Immatrikulation – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > I > Immatrikulation

10. juli 2008

Immatrikulation

Immatrikulationen er starten på den akademiske karriere. I vore dage markeres den med en fest i studiestartugen (uge 35 - omkring 1. september), hvor rektor og universitet byder de nye studenter velkommen.

Immatrikulationen var i indtil slutningen af det 18. århundrede ledsaget af et til tider brutalt optagelsesritual, hvor de ældre studerende udsatte de nye studenter – russer som de stadig kaldes – for forskellige former for ydmygelse og direkte mishandling, afsluttet med et drikkegilde, som russerne afholdt for de ældre studenter.

Bo Bojesens tegning

Bo Bojesens tegning ”En ungdomsoprører” fra 1969 giver en morsom skildring af de afslappede former, der også var en del af ungdomsoprøret i 1968.

Indskrivning i universitetets matrikel

Egentlig starter immatrikulationen med at den nye studerende bliver dimitteret til universitetet fra det gymnasium, studenter eller HF-kursus m.v, hvor han eller hun har bestået den adgangseksamen, der i ældre tid var studentereksamen. Og som i nutiden har fået selskab af en hel række adgangsgivende eksaminer.

Dimitteret betyder egentlig sendt videre til. Og det skal forstås således, at Examen Artium – forløberen for vore dages studentereksamen – før 1850 ikke blev aflagt ude ved latinskolerne, men på universitetet, som det første skridt i Immatrikulationen, der sluttede med, at den nye student blev indskrevet i universitetets matrikel, fortegnelsen over de akademiske borgere.

Akademiske borgere

Indtil 1771 havde universitetet sin egen jurisdiktion. Det betød, at det på mange måder var en stat i staten, en akademisk republik med egne love, politi- og domsmyndighed, egne domstole og eget fængsel. Så immatrikulationen var også en juridisk proces, hvor en ny student rent formelt blev borger i denne akademiske republik. Immatrikulationen sluttede med at russen fik overrakt et højtideligt akademisk borgerbrev sammen med de akademiske love, og gav rektor hånde på at ville overholde lovene.

Vi har for længst afskaffet de akademiske love og det akademiske borgerbrev. Men nye studenter giver stadig ved immatrikulationsfesten rektor hånden på at de vil opføre sig ordentligt. Når man som Københavns Universitet optager mellem 6.000 og 7.000 nye studerende om året, og halvdelen møder op til immatrikulationsfesten, kan det godt være lidt anstrendende at være rektor den dag.

Præceptor

I ældre tid var endnu et vigtigt element i immatrikulationen: Den nye rus skulle vælge en af professorerne som præceptor. Mere generelt betyder præceptor – begrebet bruges i mange sammenhænge – en lærer eller hovmester.

På universitetet var præceptorens rolle at være – in loco parentis – i forældrenes sted for den nye akademiske borger. I ældre tid var myndighedsalderen væsentlig højere end i nutiden og nye studerende var normalt under 20 år, og dermed ikke personligt myndige. Så spørgsmålet var, hvem, der skulle have værgemålet over dem.

Så når man blev akademisk borger, var det præceptoren, der overtog værgemålet over en. Præceptoren mødte i retten for studenten, hvis det blev nødvendigt, ligesom han skulle give sin tilladelse til at studenten forlod universitetet, fx for at tage hjem på ferie, eller på studierejse. I mange tilfælde kunne præceptoren også fremme den nye students karriere.

Et meget berømt eksempel er Ole Rømer, som valgte professor i astronomi Rasmus Bartholin som sin præceptor. Bartholin optog Rømer i sin husstand, gjorde ham til sin medhjælper og var i høj grad medvirkende til at formidle det ophold i Paris, hvor Rømer gjorde sin opdagelse af lysets hastighed, der sikrede både hans senere karriere, og hans navn en plads blandt Danmarks store videnskabelige navne.