Tamperretten
Københavns Universitet har gennem hele sin historie varetaget opgaver for det omgivende samfund, der ikke direkte har haft relation til universitetets kerneopgaver undervisning og forskning.
Således fungerede Konsistorium ved Københavns Universitet fra ca. 1680 til 1771 også som tamperret for Sjælland. Tamperretten var en særlig domstol med den opgave at dømme i sager om ægteskab, hor, brudte trolovelser, fødsel uden for ægteskab m.v.
Disse sager var før reformationen i 1536 blevet behandlet ved den katolske kirkes domstole. Med reformationen afskaffes kirkens juridiske funktioner, som enten overgik til det almindelige verdslige retsvæsen, eller til særlige, til formålet oprettede specielle domstole. En sådan er Kongens Foged, der allerede i 1526 blev oprettet med den opgave at sørge for inddrivelse af gæld fra skyldnere, der ikke vil betale. En anden var tamperretterne, én for hvert bispedømme, der blev oprettet i 1542 til at tage sig af ægteskabssager.
Tamperretterne skulle afholdes fire gange årligt på de såkaldte tamperdage (latin: quattor tempora), og skulle ledes af et antal gejstlige - medlemmer af domkapitlerne, der hvor sådanne fandtes - ellers af de mest velegnede lærde mænd i stiftet, under ledelse af stiftslensmanden.
Da domkapitlerne i 1681 blev nedlagt, overtog Konsistorium funktionen som sjællandsk tamperret, som det varetog indtil Struensee i 1771 nedlagde tamperretterne. Universitetslærerne var altså også dommere. En af de mest kendte er Ludvig Holberg, hvis vota i tamperretten er udgivet samlet. Holbergs virksomhed i tamperretten har afsat spor i komedien "Maskerade", hvor tjeneren Henrik som fingeret dommer i tamperretten belærer Leander om de fatale konsekvenser det vil få at bryde et ægteskabsløfte.
Erfaringer fra tamperretten om de fatale konsekvenser det kunne få for en pige i form af en hævet forlovelse, hvis hun ikke havde råd til sit udstyr, fik Holberg til at testamentere midler til et Brudeudstyrslegat, som Konsistorium uddelte indtil 1988.