St. Kannikestræde 11 og 13
Efter reformationen 1536 blev Københavns Universitet reorganiseret, og fik som sin hovedopgave tillagt ansvaret for uddannelsen af præsterne til de danske og norske kirker. Det giver derfor en vis mening, at den institution, der i København havde haft ansvaret for den tilsvarende uddannelse inden for den katolske kirke (det lille kapitel ved Vor Frue Kirke), samtidig blev nedlagt, og at universitetet overtog alle dets besiddelser.
St. Kannikestæde 11, her set fra gården, er den bedst bevarede af de gamle professoresidenser.
En meget vigtig del var de residenser, som de otte kanniker i kapitlet ved Vor Frue Kirke havde beboet, og som nu blev embedsboliger for universitetets professorer. Antallet af residenser varierede gennem tiderne. Der blev på forskellig vis erhvervet nye residenser, men samtidig forsvandt nogle, fordi de overgik til andre formål. Som da Borchs Kollegium i 1688 og Elers Kollegium i 1699 blev grundlagt i tidligere professorresidenser. I begyndelsen af det 18. århundrede ejede universitetet 11 professorresidenser, der alle lå i Latinerkvarteret omkring Frue Plads.
Alle universitetets professorresidenser udbrændte under Københavns brand i 1728. I 1735 blev først genopført fem residenser, mens de resterende seks først blev afsluttet i 1750´erne. Alle bygget efter tegninger udarbejder af professor i matematik Joachim Frederik Ramus (1685-1769). Der var tale om anselige huse, og at de hver var beregnet til én professorfamilie er et vidnesbyrd om professorernes høje sociale position under enevælden.
Ejendommen St. Kannikestræde 11 har ubrudt været i universitetets eje siden reformationen, og står i det ydre væsentligt som da den blev opført. Derimod har den indvendigt været underkastet adskillige forandringer i takt med skiftende anvendelser. Den blev i begyndelsen af 1980´erne hjemsted for Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, og var fra oprettelsen af Det juridiske Fakultet i 1993 til 2005 hjemsted for dettes fakultetssekretariat.
Universitetet afstod i 1868 St. Kannikestræde 13 til det Søsterlige Velgørenhedsselskab, der lod bygningen indrette til boliger ved murermester Kayser. Ved den lejlighed blev gavlkvistene mod gade og gård fjernet, og etagen udbygget fuldt ud. I 1951 købte universitetet så på ny bygningen.
Som naboejendommen har den indvendigt været underkastet adskillige forandringer i takt med skiftende anvendelser. Den har således huset blandt andet universitetets anatomiske og antropologiske museer, samt ”Det grevelige Moltheske Naturaliekabinet-Kabinets zoologiske Samling”.
Universitetet har kun sparsomme oplysninger om bygningen i gården til nr. 11, kaldet Brandstationen. Det er formentligt opført samtidig med professorresidensen som et udhus eller vognport.