Prisopgaver
Københavns Universitet har hvert år siden 1762, bortset fra årene 1769-1791, udskrevet prisopgaver. Opgaverne, også kaldet prisspørgsmål, stilles af forskere fra de enkelte fakulteter, og besvares i form af en videnskabelig afhandling.
Visdommens gudinde, Athene, der figurerer på den guldmedalje, universitetet belønner de bedste besvarelser med.
Reglerne for prisopgaverne har på mange måder holdt sig forbløffende konstante gennem årene, men er blevet tilpasset tidernes skiftende krav. Der blev oprindelig kun udskrevet et begrænset antal prisspørgsmål om året. I takt med den videnskabelige udvikling steg tallet. Ifølge de regler, der har været gældende de sidste generationer, er det fakulteterne, der afgør hvor mange prisspørgsmål der årligt skal udskrives og i hvilke fag. Tommelfingerreglen har været, at der skal udskrives prisspørgsmål i alle de fag, eller større dele af de fag, der er repræsenteret på universitetet.
Oprindelig var adgangen til at indlevere besvarelser af universitetets prisspørgsmål begrænset til akademiske borgere. I 1868 blev dette ændret til, at alle, som ikke havde opnået fast kongelig ansættelse, kunne aflevere. Siden (det vides ikke præcis hvornår) blev dette ændret til, at alle under 30 år kunne aflevere besvarelser. Blandt andet på grund af de mange ældre universitetsstuderende blev dette fra 1980'erne ændret til den nuværende regel om, at prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer, som er under universitetsuddannelse eller har afsluttet universitetsuddannelsen indenfor de seneste tre år. Forfatteren må dog ikke ved indleveringen være ansat som adjunkt, lektor, professor eller i en tilsvarende stilling ved et universitet.
Praktisk omkring prisopgaverne
Prisopgaverne udskrives i forbindelse med årsfesten i november og skal afleveres i januar i det næstfølgende år, bortset fra enkelte fag, hvor der på grund af krav til feltstudier og lignende kan gives yderligere et år. Det er en mulighed, der blandt andet er blevet anvendt indenfor geologi. Groft sagt kan man sige, at en besvarelse forventes at svare til resultatet af et års arbejde.
Belønning
Belønningen for den gode besvarelse var oprindelig en guldmedalje. Ud over guldmedaljen var der fra gammel tid den mere forbeholdne anerkendelse, som kaldtes accessit på latin (frit oversat: Han er kommet nær), og som i 1972 blev ændret til en sølvmedalje.
Med belønningerne følger et pengebeløb. Endelig har direktør Ib Henriksens Fond siden midten af 1980'erne tildelt medaljemodtagerne et rejselegat.
Betydning
Traditionelt har besvarelsen af et prisspørgsmål været betragtet som det første skridt i et akademisk karriereforløb. Det kunne til tider i 'professorvældets' dage medføre, at der direkte blev udskrevet prisspørgsmål til studerende, som kunne være udslagsgivende ved tildeling af kandidat- og seniorstipendier. Op til vor tid har denne funktion været mest tydelig inden for lægevidenskaben. Efter indførelsen af en formaliseret forskeruddannelse i 1980'erne – ph.d.-uddannelsen – har prisopgaverne delvis mistet den betydning, de måtte have haft som startskuddet til en karriere i den videnskabelige løbebane, og antallet af besvarelser har siden 1990'erne været faldende.