Veterinærskolen på Christianshavn
I det krigsplagede 18. århundrede spillede de militære behov en stor rolle for samfundets udvikling. Og det var først og fremmest behovet for dyrlæger til de mange heste til krigene, der lå bag, da lægen og veterinæren Peter Christian Abildgaard (1740-1801), på Struenses opfordring, den 4. januar 1773 oprettede sin veterinærskole på Christianshavn. Veterinærskolen, der ved oprettelsen var den kun femte i verden, var forløberen til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og dermed til det, der i dag er den veterinære del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Forbilledet for skolen var Veterinærskolen i Lyon. Abildgaard modtog en anseelig årlig gage fra kongen, mod at han for egen regning stiftede sin skole. Allerede få år efter, i 1776, købte kongen - og dermed staten - skolen af Abildgaard, der fortsatte som dens direktør til sin død i 1801. I 1783 købte kongen tillige Abildgaards omfattende bibliotek, der i dag indgår som en værdifuld kerne i Københavns Universitetsbiblioteks afdeling på Frederiksberg Campus.
Veterinærskolen på Christianshavn nød stor anseelse, også i udlandet, og det var således en fagligt solidt funderet institution, der i 1858 blev en væsentlig del af den nye Landbohøjskole på Frederiksberg.
Kvægpest og lungesyge
På Christianshavn lå i 1600-tallet en grund, hvorpå man påtænkte at opføre Vor Frelsers Kirke, men inden man kom i gang med kirken, blev der opført et lille, beskedent gudshus, som så siden skulle bruges til menighedshus og præsteresidens. Da kirken endelig var færdig, var det lille gudshus så forfaldent, at det ikke kunne anvendes, så det blev solgt til nedbrydning. På gamle kort fra 1761 kan ses, at bebyggelsen på grunden ud over et ældre gavlkvisthus var meget sparsom, men det var her Abildgaard i 1773 opførte verdens femte veterinærskole mellem kirken og Torvegade.
I første omgang var det som en privat institution, men Abildgaard fik dog 1.200 rigsdaler i årlig understøttelse, og nogle få år efter blev Veterinærskolen overtaget af staten, der udvidede driften betydeligt. De fleste mener, at det primært var datidens kvægpest, der gjorde, at Abildgaard interesserede sig for veterinærmedicin og rejste til veterinærskolen i Lyon, hvor han studerede veterinærmedicin. Kvægpesten var på retur, da Abildgaard kom hjem, så det blev lungesyge hos hestene, der gav stødet til grundstenen til skolen på Christianshavn.
I 1772 opstod der nemlig en dødelig lungesyge blandt de kostbare heste i de kongelige stalde på Frederiksborgstutteriet i Hillerød. På foranledning af arveprins Frederik blev Abildgaard tilkaldt, og det lykkedes ham at inddæmme epidemien, noget som gav anledning til velvilje for oprettelsen af Veterinærskolen.
Datidens heste var enormt vigtige både som trækdyr til vogne og til markarbejde, men det vigtigste for en konge, der ville skabe respekt hos landets fjender, var kavaleriet, da heste var datidens kampvogne, der kunne sprede skræk og rædsel i fjendens linjer, så de fleste af skolens elever var officerer og korporaler, og de foretrukne patienter var heste.
Kvægpesten var dog stadig ikke helt forsvundet på Abildgaards tid, så skolen beskæftigede sig også med kvægpest ved afspærring og nedslagtning af husdyrbestande. Den største anledning til oprettelsen af Veterinærskolen var dog uden tvivl hestenes ve og vel. I løbet af de næste godt 30 år blev der opførte en række huse på Veterinærskolen, således at der efterhånden blev dannet en lukket gård, kantet med bygninger langs Sankt Annæ Gade og Prinsessegade. Her blev der holdt forelæsninger og anatomiske øvelser, og der var tillige et kemisk laboratorium. Det lidt ældre gavlkvisthus blev anvendt til administration, professorbolig og bibliotek. Lige over for kirken blev der i 1806 opført en smedje, der havde en hvælvet buegang ud mod gården, og bygningen ud mod Prinsessegade blev brugt som en lidt sølle stald, der først i 1819 blev afløst af en grundmuret staldbygning med sygestald og elevværelser på førstesalen.
Veterinærskolens afløser
Da Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1858 slog sig ned langt ude på landet på Frederiksberg, blev hele den gamle veterinærskole revet ned, og på arealet blev opført et H-formet fængselskompleks. Denne bygning ligger der stadig, umiddelbart syd for Vor Frelsers Kirke. Fængslet blev i 1921 solgt til et privat konsortium, der ændrede det til beboelsesejendom under navnet Sankt Annæ Gård.
Læs mere om Landbohøjskolens historie frem til fusionen med Københavns Universitet 1. januar 2007.