Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Det
Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer var videreførelsen af Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (i daglig tale Landbohøjskolen eller KVL) efter dens fusion 1. januar 2007 med Københavns Universitet.
Fakultetet ophørte 1. januar 2012, hvor fakultetets veterinære del fusionerede med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og den øvrige del fusionerede med Det Naturvidenskabelige Fakultet, som derefter skiftede navn til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Landbohøjskolen blev oprettet som en undervisningsanstalt under Landbrugsministeriet i 1856 og etablerede sig samme år i det bygningskompleks på Frederiksberg, tegnet af arkitekt G. Bindesbøll, som nu indgår i Københavns Universitets Frederiksberg Campus.
Veterinærskolen på Christianshavn
Landbohøjskolens historie kan føres tilbage til 4. januar 1773, hvor lægen og veterinæren P.C. Abildgaard oprettede Veterinærskolen på Christianshavn. Skolen nød stor anseelse, også i udlandet, og det var således en fagligt solidt funderet institution, der i 1858 blev en væsentlig del af den nye landbohøjskole på Frederiksberg.
Grundlag for moderne landbrug og fødevareindustri
Med 1856-loven skulle det sikres, at KVL uddannede både dyrlæger, landmænd og landindspektører. Hertil oprettede man i 1863 studier i havebrug - og i 1869 en forstuddannelse. I løbet af det 20. århundrede kom endnu flere uddannelser til: mejeribrug (1921), landskabsarkitekt (1961), levnedsmiddelvidenskab (1971) og jordbrugsøkonomi (1981).
Siden er der skete en yderligere udspecialisering af Landbohøjskolens uddannelser med blandt andet ernæringsuddannelser, ulandsrelatede uddannelser og anvendelsesorienteret biologi-bioteknik. Til gengæld flyttede landinspektøruddannelsen til Aalborg Universitet i 1975.
Landbohøjskolen lagde gennem sine uddannelsesprogrammer og forskning grundstenen til den moderne landbrugsproduktion og fødevareindustri, som vi kender i Danmark i dag.
Fra landbohøjskole til universitet
Landbohøjskolen var ikke fra starten en læreanstalt på universitetsniveau, og det var heller ikke meningen. Dens uddannelserne havde fra starten et klart sigte mod praktisk virke inden for land-, skov- og havebrug, Desuden var de normeret betydeligt kortere end universitetets: veterinæruddannelsen 2 ½ år og agronomuddannelsen 1 ½, hvori der indgik et betydeligt praktikelement. På samme måde var der oprindeligt ikke krav om studentereksamen, adgangen var åben for alle. Disse adgangskvotentier blev siden skærpet, men først omkring 1970 nåede Landbohøjskolens uddannelser samme niveau som andre universitetsuddannelser.
Allerede i 1918 blev Landbohøjskolen lagt ind under Landbrugsministeriet, hvor dens status var en hybrid mellem en sektorforskningsinstitution og en uddannelsesanstalt.
Et vigtigt skridt mod universitetsstatus var, da Landbohøjskolen i 1935 fik sine egne doktorgrader: dr.agro. og dr.med.vet. Indtil da var de videnskabelige medarbejdere henvist til universitetets doktorgrader (dr.med. og dr.phil.). I 1969 blev skolen overført til Undervisningsministeriet og fik i 1973 officiel universitetsstatus, idet den blev omfattet af Styrelsesloven.
