Vigtige årstal i universitetets historie
Herunder ses et kronologisk overblik over de vigtigste begivenheder i universitetets historie.
1419
Den danske konge Erik VII af Pommern opnår pave Martin V's tilladelse til at oprette et dansk universitet, dog uden teologisk fakultet. Af økonomiske og praktiske grunde bliver planerne ikke realiseret.
1475
Christian I anmoder pave Sixtus IV om en ny tilladelse til at oprette et universitet i Danmark. I forbindelse med dronning Dorotheas rejse til Rom i 1475 udstedes tilladelsen den 19. juni 1475.
1479
Københavns Universitet indvies ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke den 1. juni 1479. Universitetet blev udstyret med alle de traditionelle middelalderlige fakulteter - teologi, jura, medicin og filosofi - og fik til huse på hjørnet af Nørregade og Studiestræde.
1482
Universitetsbiblioteket grundlægges, da universitetets vicekansler Peder Albertsen skænker det en betydelig boggave, der følges af flere senere donationer.
1530-36
Københavns Universitet ophører med at fungere i de urolige år før reformationen og under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36).
1536
Med reformationen indføres den luthersk-evangeliske kirke som Danmarks og Norges kirke ved recessen af 30. oktober 1536. Københavns Universitet fik herefter den vigtige opgave at varetage uddannelsen af de danske og norske præster.
1537
Universitetet genoptager sin virksomhed og overtager den tidligere biskop i Roskildes residens på den nuværende Frue Plads.
1539
En detaljeret universitetsfundats af 10. juni 1539 fastlægger rammerne for universitetets virksomhed de næste 200 år. Universitetet havde herefter femten faste professorater og det fik af kongen tillagt en stor godsformue og øvrige indtægter.
1563
Rektor, dekaner og de faste lærere konstitueres som konsistorium, det organ der de næste mere end 400 år har det øverste ansvar for universitetets styre.
1569
Frederik II stifter 25. juni kommunitetet, en stor stiftelse, hvis vigtigste formål var støtte til studenterne. Det skete ved at 100, senere 120, studenter fik serveret to daglige måltider på universitetet. Der indstiftedes tillige fire stipendier til udlandsrejser, som fik stor betydning for den fremtidige uddannelse af universitetets professorer.
1571
Frederik II skænker 11. september universitetet en ny, stor godsformue.
1574
Tycho Brahe forelæser på Københavns Universitet efter at han året før havde udsendt sin bog Om den nye stjerne.
1618-23
Christian IV opfører Collegium Regium, i daglig tale Regensen, som bolig for de 120 studenter, der modtager kommunitetsstipendiet.
1620
Ole Worm grundlægger sit Museum Wormianum, en samling naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande, der blev Danmarks første egentlige systematisk opbyggede museumssamling, med det formål at skulle fungere som studiesamling ved akademiske studier.
1621
I et tillæg til universitetets fundats 18. maj gennemfører Christian IV flere vigtige reformer og opretter nye professorater.
1630-31
Christian IV udvider universitetets godsformue og opretter to nye professorater.
1636
Et nyt professorat i historie og geografi udgør den første varige udvidelse af universitetets fagkreds siden middelalderen.
1642
Universitetets nye astronomiske observatorium i Rundetårn tages i brug.
1652
Professor i medicin Thomas Bartholin offentliggør sin opdagelse af lymfekarsystemet.
1654
Universitetsbiblioteket placeres i salen over kirkerummet i den nye Trinitatis Kirke bag Rundetårn.
1656
På universitetets fødselsdag den 1. juni indvies Trinitatis Kirke som universitetskirke.
1661-64
Frederik III grundlægger Det Kongelige Bibliotek.
1676
Ole Rømer præsenterer den 21. november sin opdagelse af lysets hastighed for Academie Royale i Paris.
1667-69
Niels Stensen etablerer med to afhandlinger grundlaget for den moderne geologiske videnskab.
1681
Ole Rømer udnævnes til professor i astronomi på Københavns Universitet.
1707
1. august indføres universitetets første egentlige kandidateksamen i teologi.
1728
Den katastrofale brand, der 20-23. oktober lagde mere end 60 % af København i aske, rammer universitetet hårdt. Særligt katastrofalt var det, at Universitetsbiblioteket brændte, og med det en stor del af kilderne til Danmarks middelalderlige historie.
1732
Med en universitetsfundats af 31. marts gennemføres en række reformer af universitetet.
1736
10. februar indføres både en egentlig juridisk kandidateksamen og en mere beskeden eksamen på dansk beregnet for lavere juridiske embedsmænd. Hermed bliver dansk ret for første gang et universitetsfag.
1742
På initiativ af professor i historie Hans Gram stiftes den 13. november Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
1788
En ny og omfattende universitetsfundats udstedes 7. maj. Hovedvægten lægges på universitetets rolle som uddannelsesinstitution, et synligt udtryk herfor er, at der i hvert fakultet indrettes en embedseksamen (cand.theol., cand.jur., cand.med. osv.).
