Den Halshuggede Jomfrus Legat
Blandt de mange legater, som i tidens løb er oprettet til gavn for studerende på Københavns Universitet, er der næppe noget med et mere drabeligt navn end Den Halshuggede Jomfrus Legat – eller på latin Stipendium decollatæ virginis.
Legatstifteren er uden tvivl adelskvinden Christence Kruckow (ca. 1558-1621), der i 1621 blev dødsdømt for trolddom og henrettet ved halshugning. Forinden havde hun bestemt, at der af hendes midler skulle oprettes et legat for fattige studerende på Københavns Universitet.
Legatet blev stiftet i 1623 eller 1624, og i begyndelsen gik det under navnet ”Den henrettede adelsjomfrus legat” eller simpelthen ”Jomfruens legat”. Navnet ”Den halshuggede jomfrus legat” er efterfølgende kommet til og er altså ikke noget, Christence Kruckow selv har fundet på. Det vides ikke, hvad hun selv havde tænkt sig at legatet skulle hedde.
På Københavns Universitet har nogen ved legatstiftelsen i 1623-1624 formentlig vidst, at den anonyme stifter var Christence Kruckow, men det blev ikke skrevet ned, og der blev heller ikke udstedt en fundats for legatet. Senere i 1600-tallet og langt ind i 1700-tallet var man derfor ikke klar over, hvem stifteren var, og på universitetet antog man, at legatet skyldtes adelskvinden Birgitte Rosenkrantz, der i 1603 var blevet halshugget for blodskam. Først da dommen over Christence Kruckow blev trykt i 1790’erne, og dermed blev almindeligt kendt, stod det klart, at hun måtte være stifteren.
Det passer ikke kun med, at hun blev henrettet i 1621, men også at Christian IV kort efter henrettelsen befalede lensmanden Otte Skeel at indkræve et beløb på 1000 daler til legatet hos Christence Kruckows arvinger. Det lader dog ikke til, at arvingerne var enige i, at der var så mange penge i boet, for da Otte Skeel i 1623 eller 1624 overdrog legatkapitalen til universitetet, var den kun på 500 daler.
Renten af de 500 daler blev efterfølgende uddelt til værdigt trængende studerende, navnlig dem, der boede på Regensen. I mere end hundrede år udgjorde den årlige rente 30 daler, som blev fordelt mellem seks studerende. Ifølge et kongeligt reskript af 8. marts 1737 fik regensianere, som skulle uddannes på det nyoprettede grønlandske seminarium, fortrinsret til legatet. Senere i 1700-tallet overgik fortrinsretten til studerende, der forberedte sig på den ”Finnmarkiske Mission”, dvs. i Nordnorge. I begyndelsen af 1800-tallet bortfaldt denne fortrinsret, og legatet overgik igen til at blive uddelt blandt studerende på Regensen generelt.
Legatkapitalen på 500 daler svarede da til ca. 1000 kr., men renterne heraf havde mistet værdi. Omkring år 1700 kunne renterne årligt uddeles til seks studerende, men omkring år 1800 rakte de kun til tre studerende, omkring 1900 til to, og ved midten af 1900-tallet kun til én studerende årligt, som fik 40 kr. udbetalt. Legatkapitalen var efterhånden for lille til, at det var hensigtsmæssigt at opretholde legatet.
I 1988 blev Den Halshuggede Jomfrus Legat derfor opløst sammen med en række andre små legater og i stedet sammenlagt til Regensens Studenterfond. Til de andre legater hørte flere, som skrev sig tilbage til 1600-tallets Københavns Universitet, og som allerede tidligere var blevet slået sammen for at forlænge deres levetid. Det gjaldt bl.a. Bartholin-Finckes Legat og Brochmand-Mule-Fuirens Legat.
Heller ikke den nye studenterfond kunne overleve stigende administrationsomkostninger og faldende renter. Fonden blev opløst i 2019, og af den tilbageværende kapital blev 90.000 kr. øremærket til Regensens 400-års jubilæum i 2023 og restbeløbet blev uddelt som økonomisk støtte til daværende beboere. Dermed forsvandt det sidste levn af Den Halshuggede Jomfrus Legat.