Botanisk Have – Københavns Universitet

Universitetshistorie > Leksikon > B > Botanisk Have

25. august 2001

Botanisk Have

Universitetets første Botaniske Have blev oprettet i 1600 på Universitetsfirkanten, omtrent hvor det gamle zoologiske museum og biblioteksbygningen i Fiolstræde nu ligger. Den var kun lille, anvendtes især af medicinere, og indeholdt næppe meget andet end de væsentligste lægeplanter. Haven blev også ofte kaldt "Studiegårdens hortus medicus". Efter at være blevet reduceret i flere omgange på grund af nybyggeri og gadeudvidelser, blev den endelig sløjfet i 1778.

Efter at være blevet flyttet nogle gange, fandt Botanisk Have i 1871-74 sit blivende sted på det tidligere voldterræn.

Ikke mindst takket være den svenske botaniker Carl von Linnés (1707-1778) banebrydende arbejde oplevede botanikken i det 18. århundrede en  storhedstid, som også i Danmark førte til at botanikken fik et opsving. Under ledelse af den tyske botaniker Georg Christian Oeder blev der efter 1752 anlagt en ny botanisk have på en grund, som Frederik den 5. skænkede i Amaliegade.

Anlægget af haven kom til at tage lang tid, og kun en del af det udlagte areal nåede et blive fuldført, men en mindre del åbnede for publikum i 1763. Haven fik derfor kun ringe betydning for universitetet, blandt andet på grund af den geografiske afstand. I 1778 købte Christian den 7. Amaliegadehaven tilbage for 5000 rigsdaler, for at give plads til nye beboelses- og forretningsbyggerier.

Den nye have

Efter at universitetet i 1778 således havde mistet begge sine botaniske haver, blev en ny indrettet ved Charlottenborgs slotshave, som kongen skænkede til formålet. Denne have, der oprindelig skulle drives af kongen og Universitetet i fællesskab, var i mange henseender en stor succes.

Antallet af arter steg i tidens løb til hen imod 10.000, og der blev indrettet væksthuse, bibliotek og samlinger. Haven var (efter nogle udvidelser) 2,3 hektar stor og overgik i 1817 helt til universitetet. Men de stigende krav, som videnskaben efterhånden stillede til "Hortus academicus" og dens faciliteter, og den betydning, som haven som offentlig park spillede for befolkningen, gjorde at behovet for mere plads blev stadig mere påtrængende.

Efter at universitetet i 1860 havde overtaget voldterrænet, blev det muligt at anlægge en moderne botanisk have her. Arbejdet blev påbegyndt i 1871, og var afsluttet i 1874. Samtidig med haven opførtes de nye væksthuse i glas, støbejern og træ, som nu er nogle af hovedstadens mest markante bygningsværker, ikke mindst det store centrale Palmehus, opført i 1874.

Det stort anlagte kompleks af væksthuse, med Palmehuset som juvelen i kronen, blev opført i 1874, med betydelige finansielle tilskud fra grundlæggeren af Carlsberg bryggeriet, I.C. Jacobsen.

Det var fra Københavns Kommune en betingelse for at universitetet kunne lægge haven her, at den blev en offentlig tilgængelig park, og den er med tiden blevet til en af københavnernes mest elskede grønne oaser.

Haven havde på højden af sin blomstring mere end 22.000 arter. Ændringer i den biologiske og botaniske forskning og undervisning har ført til at den nu i denne sammenhæng spiller en mindre rolle end før, men den indgår som et centralt samlende led i universitetets planer om at samle sine naturhistoriske museer, som haven er en del af, her.

Læs mere om Botanisk Have på www.botanik.snm.ku.dk