1807
Englændernes bombardement af København den 2.-5. september går hårdt ud over universitetet og en væsentlig del af dets bygninger går til grunde.
1819
Stadsbygmester i København Peter Malling får opgaven med at opføre en ny universitetsbygning til erstatning for den, der brændte i 1807. Efter langvarige forhandlinger mellem regering og universitet kommer byggeriet i gang i 1829.
Hermed starter et byggeprogram, der i løbet af det 19. århundrede forsynede Københavns Universitet med tidssvarende bygninger, og som siden er fortsat med stigende intensitet.
1820
Professor i fysik Hans Christian Ørsted offentliggør sin opdagelse af elektromagnetismen.
1829
Polyteknisk Læreanstalt oprettes med H.C. Ørsted som den første direktør.
1836
Universitetets nye hovedbygning på Frue Plads indvies den 13. oktober.
1842
Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet sammenlægges til Det Lægevidenskabelige Fakultet.
1848
Med indførelsen af en statsvidenskabelig (økonomisk) embedseksamen – cand.polit. – omdannes Det Juridiske Fakultet til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet.
1850
De naturvidenskabelige fag udskilles fra Det Filosofiske Fakultet som et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet.
1861
Arkitekten Johan Daniel Herholdts banebrydende bygning i Fiolstræde tages i brug af Universitetsbiblioteket. På det tidligere voldterræn (Botanisk Have) opføres af arkitekten Christian Hansen 1859-61 et nyt astronomisk observatorium.
1870
Universitetets nye zoologiske museum i Krystalgade, tegnet af arkitekten Christian Hansen, indvies den 2. november i overværelse af Christian IX.
1871-74
Universitetets nye botaniske have anlægges på det hidtidige voldterræn.
1877
Som de første kvindelige studenter indskrives Nielsine Nielsen og Johanne Marie Gleerup ved det lægevidenskabelige studium.
1888
Universitetets geologiske museum opføres på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade.
1903
Titulær professor i medicin Niels Finsen modtager Nobelprisen i medicin.
1920
Professor i fysiologi August Krogh modtager Nobelprisen i medicin og fysiologi, og tager initiativ til en dansk produktion af insulin.
1922
Professor i teoretisk fysik Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.
1926
Professor i patologisk anatomi Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin.
1940-45
Under den tyske besættelse af Danmark lykkes det i det store og hele at opretholde undervisning og forskning. Adskillige lærere og studerende tager aktivt del i modstandskampen.
1943
George de Hevesy, fysiker ved Niels Bohr Institutet, modtager Nobelprisen i kemi.
1946
Historikeren Astrid Friis bliver Danmarks første kvindelige professor.
1960
Efter en støt vækst når studentertallet ved Københavns Universitet op på ca. 6.000. Herefter stiger det eksplosivt og firedobles i løbet af de næste 10 år.
1968
Studenterne demonstrerer mod dårlige studieforhold på universitetet, og mod dets efter deres opfattelse gammeldags og udemokratiske styreform. Regeringen sætter et reformarbejde i gang, der i 1970 i første omgang resulterer i en styrelseslov for universiteterne i København, Aarhus og Odense med et hidtil uset decentralt demokratisk selvstyre, der giver de ikke-professorale lærere og studenterne stor indflydelse på ledelsen.
1973
Universitetsstyrelsesloven revideres, bl.a. får det ikke-akademiske personale nu del i styrelsen, og loven udstrækkes til at gælde alle landets universiteter.
Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet skifter navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Filosofiske Fakultet til det Humanistiske Fakultet og Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
1975
Professorerne Aage Bohr og Ben Mottelson modtager Nobelprisen i fysik.
1977
Efter at der i 1976 er blevet indført adgangsbegrænsning til det lægevidenskabelige studium indføres der i 1977 generel adgangsbegrænsning til alle videregående uddannelser.
1992
En ny revision af styrelsesloven styrker ledelsen og indskrænker ansattes og studerendes indflydelse. Københavns Tandlægeskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreres til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
1993
Faget jura forlader Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og danner Det Juridiske Fakultet.
1997
Danmarks Højskole for Legemsøvelser indgår i Det Naturvidenskabelige Fakultet som Institut for Idræt.
2003
En ny universitetslov betegner et markant brud med styrelsesloven. Det valgte konsistorium nedlægges og erstattes af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer og en beskeden repræsentation for ansatte og studerende. De valgte ledere på alle niveauer erstattes af ansatte ledere.
2007
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Fakultet indgår i Københavns Universitet som hhv. Det Biovidenskabelige og Det Farmaceutiske Fakultet.
2012
Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet sammenlægges i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Ligeledes sammenlægges Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet fra Det Biovidenskabelige Fakultet i en ny udgave af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
2022
Morten Meldal modtager Nobelprisen i kemi.