Licentiat

Licentiatgraden, forkortet lic. (lic.agro., lic.jur., lic.theol. osv.), er en akademisk grad, et trin lavere end doktor. Graden, der går tilbage til universiteterne i Bologna og Paris i middelalderen, synes at have været brugt som betegnelse for personer, der var fundet værdige til at disputere for magister- eller doktorgraden, uden at de af den grund blev optaget i universitetslærernes lav eller organisationer.

En tilsvarende betydning blev i Danmark i universitetsfundatsen 1539 tillagt licentiatgraden. Licentiatgraden synes aldrig at have spillet nogen rolle i Det Filosofiske Fakultet, og den forsvandt senest i de øvrige fakulteter i løbet af det 19. århundrede.

I 1955 blev licentiatgraden genindført i teologi og blev i 1969 indført ved alle øvrige videnskabelige discipliner på danske universiteter og højere læreanstalter som en almindelig universitetsgrad på niveau med ph.d.-graden ved angelsaksiske universiteter. Dette skete især efter ønske fra naturvidenskaberne, hvor man i det stadig mere intense internationale samarbejde manglede en betegnelse, der var sammenlignelig med udenlandske universiteters ph.d. Som konsekvens heraf brugte danske licentiater ikke sjældent betegnelsen ph.d. i udlandet, hvilket førte til, at betegnelsen licientiat officielt blev afløst af ph.d. i 1989.