Jus docendi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > J > Jus docendi

15. november 2009

Jus docendi

Jus docendi, retten til at forelæse, er uløseligt knyttet til doktorgraden. På latin betyder doctor en underviser, afledt af verbet docere, at undervise, og derfor er doktorgraden egentlig universitetets blåstempling af, at den pågældende nu har erhvervet autoriteten til at docere, altså undervise inden for sit fag.

Begyndelsen på en akademisk karriere

I den tyske universitetsverden, som dansk akademisk tradition i ældre tid var dybt præget af, var det almindeligt, at mange nybagte doktorer benyttede sig af denne ret til som privatdocenter uden løn at gennemføre et undervisningsforløb. På den måde kunne de gøre opmærksom på deres kvalifikationer i håb om på den måde at kunne indlede en akademisk karriere.

Af Københavns Universitets lektionskataloger fra anden halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. fremgår det, at også mange danske doktorer benyttede sig af denne ret til som privatdocenter gennem universitetsundervisning at markere sig, og for adskillige blev det virkelig begyndelsen på en akademisk karriere. For universitetet udgjorde privatdocenterne et kærkomment supplement til den undervisning, det sparsomme professorkorps kunne levere.

Således gennemførte Lis Jacobsen, medstifter af og mangeårig formand og administrator for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, efter at være blevet dr.phil. i 1910, som den første kvindelige privatdocent 1911-12 et to-semesters undervisningsforløb i dansk sprog.

Georg Brandes

Georg Brandes

Georg Brandes

Det i eftertiden mest huskede eksempel på udøvelsen af jus docendi er uden tvivl de forelæsninger, Georg Brandes (dr.phil. 25. februar 1870) i efteråret 1871 holdt som privatdocent: Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes Litteratur og Emigrantlitteraturen. Forelæsninger, der skabte et sådant røre omkring Brandes´ person, at det meget konservative universitet valgte at lade professoratet i æstetik, som Brandes fagligt var selvskreven til, være ubesat i 20 år efter indehaveren Carsten Hauchs død foråret 1872. Men universitetet kunne ikke forhindre Brandes i at fortsætte som privatdocent i endnu nogle år.

Udfasning

Jus docendi var frem til 1995 en rettighed, der fulgte med doktorgraden. Af grunde, der ikke forekommer helt indlysende – retten har i de sidste generationer været meget sparsomt benyttet – forsvandt den i den nugældende doktorbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 750 af 14.08.1996), i § 2 stk. 3, der handler om de rettigheder, der følger med doktorgraden, nævnes doktorringen og teologernes ret til at bære kjoler af silke med fløjl på forstykke og vinger samt huer af fløjl. Men ikke jus docendi. I KU's interne regler om doktorgraden af 18.12.1996 hedder det, som kommentar til bekendtgørelsens § 2 stk. 3, at det enkelte fakultetsråd beslutter, om der kan tildeles jus docendi i medfør af en doktorgrad fra fakultetet.

Sat på spidsen betyder det, at et universitet eller fakultetet, der ønskede at holde Georg Brandes ude, med de regler, der gjaldt i 1872, nok kunne  hindre hans ansættelse, men ikke hans adgang til et kateder. Det havde de kunnet med det nugældende regelsæt.