03. maj 2005

Fibiger, Johannes: Nobelprisen i medicin 1926

Johannes Andreas Grib Fibiger (23. april 1867 – 30. januar 1928) bestod den medicinske embedseksamen på Københavns Universitet i 1890 og begyndte herefter at arbejde som bakteriolog ved universitetets laboratorium for medicinsk bakteriologi.

Kræftforskning

I 1895 erhvervede Fibiger doktorgraden med afhandlingen Bakteriologiske Studier over Diphteri, og i 1902 fastslog han, at kvægtuberkulose kunne smitte mennesker. Herved tilbageviste han den tyske bakteriolog og Nobelprisvinder Robert Kochs påstand fra 1901 om, at kvægtuberkulose skulle være uskadeligt for mennesker. Fibiger blev professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitet i 1900 og samtidig leder af Patalogisk-anatomisk Institut. Denne post besad han til sin død, og han var universitetets rektor 1925-26.
 
I årene 1907-1913 udførte Fibiger en række forsøg med at udvikle kræftsvulster på rotter ved at inficere dem med indvoldsormen spiroptera neoplastica. Fibiger troede, han her havde fundet smittekilden til kræft, og han modtog som den første kræftforsker Nobelprisen i medicin i 1926 (selve prisuddelingen fandt sted i 1927). Han blev tildelt prisen for sit arbejde med kræftforskningen og de på den tid banebrydende resultater.

En fejlagtig Nobelpris?

Det har dog ikke været muligt efterfølgende at gentage Fibigers forsøg med disse gode resultater, og der har hersket tvivl om, hvorvidt han derfor var prisen værdig. Nogle kalder tildelingen for ’en fejl’. Fibiger selv døde af sygdom få uger efter prisoverrækkelsen og fik derfor ikke mulighed for at arbejde videre med forsøgene.

Det er ikke desto mindre et faktum, at Fibigers opdagelser var et vigtigt og uundværligt tiltag i kræftforskningen. Selvom Fibigers resultater i eftertiden er blevet modbevist, har hans forskning været et vigtigt led frem mod det, der i dag er moderne kræftforskning.

På Københavns Universitets Patologisk-anatomisk Institut blev der i 1949 oprettet et laboratorium for eksperimentel kræftforskning, som blev navngivet Fibiger Laboratoriet. Siden fandt det under navnet Fibiger Instituttet plads på Finsensinstituttet i tilknytning til Kræftens Bekæmpelse.