var det forbundet med national prestige at have et universitet.
Der er ikke bevaret kilder, der kan belyse ideerne bag universitetsoprettelsen, og heller ikke Christian 1.s ansøgning til paven er bevaret. Det er ofte blevet antaget, at Christian 1. ved sit besøg i Rom i 1474 bragte sagen på bane, men formentlig var det først i forbindelse med dronning Dorotheas besøg i Rom i foråret 1475, at kongens ansøgning blev forelagt. I hvor høj grad dronningen var personligt engageret i universitetsplanerne, fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Under alle omstændigheder blev pavebullen først udstedt over en måned efter, at dronningen var rejst hjem fra Rom. Det var i praksis kardinal Francesco Gonzaga, der var en slags agent for det danske kongehus i Rom, som stod for at få bullen ekspederet.
Forberedelserne i København
Kardinalen sørgede for, at bullen blev sendt op til Danmark, men det gik trægt med at få universitetstankerne omsat til virkelighed. Pavebullen foreskrev at kongen skulle udpege, hvor universitetet skulle ligge, hvorpå ærkebiskoppen skulle stå for det praktiske. Det var således mere kirken end kongen, der skulle oprette universitetet. Kongen ventede tydeligvis, at kirkens forpligtelser også omfattede den økonomiske side af sagen, og i august 1477 rykkede han de danske biskopper for at de skulle stille de nødvendige midler til rådighed. I efteråret 1478 havde kongen og kirken forhandlet sig til rette, og den 4. oktober 1478 kunne Christian 1. udstede et brev, hvori København blev udpeget som hjemsted for universitetet, og samtidig fik universitetet og dets akademiske borgere tildelt en række juridiske og økonomiske privilegier.
Universitetets kommende vicekansler, magister Peder Albertsen, fik med samme brev bemyndigelse til at skaffe lærere og planlægge undervisningen. Ærkebiskop Jens Brostrup og biskoppen af Roskilde bekræftede, at de var enige i kongens dispositioner, og der blev stillet lokaler til rådighed i den tidligere domskole ved Vor Frue Kirke. Alt var således parat for universitetet til at begynde sin virksomhed, men Peder Albertsen rejste imidlertid til universitetet i Køln for at finde de nødvendige lærere. Han vendte først tilbage den 16. maj 1479, hvorefter det omsider blev muligt i Vor Frue Kirke at gennemføre den officielle indvielse af Københavns Universitet den 1. juni 1479.
Indholdet af pavebullen
I det følgende gengives pavebullen i dansk oversættelse efter Jan Pinborg: Universitas Studii Haffnensis. Stiftelsesdokumenter og statutter 1479, København 1979, s. 84-87:
Sixtus, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder… ærkebiskop af Lund, frelse og apostolisk velsignelse. Vor Herre, som er rig på barmhjertighed og herlig i alle sine gerninger, fra hvem alle gaver stammer, har betroet os, uden vor egen fortjeneste, præget som vi er af utilstrækkelighed, at styre sin brud den universelle kirke. Han har villet pålægge vor svaghed den apostolske tjenestes åg, for at vi når vi ligesom vender blikket fra bjergets top til dets fod omhyggeligt skal forudse og udvirke, hvad der bidrager til kirkens oplysning og den rette tros udbredelse og hvad der passer sig for alle troende efter deres stand. Ligesom de troende efter at uvidenhedens mørke er drevet på flugt ved visdommens gave skal færdes på budenes vej og i Herrens hus, således skal vi med stor omhu og opmærksomhed og ved at uddele vore apostolske gunstbevisninger opmuntre dem til at lægge sig efter boglige studier; ved hjælp af dem udføres nemlig den kæmpende kirkes administration, Guds navn og troens dyrkelse udbredes og forudsætningerne for enhver menneskelig lykke øges.
