Matrikel
Matrikel kommer af matrikulus – register. På Københavns Universitet er det navnet på fortegnelsen over universitetets studerende.
Årslisten 1913-14.
I ældre tid var Matriklen den protokol, hvori navnene på de akademiske borgere blev indskrevet. Den var indtil 1900-tallet den eneste fortegnelse over de studerende. Det betyder, at vi ikke ved, hvor mange studerende Københavns Universitet havde på et givet tidspunkt før i 1913. Dette var året, hvor man indførte årslisten, der var en årlig fortegnelse over den samlede bestand af studerende med angivelse af navn, adresse, den skole, man var blevet dimitteret fra, fakultet og studiefag mv.
Matriklen har i en eller anden form været ført fra universitetets grundlæggelse, men det ældste bind er gået tabt, således at det første bind, der er bevaret, er fra 1611. Det er mærket ”Nr. 2” og indeholder for hver indskreven studerende oplysninger om dimissionssted, normalt navnet på den latinskole, den studerende havde gået på og navnet på den professor, han fik som præceptor.
Præceptor, der egentlig betyder vejleder, var en af professorerne, der helt formelt trådte i studentens forældres sted og overtog værgemålet for den studerende. Præceptoren skulle give sin tilladelse til, at den studerende forlod universitetet, for eksempel tog hjem på ferie, og han mødte for studenten i retten, hvis det blev nødvendigt. I den ældre del af matriklen finder man også oplysninger om, hvem der er blevet tildelt akademiske grader.
Matriklen blev ført som en protokol til omkring 1960, hvor den blev afløst af en elektronisk database over alle universitetets studerende og ansatte.
De ældste matrikler er trykt af S. Birket-Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel 1611-1829, Bd. I-III, København 1890-1912. Bd. I: 1611-1677; bd. II: 1677-1740; bd. III: 1740-1829 [standser ved årsskiftet 1828/1829].
For oversigter efter 1829, se afsnittet under Yderligere information → Litteratur → De studerende