20. januar 2007

Hevesy, George de: Nobelprisen i kemi 1943

Ungarske George de Hevesy (1. august 1885 – 5. juli 1966) fik sin doktorgrad i fysik fra Universität Freiburg i 1908. Få år efter rejste han til Manchester, hvor han fattede interesse for radiokemien, og han mødte den danske fysiker Niels Bohr. Begge dele skulle få afgørende betydning for hans livsprojekt.

Radioaktive sporstoffer

I 1920 flyttede Hevesy efter invitation fra Niels Bohr til København for at arbejde på Institut for Teoretisk Fysik (Niels Bohr Institutet) på Københavns Universitet.  På baggrund af Niels Bohrs forudsigelser opdagede han sammen med den hollandske fysiker Dirk Coster i 1922 grundstoffet Hafnium (opkaldt efter det latinske navn for København, Hafnia) ved hjælp af røntgenspektroskopi. Det var også her, han første gang fik den banebrydende idé at bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer – dog kun i ikke-organisk materiale.

I 1926 blev Hevesy professor i Freiburg, men efter nazisternes magtovertagelse vendte han (der var af jødisk familie) i 1934 tilbage til København. Her opnåede Hevesy et nyt videnskabeligt gennembrud: Han udviklede en metode til at bruge radioaktive isotoper til også at analysere og spore biologiske processer. Metoden blev flittigt brugt til at undersøge alt fra knogler til plantedele og levende dyr, og den fik stor betydning for blandt andet vores forståelse af organismers stofskifte, ligesom den førte til nye diagnostiske metoder.

Nobelprisen

I efteråret 1943 måtte Hevesy atter flygte, denne gang til Sverige, hvor han blev tilknyttet Stockholms Universitet. I 1944 fik han tildelt Nobelprisen i kemi (for året 1943) for udviklingen af brugen af radioaktive isotoper som sporingsmetode.

Hevesy havde planlagt at vende tilbage til København efter krigen, men endte med at blive på Stockholms Universitet indtil 1961. Han fortsatte dog sideløbende sin forskning på Niels Bohr Insitutet i København frem til 1952. Hevesy døde i 1966 i Freiburg.