En bønskrivelse fra vor elskede søn i Kristus, Christiern, Danmarks, Norges, Sveriges, Venders og Gothers berømmelige konge og greve i Oldenburg og Delmenhorst, har underrettet os om, at der i de byer, stæder og egne der er underlagt hans jordiske styre, områder hvis udstrækning er vid og som udmærker sig ved en tæt befolkning og frugtbare jorder, ikke findes noget universitet, hvortil de indbyggere der bor i nævnte byer, stæder og egne, samt i de omliggende lande, og som ønsker at gå frem i kundskab og viden, bekvemt kan begive sig hen for at lære. Videre om, at hvis der på et egnet sted i et af de omtalte riger, hvor der findes et passende økonomisk underlag efter kongens nærmere bestemmelse oprettedes et sådant universitet, omfattende alle fakulteter og videnskaber, så ville det være af stor studiefremmende virkning for de omtalte rigers og nabolandenes befolkning, som brændende ønsker at gå frem i kundskab og viden. Fra et sådan universitets studenter og deres efterhånden erhvervede viden og kunnen ville de største værdier opstå, til gavn for byernes og landenes civile styre og til fremme af den katolske tros udbredelse. Derfor bønfaldt man os på den omtalte kong Christierns vegne om, at vi på nævnte sted som kongen selv skulle udvælge ville lade oprette et universitet omfattende alle fakulteter, og ligeledes om at vi i vor apostolske velvillighed ville værdiges at bistå i de øvrige omtalte forhold.
Vi er klar over, at boglig viden tjener til sjælenes frelse, til bilæggelse af tvistigheder, til at skaffe fred mellem mennesker, til at skelne tilladt fra forbudt, til at uddele belønninger til de gode og straffe til de slette, og til mange andre, private og offentlige, åndelige og timelige gode formål. Vi anbefaler derfor også kraftigt i Herren samme kong Christierns rosværdige forsæt og agter at imødekomme hans bønskrift. Vi pålægger derfor dig, vor broder, ved dette apostoliske brev, i kraft af vor apostolske myndighed at oprette og indstifte for al fremtid et universitet på omtalte sted efter kongens valg, omfattende alle fakulteter og alle tilladte videnskaber. Du skal endvidere indstifte lærestole inden for alle fakulteter, et rektorat og alle andre for universitetets fremgang og styre nødvendige embeder, samt fastsætte statutter og bestemmelser for det i kraft af vor samme myndighed. Endvidere udnævner, beskikker og indsætter vi ved dette brev i kraft af vor apostolske myndighed, forudsat at det lykkes dig at gennemføre oprettelsen og de øvrige nævnte foranstaltninger som ovenfor, den til enhver tid siddende ærkebiskop eller biskop i den by eller det bispedømme, hvor du opretter universitetet, fra nu af og i al fremtid til at være kansler for omtalte universitet og giver ham myndighed til på nævnte universitet (og kun der) at promovere hvem han efter en omhyggelig eksamination måtte finde værdig dertil til alle universitetsgrader – baccalar, licentiat, magister og doktor, både i teologi, i kanonisk og civil ret, i artes og i medicin – med udstedelse af de sædvanlige værdighedstegn, dog under opretholdelse af bestemmelserne fra koncilet i Vienne; endvidere myndighed til at tillade de således promoverede at indehave lærestole, forelæse, undervise og udføre alle de handlinger der er forbundet med den akademiske grad hvortil de er promoveret. Kort sagt giver og skænker vi ham i kraft af vor apostolske myndighed de rettigheder, som ærkedegnen i Bologna besidder over for universitetet i Bologna i kraft af bemyndigelser erhvervet fra den apostolske stol, ved universitetets statut, eller ved sædvane. Med hensyn til hele det kommende universitet, dets til enhver tid fungerende rektor, doktorer, studerende og alle derfra promoverede ønsker vi, at de i al fremtid og uden indskrænkning skal kunne benytte, erhverve og nyde fordel af alle de privilegier, begunstigelser, fordele, undtagelser, indrømmelser, og tilladelser som er eller vil blive givet til alle andre universiteter og til deres rektorer, doktorer, studerende og alle derfra promoverede at erhverve, nyde fordel af og at kunne bruge og benytte sig af, og specielt til førnævnte universitet i Bologna, hvad enten disse privilegier stammer fra almindelig ret eller kejserlige og kongelige koncessioner eller fra en hvilken som helst anden kilde. Ovenstående skal gælde lige fuldt, som hvis disse privilegier var givet udtrykkeligt i alle enkeltheder og med navns nævnelse til det kommende universitet, dets rektorer, doktorer, studerende og alle derfra promoverede. Endelig erklærer vi fra dette øjeblik af for ugyldigt at være alt hvad der nogensinde måtte forsøges bestemt i modstrid med dette brevs indhold, hvem der end måtte gøre det og hvilken myndighed han end besidder, og hvad enten det sker med eller uden kendskab til dette brev.
Givet i Rom ved Skt. Peters Kirke i herrens år 1475, den 19. juni, i vort pontifikats 4. år.
Skrevet efter bemyndigelse af vor højhelligste herre
P. DE MONTE