Jus docendi – Københavns Universitet

Universitetshistorie > Leksikon > J > Jus docendi

15. november 2009

Jus docendi

Jus docendi, retten til at forelæse, er uløseligt knyttet til doktorgraden. På latin betyder doctor en underviser, afledt af verbet docere, at undervise, og derfor er doktorgraden egentlig universitetets blåstempling af, at den pågældende nu har erhvervet autoriteten til at docere, altså undervise inden for sit fag.

Begyndelsen på en akademisk karriere

I den tyske universitetsverden, som dansk akademisk tradition tidligere var dybt præget af, var det almindeligt, at mange nybagte doktorer benyttede sig af denne ret til, som privatdocenter uden løn, at gennemføre et undervisningsforløb. På den måde kunne de gøre opmærksom på deres kvalifikationer, i håb om chancen for at indlede en akademisk karriere.

Af Københavns Universitets lektionskataloger - fra anden halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. - fremgår det, at også mange danske doktorer benyttede sig af denne ret til som privatdocenter at markere sig gennem universitetsundervisning. For adskillige blev det begyndelsen på en akademisk karriere. På universitetet udgjorde privatdocenterne et kærkomment supplement til den undervisning, det sparsomme professorkorps kunne levere.

Således gennemførte Lis Jacobsen, medstifter af og mangeårig formand og administrator for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, et to-semesters undervisningsforløb i dansk sprog. Dette skete efter at være blevet dr.phil. i 1910 og den første kvindelige privatdocent i 1911-12.

Georg Brandes

Georg Brandes

Georg Brandes.

Det i eftertiden mest huskede eksempel på udøvelsen af jus docendi, er uden tvivl de forelæsninger, Georg Brandes (dr.phil. 25. februar 1870) i efteråret 1871 holdt som privatdocent: Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes Litteratur og Emigrantlitteraturen. Forelæsningerne skabte sådan et røre omkring Brandes´ person, at det meget konservative universitet valgte at lade professoratet i æstetik være ubesat i 20 år, selvom Brandes fagligt var selvskrevet til den. Universitetet kunne dog ikke forhindre Brandes i at fortsætte som privatdocent i endnu nogle år.

Udfasning

Jus docendi var frem til 1995 en rettighed, der fulgte med doktorgraden. Af grunde der ikke forekommer helt indlysende – retten har i de sidste generationer været meget sparsomt benyttet – forsvandt den i den nugældende doktorbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 750 af 14.08.1996). I § 2 stk. 3, der handler om de rettigheder, der følger med doktorgraden, nævnes doktorringen og teologernes ret til at bære kjoler af silke med fløjl på forstykke og vinger samt huer af fløjl. Men ikke jus docendi. I KUs interne regler om doktorgraden fra 18.12.1996 hedder det, som kommentar til bekendtgørelsens § 2 stk. 3, at det enkelte fakultetsråd beslutter, om der kan tildeles jus docendi i medfør af en doktorgrad fra fakultetet.

Sat på spidsen betyder det, at et universitet eller fakultetet, der ønskede at holde Georg Brandes ude, med de regler, der gjaldt i 1872, nok kunne  hindre hans ansættelse, men ikke hans adgang til et kateder. Det havde de kunnet med det nugældende regelsæt.